Blind forelskelse

Jeg har prøvet det én gang før i mit liv. Jeg så ham, og så kunne jeg ikke leve uden ham! Han var ikke så nem at få fat i, og jeg endte med at betale dyrt (eller min far gjorde), men på intet tidspunkt fortrød jeg! Han var det hele værd!

På et tidspunkt kunne jeg ikke længere ignorere alle tegnene på, at han var ved at blive gammel og håbløst umoderne, men det var med et virkelig tungt hjerte at jeg lagde ham ned i skuffen.

Jeg måtte selvfølge finde en ny, men der var ingen model der kunne måle sig - end ikke det mindste - med min gamle kærlighed. Jeg tog ham tit frem og beundrede hans smukke design, og jeg er sikker på, at den nye godt vidste det, og følte sig overset.

Siden har jeg gået fra ny til ny med korte mellemrum. Ingen har endnu kunne udfylde det tomrum den første kærlighed havde efterladt, og ingen kunne slå benene væk under mig. Jeg måtte nøjes..

Men tro det eller ej. Nu er det sket igen! Jeg er på nettet og kigge på billeder af ham flere gange om dagen, og kan næsten ikke vente til han kommer på markedet! Til første oktober håber jeg. Jeg kan mærke hvordan jeg vil gøre alt for at han skal være min. Koste hvad det vil (heldigvis ikke voldsomt meget).

Men kære Sony Ericsson Experia Arc s - selvom vi kun har mødt hinanden ganske kort i Bilka i går, har du stjålet mit hjerte. Jeg må vente tålmodigt på, at du bliver ledig, men er ganske fortrøstningsfuld, for du har lovet mig, at det bliver omkring 1. okt. Skynd dig nu!