I dag var vi på udflugt til Coney Island. Det var mest Rasmus' idé og eftersom de havde lovet regn og torden i dag, tænkte jeg at det var nogenlunde sikkert at tage en sort t-shirt på. Også for at undgå at blive mere solskoldet. Men DÅRLIG IDÈ! Coney Island er nemlig stort set bare et stor dejlig strand med lige så meget skygge som... Nej, jeg kan ikke lige komme på en god analogi, men ihvertfald meget lidt skygge og endnu færre skyer! Jeg havde heller ikke lige badetøj med, for jeg mente bestemt ikke jeg ville blive i humør til at bade (selvfølgelig blev jeg det!) Så efter under en time tog vi metroen tilbage. På trods af at transporten var 45 minutter hver vej..
Derefter bestemte vi os for at tage i Central Park, for der var meget vi ikke havde fået set endnu. Det var meget hyggeligt, og en hel del mere skygge! Dejligt.
Derinde kom vi forbi en sø, hvor man kunne ro i robåd. I central park. Kan I forestille jer noget mere romantisk?! Så det ville vi da lige prøve. Det viste sig desværre bare, at vi ikke havde kontanter nok på os, og vi kunne ikke overskue at gå hen og hæve nogen. Så det må blive næste gang vi er i New York.
Nååh jo, vi kom også forbi et par der blev gift i Central Park. Det var da også lidt romantisk, men de både slog altså alt med flere meter.
Nu sidder vi bare og hygger. De har taget den bedste tv-kanal fra os, så vi ser kedeligt tv, og kigger på lyn i horisonten. Danmark er under 64 timer væk, og det er ok. Vi har fået rigtig meget ud af denne fantastiske tur, og New York kan bestemt anbefales. Men hvis jeg skal give et råd til andre der skal til New York så er det at man skal finde et hotel på Manhatten eller i Brooklyn eller Queens eller the Bronx. Ikke her i New Jersey som os. Man sparer penge på transport, og derfor gider man godt tage hjemomkring for at gå i bar og skifte tøj inden man skal ud igen om aftenen.
Vi ses snart i DK, og til jer der skal ud at rejse inden jeg kommer hjem. Rigtig god tur. Jeg savner jer!
Maja
Ingen kommentarer:
Send en kommentar