onsdag den 7. juli 2010

Hedebølge!

Vi har det varmt her i New York. Vi har snakket om, at det føltes som om man er meget tæt på et stort bål - hele tiden. Og vejene og bygningerne udstråler så meget varme, at det brænder en smule i halsen når man trækker vejret. Og Asfalten føles som lava! Men ellers har vi det godt. Men vi har nu også noget at have det i, for New York times melder at vi, med de 102 grader fahrenheit i Central Park, har haft den varmeste dag nogensinde (tror jeg) http://www.nytimes.com/2010/07/07/nyregion/07heat.html?_r=1&ref=nyregion

Nu er vi tilbage på hotellet. Der er simpelthen for varmt. Men dagen har bestemt ikke været uden oplevelser. Både af de gode og de knap så gode. På listen over gode oplevelser, vil jeg tilføje et besøg i en garnforretning. For selvom udvalget af garn ikke var imponerende, var der noget der var værd at bemærke. Midt i lokalet var der nemlig et bord, hvor man var velkommen til at sætte sig og strikke, og se var der hold man kunne melde sig på. Ude foran butikken på brandhaner, cykelstativer osv havde de hæklet må dekorationer. Der kommer et billede ind af dette på picasa (det der er linket til i et tidligere indlæg)

På listen over mindre gode oplevelser er, at vi så et slagsmål mellem to kvinder i metroen i dag. Lige ved siden af. Det var ret ubehageligt. Der skete ikke nogen noget, for den ene blev smidt af toget, men det var nu alligevel ikke noget vi har oplevet før.

Nu vil jeg lade Rasmus lægge nogle billeder ind. Så jeg må hellere smutte.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar