Det skøre er, at jeg altid får utrolig dårlig samvittighed dagen derpå overfor min krop. Jeg kan lige nu virkelig mærke, hvordan den kæmper på højtryk for at få alt den gift, som jeg frivilligt lod indenbords, ud så hurtigt som muligt. Og hvorfor er det nu lige man torturerer sig selv på denne måde? Har ens krop måske ikke været god ved en indtil videre? Gad vide, hvor mange dage jeg kan kotte af mit liv efter sådan en tur.
Så denne blog skal være der for at minde mig selv om, at jeg ikke drikker. Der er en grund til, at jeg ikke rigtig har lyst hver gang det sker. Men nogle gange, som i går, overtaler den gode stemning alligevel én, og så sidder man i saksen dagen efter.
Det er altså en dag i giftudrensningsens tegn, og jeg lover hermed min krop, at jeg skal gøre alt hvad jeg kan for at speede processen op. I dag må simpelthen bare blive én lang undskyldning til min krop! UNDSKYLD!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar