Jeg er selvfølgelig nervøs. Har det lidt som om jeg skal op til en ikke så slem eksamen i morgen - og 5 måneder frem... Jeg glæder mig, er spændt, undrer mig over hvad jeg i virkeligheden kan hjælpe dem med, håber de bærer over med mig osv. osv. Mon ikke alle praktikanter i hele verden har det sådan lige før de skal starte?
Alle jeg har hørt snakke om deres praktikforløb har fortalt, at de heller ikke rigtig kunne få øje på deres egne evner inden praktikken og da de startede, men alligevel har der altid været noget for dem at lave, nogle bliver overraskede over hvor meget de egentlig ved, og nogen ender alligevel med at være uundværlige overfor deres praktiksted. (lad det være mig, LAD DET VÆRE MIG!)
Jeg glæder mig sådan til, at jeg i morgen omkring kl 17-18 stykker kan sætte mig ned og blogge om min første dag som oplevelsesdesignerpraktikant.. Åh gud.. og jeg frygter det mindst lige så meget.
I går spiste jeg min første omgang aftensmad i en uge - pandekage men fyld og salat. Nu er der altså indført 1 måltid om dagen - det har hele tiden været planen, men jeg startede bare lige en dag for tidligt.
Kuren går forrygende. Jeg har ikke haft ustyrlige lyster til noget som helst siden en af de første dage. Jo, altså Rasmus skal helst ikke sætte sig og spise lækker aftensmad lige for næsen af mig, men det har han også ladet være med. Han har faktisk været helt fantastisk til at støtte op om det her. Well.. Det har alle sådan set. Så.. Tak allesammen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar