fredag den 31. december 2010

Sidste indlæg anno 2010 - sandsynligvis.

Godmorgen allesammen.

Nytårsaften og dagene omkring har ofte været nogle ret begivenhedsrige nogle for mig.
Først og fremmest er det jo min brors fødselsdag i dag. Tillykke med det Kristian. Jeg håber du får en dejlig dag.
I går for 7 år siden var der så røveriet og dagen efter - altså nytårsaftensdag - skulle jeg holde nytårsaften med efterskoleveninderne i Aalborg. Jeg er så glad for at jeg tog mig sammen og tog derhen, for de var så søde og forstående, og måske er det en del af forklaringen på, hvorfor jeg slet ingen mén har fra den oplevelse. Det var vist også den nytårsaften, hvor vi kom til at drikke Marias lillesøster under. Undskyld Nanna.
Så er der næsten den værste nytårsaften af dem alle. Sidste år. Ikke at dem jeg var sammen med ikke gjorde alt hvad de kunne for hygge om mig, og langt det meste af tiden hyggede jeg mig skam også. Men den var den nytårsaften, hvor vi havde fået at vide, at vores mormor nok ville dø i løbet af natten. Så vores tanker var selvfølgelig et helt andet sted og det var svært at nyde den gode mad (måske også lidt fordi værten havde forgiftet salaten med chilli?) og hyggen.
Klokken 10 den 1. januar 2010 døde hun.

I år er der heldigvis ingen hindringer for, at vi allesammen i familien skal få en dejlig og hyggelig nytårsaften. Men jeg vil gerne lige sende en lille bøn til alle jer der læser med her. For det lader til at der hænger en forbandelse over mig i denne tid på året. Så pas lige ekstra godt på jer selv og hinanden så jeg kan have nogle dejlige dage. Egoistisk - I know! Men gør det lige alligevel, ik.

Og så er der kun tilbage at sige rigtig godt nytår til jer allesammen. Jeg håber alle og enhver kommer godt ind i det nye år og jeg håber endnu mere, at I allesammen får et fantastisk år i 2011. I know I will. For det starter jo, som I nok ved, ud med, at vi henter den lille Sif.

onsdag den 29. december 2010

3 dage til Sif kommer hjem :)

Så er der redt op til en lille bitte hun ude i gangen. Der mangler stadig en masse, før vi er helt klar til familieforøgelsen, men modsat andre familieforøgelser, ved vi nøjagtig, hvornår den lille snut ankommer. Det bliver nemlig lørdag eftermiddag hun skal hentes.
Sara, Lisette og jeg var ude at besøge hende i går, og I kan tro hun er sød. Jeg fik ikke taget nogle billeder, men det skal jeg nok gøre når hun kommer hjem. Hun er rigtig sød og helt perfekt til dette lille hjem.


mandag den 27. december 2010

Flyttet og andre finesser

Nu er vi flyttet. Dette er anden gang jeg er vågnet op i Svenstrup. Jeg vil være ærlig og sige, at jeg ikke har sovet så godt indtil videre. Men det hænger nok lige så meget sammen med, at jeg har så mange ting at tænke på - ikke mindst en lille familieforøgelse på lørdag..

Om lidt går julefrokostræset igang. I dag hos far, hvor Sune og hans forældre, samt min storebror og nogle venner af familien deltager. Det bliver rigtig hyggeligt. Det bliver også godt at få flytningen lidt på afstand, for selvom det har været spændende og selvom vi er ved at være på plads, så har det overskygget det ellers vigtigste tidspunkt på året. Julen! Og det er jeg ikke så begejstreret for. Men der kommer jo en jul igen næste år :)

I morgen skal vi til julefrokost hos min moster, hvor jeg får og giver 80% af mine gaver. Det bliver også rigtig godt. Onsdag holder min far en lille fætter/kusine sammenkomst, hvor vi nok skal minimere alt der har med jul at gøre. Og så er det jo egentlig snart januar.

I går var vi så dybt inde i flytningen, at vi glemte at det er nytårsaften på fredag... "Skal vi så ikke bare sofahygge på fredag?", "Jo, det lyder godt.." 2 minutter efter. "Jeg har det som om jeg skal et eller andet på fredag...."

Nå, jeg vil gøre mig klar (i Svenstrup - lidt underligt)

tirsdag den 21. december 2010

Siden sidst

Du milde. Det er da noget tid siden jeg har ladet høre fra mig herinde. Det skal jeg nok lige ordne nu. Her kommer en lille billedsamling der fortæller om de sidste 10 dage - stort set.


Først et billede af projektarbejdet. De sidste mange dage foregik mere eller mindre sådan her. Vi have får lov til at bruge vores "klasselokale" som grupperum - alle 26 studerende, men vi var de eneste der benyttede os af tilbudet, så vi var nok alligevel den gruppe med det største grupperum på hele uni. Men det var desværre ret koldt. Af en eller anden grund, mener skoler ikke at det er nødvendigt med dere end 18-19 grader, når man skal lære..

En weekenddag tog jeg fri fra projektet for at tage hjem til min moster og lave sådan nogle fine nissemænd. Sara, Dennis og Sune kom også og hjalp. Og jeg skal love for at Sune er ved at blive en snedig rad. Hans job blev at bringe de fodboldseende gæster konfekt. Det gik ud på, at han kom ud til os i køkkenet og fik et stykke marcipan. I starten gav han det til Dennis (troede vi) så vi forbarmede os over den stakkels mand efter 5-10 stykker. "Skal Andreas have denne her?" spurgte vi snedigt, når Sune kom ind for at hente mere marcipan. "Ja, Andreas" sagde Sune og begav sig stolt ind i stuen for at overdrage stykket til Andreas. (troede vi) For efter pænt mange stykker fandt vi ud af, hvad der i virkeligheden foregik inde i stuen. Sune kom ind med marcipanen og rakte det til den person, der skulle have det og sagde "her". Men så "ombestemte" han sig, sagde "nej" og spiste det selv. Så gik han ud til os i køkkenet og fik endnu et stykke marcipan som han ville "give til en anden".


Den 14. december fik vi printet projektet, og så var der egentlig juleferie.

Vi afleverede projektet d. 16, hvor vi kunne drage fra uni men en ekstra lille julegave under armen. Det har nemlig lånt os en computer med anvendelige programmer på til vi bliver færdige. Dejligt! Jeg har så peppet min op med noget labtop-skin.

Hele weekenden har stået i malekunstens tegn. Rasmus og jeg har brugt meget lang tid på at få en nogenlunde hvid lejlighed, men det har være det hele værd. Mandag kom Maria og gav en meget tiltrængt hånd, og vi blev næsten færdige :)



Her kan I se vores udsigt fra soveværelset. Dejlig solnedgang!

Og hvis jeg ikke var i julestemning da jeg tog hjemmefra, blev jeg det da jeg kom til Runddyssen, for her er bare så hyggeligt med at den sne og simpel og sparsom julepynt. Jeg glæder mig meget til at bo der!

Så er der kun tilbage at ønske alle en dejlig ferie. Hvad end de skal læse, skrive eller bare hygge igennem. Jeg glæder mig til at se jer allesammen og sender mine varmeste julehilsner.

Maja

lørdag den 11. december 2010

Blev vækket af politiet i morges!

Ja, jeg fik cirka verdens største chok i morges! Men der følger lige en lille baggrundshistorie med.

Rasmus er i denne weekend på besøg i Århus. Har er kørt i sin egen bil, og jeg har været lidt nervøs, for der er glat! Men jeg var i kontakt med ham i går efter han var ankommet, så det var nu fint nok.

Men så i morges kl. 8 ringer vores fastnet - og man ved jo, at når telefonen ringer så tidligt på en lørdag, er der noget galt. Så det var med tungt hjerte jeg stod op for at svare. Det skal lige siges, at jeg før har modtaget opkald angående ubehagelige ting på den telefon, så jeg forventede næsten det var min far der ringede for at sige noget frygteligt. Men det var det ikke. Det var politiet i Århus!

Forestil jer lige hvordan jeg satte mig ned med en knude i maven og begyndte at regne på, hvornår jeg kunne være på den næste tog til Århus.

"Det er angående en Rasmus Pedersen og hans bil", "Ja?"(gyyss) "Ja, vi skal lige have ham til at flytte den, for den holder hvor der skal være et marked."

Oh my god. Jeg kunne selvfølgelig ikke sove bagefter!

tirsdag den 7. december 2010

Jeg glæder mig i denne tid.

Nu falder julesneen hvid, og så videre..

Men ved I hvad jeg virkelig glæder mig til? Den 16. december. Der skal projektet nemlig afleveres, og så skal der julehygges, købes julegaver, males, flyttes, forberedes hund og alt muligt andet. Læg venligst mærke til at det alene er gode, spændende og hyggelige ting, der ligger derfra. Og det helt frem til den 11. januar 2011.

Projektet: Vi er færdige med alle afsnittene, men har selvfølgelig ramt lidt ved siden af mht sidetal. Vi må have max 40 sider i alt, og i formiddags, da vi tog os sammen til at tjekke, var der 49,5..... Hovsa.
Det hjalp en del at slå fodnotetæller osv fra, men det var bestemt ikke nok. Nu er den barberet ned til 42 sider, og vi er lige ved at hive håret af i frustration. Men barberes, det skal den!

Men ud over alt det, så er det virkelig dejligt at kunne se en ende på det nu. For det er jo ensbetydende med at man skimte det der jul i horisonten. Det har været pakket ned i en kasse for at blive pakket op med et brag torsdag i næste uge. Jeg kan næsten ikke vente.

Glædelig 7.december allesammen. Jeg håber I holder mere jul end mig for tiden.

lørdag den 4. december 2010

Godmorgen på denne 4. dag i december

Jeg er stået tidligt op, for jeg skal have lavet noget til analysen, men kom til at hygge i går i stedet. Så det skal laves i dag. Men jeg skal jo også gøre rent og så til julehygge hos min moster omkring middag. Uoverskueligt, ja det vil jeg da godt indrømme. Men jeg har også i aften til at få skrevet noget analyse og jeg mangler ikke sindsygt meget og det er lige til at gå til! Jeg tror faktisk næsten at denne morgenskrivning er en overspringshandling fra rengøringen.

Det er nu vigtigt at vi får gjort rent inden onsdag. For her er en lille bitte smule rodet, og på onsdag kommer vores X-udlejer(!!!) og beser stedet med henblik på, om der skal laves nogle store ting inden der skal flytte nogen nye ind.

Jeg glæder mig nu til at flytte. Ikke mindst fordi min virkelig klamme overbo (og det må jeg altså godt sige, for det er virkelig sjældent at jeg disliker et menneske på det her niveau!!) igen i nat mente han skulle holde hele opgangen, og sikkert også nogle enkelte naboer, og ISÆR sine underboer, vågne ved at rende og råbe, hoppe og smadre ting i gulvet so det lød som om et skab væltede. Kl 2 om natten vel at mærke. Jeg har så lidt til overs for mennesker der tænker så lidt på andre mennesker. Har I set filmen "sådan slipper vi af med de andre"? Han er de andre!!! Noget af det der lige sætter prikken over i'et i forhold til mit disliking er, at han altid skal sige hej som om vi er bedste venner, når vi går forbi hinanden. Men jeg kender simpelthen for mange klamme og personlige detaljer i forhold til den mand, for det råber han jo rundt til os andre i 4-5 gange om ugen, når han er "en smule beruset", så han burde bare stikke halen mellem benene og krybe ned i et musehul, når han får øje på mig. Men nej nej. Jeg er sågar begyndt at gå over på den anden side, hvis han kommer på fortorvet, af frygt for at han skal til at give knusere eller bare lade som ingenting. For det er virkelig ikke ingenting!

Nå, men ham flytter vi heldigvis også væk fra om kort tid. Stakkels dem der kommer. Jeg har sådan lyst til at fortælle dem, at denne lejlighed er forbandet i forhold til overboer. I de lidt over 3 år vi har boet her, er det bare blevet værre og værre.. Men jeg har også lidt lyst til at undgå at betale husleje i en måned, så jeg siger nok ikke noget.


onsdag den 1. december 2010

Sif!

Åh I kan tro der er en lille spirrevip der har stjålet vores hjerter! Her på det første billede er det Sif Rasmus kæler for og en af hendes søskende bag ham. (Det var ret svært at få et ordentligt billede!)

Hende der er Sif´s søster. (Ikke Astrid) Hun er en livlig tøs! Der blev gnavet og gnavet i alt!

Her har vi så Sif og Rasmus! SÅ MEGET VI GLÆDER OS TIL AT FÅ HENDE HJEM!

Der har vi Sif's opdrætter der prøver at få hende til at stå pænt, så jeg kunne tage et billede. Og det var hun rigtig god til. Men det kunne de andre hvalpe bare ikke rigtig bruge til noget, når nu de ville lege. Sif er hende der kigger mod kameraet :)


søndag den 28. november 2010

Julehygge og projektskrivning

Fra og med i dag accepterer jeg, at det snart er jul. Jeg har ladet julestemningen komme tæt ind på livet, og nu er den ikke til at slippe af med igen.. Og det er ok!

På Novi har de stillet et hyggeligt juletræ, og når man er alene der, er det endnu mere hyggeligt!


Se Rasmus' bil var også ret så ensom på parkeringspladsen!

Det er vores lille hule. Vi har indrettet os med te, kakao, suppe, nudler, boller og kiks. Så det var ikke så lidt hyggeligt! :)

Mere af vores hule.

Til sidst blev vi alligevel nød til at forlade den hyggelige sikre hule og sætte os ud til projektoren. Men så gik det dælme også fremad. Vi har virkelig været effektive i dag.

Projektet skrider fremad og snart er det jul. Med julen kommer flytning, hund og hygge. Jeg glæder mig usigeligt meget!

Glædelig første søndag i advent!

onsdag den 24. november 2010

Projektets første x-ray. Så ved man der er tryk på!

Jeps, den første x-ray er hermed knappet op. Jeg håber og beder til en ligeså produktiv aften, som dem Astrid og jeg havde i Arden. Men indtil videre har det modsat resulteret i mestring af overspringshandlinger. Denne blog er endnu et godt eksempel på det...

Åhh ja. Arden. En epoke er forbi. Huset er solgt. Det er både meget godt og meget sørgeligt. For med det, blev de sidste bånd til Arden klippet. Nu er der kun gravene, men det er da også noget. Jeg kommer til at savne det dejlige og trygge byhus tæt på Rold skov og tæt på togstationen. Men nok mest fordi Mormor på en eller anden måde stadig lever der, og nu er det solgt til et ungt par, som vil rive gulvtæpperne af, og hvem ved, hvad ellers de vil ændre. Og det skal de selvfølgelig have lov til. Det er deres nu, men det er bare stadig der hvor mormor er.

Nej, det passer ikke helt, for jeg har fået nogle ting med hjem, som minder mig mindst lige så meget om hende. Mågestellet, nogle smykker og en masse andet. Så måske (eller forhåbentlig) kommer mormors ånd med mig til Svenstrup nu.

Ja, se. Overspringshandlinger. Jeg mestre egenskaben! Hvad skal jeg nu fortælle om (så jeg ikke behøver tage stilling til projektet endnu). Jo, vi skal hen og hilse på Sif igen den 30. november (OG DET ER IKKE MIN FØDSELSDAG SARA!) Vi har fortalt dem, at hun skal hedde Sif, for de var begyndt at kalde hende Odessa, og hun er begyndt at reagere på det. Hun bliver 7 uger på min fødselsdag :) Jeg glæder mig virkelig til at se hende igen, for de siger hun er en værre spilopmager. Og hun har været ude i sneen :) :) :) Åhh. Kan tiden ikke bare gå hurtigt til hun kommer hjem!

Angående tid, hvad sker der lige for tiden! November er i sandhed årets længste måned. Også selvom man kan se frem til en fødselsdag i slutningen. Og med den fine (læs: nedder, pisse, lorte, fucking, møgklamme) sne der er kommet, bliver den lige dobbelt så lang.
Nu tænker den hurtige: Jamen er det ikke optimalt, når nu der er stress på med projektet. Og NEJ, sådan fungerer det ikke. For projekttiden går dobbelt så hurtigt imens alt andet tid går i halvt tempo. Spørg mig ikke hvorfor. Sådan er det bare!

Nå. Arbejdet kalder. (Karina, hvis du læser det her, så undskyld. Jeg skal nok få lavet noget rigtig, rigtig godt!!)

tirsdag den 23. november 2010

Hvad sker der for sneen?

Nu skal det lidt siges, at jeg er stor fan af sne. Men det begrænser sig altså til vinterperioden, og altså ikke i november eller marts! November er hård nok at komme igennem som det er.
Hvordan skal jeg nu få snøvlet mig ned i byen efter julegaver, hvis frk. Cykel skal have lov til at blive inde i den tørre varme kælder? Og for at det ikke skal være løgn er det jo lige præcis i dag Rasmus kan tage sin flotte nye bil med hjem. Heldigvis fik han pruttet sig til at par vinterdæk!

Jeg har faktisk også taget billeder af den hvide have, så I kan se at jeg ikke bare piver. Men computeren, som jo har sin egen vilje, vil ikke som jeg vil. Så det må vente.

Hvordan ser det ud der hvor du er?

Nå, men hvis vi ser bort fra den utidedige sne, så går det sådan set ok her i Ålleren! Jeg kan ligenu kun se frem til og med den 16 dec. 2010, resten af livet findes ikke i min bevidsthed, men når den dato er passé, bliver det godt. Så bliver det rigtig godt! SÅ er der villa, volvo og vovse :)

Jeg fik lige taget nogle timer fri fra projektet i weekenden for at besøge mine efterskolepiger. Eller det vil sige Ida og Emilia som bor i København, besøgte jeg sammen med Maria og Kristine fra Aalborg. Det var 3-4 år siden vi sidst allesammen havde været sammen. Så det var Møghyggeligt. Togturen gik med transskription - og endnu engang tak til Tina for sit bidrag!
I morgen kl 7.10 skal vi til Haraldslund for at observere et spinningshold (mon det er en fejlkilde at det er kl. lort? Kan man overhovedet komme i flow inden kl. 10? - kan jeg overhovedet observere? Er jeg overhovedet stået op? Følg med i næste afsnit!)

onsdag den 17. november 2010

Projekt

I dag har vi taget nogle elefantskridt i forhold til projektet. Vi har siddet på UNI i skrevet, og det har givet pote! Vi er nu så godt som færdige med teori, metode og indledning, og senere i dag skal det første interview laves. Det er dejligt at mærke at man godt kan være produktiv når det skal være!
Men i går var der en måned til projektet skal afleveres, så det er nok også på tide jeg får den fornemmelse.

tirsdag den 16. november 2010

På Nordsømuseet med OD

Vi var lige på studietur i går. Turen gik til Nordsømuseet, hvor vi skulle se deres oplevelsesdesign. Jeg var måske en anelse mere fascineret af dyrene..






















Jeg vil ihertfald varmt anbefale det! Jeg må ærligt indrømme at jeg glemte at jeg skulle lære noget, men jeg skal helt sikkert derop igen masser af gange. Så det skal det nok blive tid til!

søndag den 14. november 2010

Hvalpe

Det har været en fantastisk weekend! Og i dag slutter den af på den bedst tænkelige måde. Vi skal nemlig hen og møde nogle søde hundehvalpe i eftermiddag. De kan ses på http://www.kennel-thygesminde.dk/


tirsdag den 9. november 2010

Godmorgen

Se det er smart med sådan en fin iPad, for så kan man lige blogge 2 minutter efter man er vågnet. Det er nok ikke det mest intellegente indlæg. Jeg er lige vågnet fra en drøm, hvor jeg holdte en stor fest hjemme hos min mor. Gaverne bestod hovedsageligt af hvalpemad, og det. Hænger nok sammen med at vi skal hen og se på hvalpe på søndag :)


- Posted using BlogPress from my iPad

Location:Sengen

mandag den 8. november 2010

Vi har fået lejligheden!

JUBIII

Jeg har ikke fortalt det til Rasmus endnu, men han tager ikke sin telefon, og nu må jeg bare ud med det!
Vi har fået den lejlighed vi sagde ja til! Det er et lille rækkehus i Svenstrup (ca. 10 km fra Aalborg) og det er vores fra d 15/12. Men da der lige skal sættes nogle ting i stand, og males osv, regner vi med at flytte ind omkring nytår.
Lejligheden er 90m2 i to plan, hvor stue, køkken og gang er på stueetagen, og soveværelse, 2 værelser og badeværelse er ovenpå (se plantegning)

Der er et lille frimærke med have - perfekt til hvad vi kan holde lige nu! Jeg glæder mig sådan til vi kan flytte ind, og jeg glæder mig måske endnu mere til at vise jer allesammen rundt!

søndag den 7. november 2010

Lidt af hvert

Her er nogle hyggelige billeder, som blev taget, mens computeren her var til reparation.

Først er der mit græskar, som var indgangsbilletten til Christinas FANTASTISKE Halloween-fest! I kan muligvis se, at det er lavet af et pyntegræskar, for Føtex havde kun rådne græskar tilbage lørdag formiddag :(

Har har vi så mit kostume. Jeg er Frankensteins brud - det kan alle vel se! Det endte med at blive en virkelig sjov fest. Christina havde gjort umanerligt meget ud af det. Hvis hun havde været med i det der madprogram på tv3, havde hun fået 10 for både mad og arrangement! (Jeg spiste alle de små mumier)


Her er et billede fra det lejlighedskompleks vi var ude ved i søndags, og som vi sagde ja til. Vi har ikke hørt noget endnu, men krydser stadig fingre!
Men de havde et "motions-rum" ude i baghaven med stepredskaber og skiredskaber som den Rasmus er igang med. Desværre er der ikke noget modstand, men det er en sjov idé!

søndag den 31. oktober 2010

Vi har sagt ja til en lejlighed i dag...

...men da vi er nummer 8 på listen, er chancerne desværre ikke helt gode..
Det handler om en 90 m2 lejlighed i Svenstrup, som ligger i et dejligt kvarter lige ved udkanten. Der er stier til cykel og gåture lige i baghaven, og det virker faktisk ret lækkert. Så nu krydser vi fingre!

fredag den 29. oktober 2010

Halloween-kostume!

Åh gud. Jeg skal finde et Halloweenkostume til i morgen, og er virkelig på bare bund. Ikke fordi jeg ikke har tænkt over det. Men fordi vilkårene bare er blevet ringere og ringere. Min økonomi stinker, så det skal være meget MEGET billigt! Og nu skal vi hen og se på lejlighed lørdag kl. 16, hvor jeg skal være til festen kl 18. Så tid til forberedelse = 0!

mandag den 25. oktober 2010

Boligsøgning og mere boligsøgning

Ja, det kommer vist ikke bag på nogen, at vi leder efter et nyt sted at bo.
Det går langsomt, men det er mest fordi vi er kræsne, men i dag har jeg lige meldt mig ind i et nyt boligselskab, og nogle af de fedeste boliger de kunne byde på, er i Svendstrup... Så mon vi skal til Svendstrup at bo?
- Så helt håbløst er det heller ikke.
Men en helt anden ting er, at jeg i morgen sender Dellusius her til reparation. Det betyder sandsynligvis færre indlæg på bloggen - og især billedindlæg. I må lige væbne jer med tålmodighed, ligesom jeg må..

søndag den 24. oktober 2010

London billeder

http://picasaweb.google.com/mhegelund/20101023LondonFamilietur2010#

Her er et link til billederne fra London indtil jeg får lagt dem som diasshow.

Home sweet home

Dag 3/4 - hjemrejse.

Den sidste dag i London, havde vi til kl. 13.30, hvorefter vi skulle mødes på hotellet (som forøvrigt lå lige nord for Hyde Park - virkelig dejlig beliggenhed). Rasmus havde føjtet aftenen før, men det vil jeg ikke komme ind på, for jeg var kedelig og gik i seng kl 23.30.
Men vi var begge trætte den dag, så vi bestemte os for at tage en stille dag rundt til nogle forskellige ting. Vi ville blandt andet gerne se noget virkelig London-agtigt, så vi tog til Tower Bridge. (Faktisk kom jeg til at navigere os til London Bridge, som ikke er det samme, men vi kunne heldigvis se den ønskede bro herfra..)

Hjemturen gik smertefrit. Sune, som havde fundet glæden ved "futtog" var helt tilfreds med togturen (og det slik og de chips vi andre forsøgte at bestikke ham med) Vi andre sad og slappede af. Der var en god - nu-går-turen-hjemad-stemning.

London - Here we are 2

Først på dag to, tog Rasmus og jeg på shopping, men det er der ikke nogle billeder af. Tilgengæld blev det til intet mindre end to flotte kjoler og et par endnu flottere støvler for mit vedkommende. Rasmus fik også nye støvler og derudover en læderjakke, et slips og en t-shirt. Virkelig succesfuld shoppetur!

Om eftermiddagen slæbte Sara og jeg Sune på legeplads i Hyde Park. Og det var vist ikke en helt dårlig idé. Mor slog sig til os lidt senere.



Om aftenen stod den på den hjemmefra planlagte tur i teater. Jeg havde bestilt billetter til "We Will Rock You" - it's not just the title, it's a promise!
Og det var lige hvad de gjorde. Det var virkelig en god oplevelse. Historien er ikke det store, men musikken blev flot udført og humoren var i top!





London - Here we are

Den første aften.

Først tog vi på kort shopping i Covent Garden sammen med Kristian M og Sidse - det blev ikke til det store, for vi var helt færdige.
Senere mødtes vi med Kristian H og Peter på "The Cole Hole" - en virkelig hyggelig engelsk Pub. Og selvfølgelig skulle vi have traditionel engelsk mad...




Efterfølgende tog vi på drinksbar, hvor især Long Island Icetea var en stor succes!



London Tur/Retur

Turen derover





Vi havde en meget god rejse, men båden vippede lige en anelse meget, så det var begrænset, hvor meget søvn vi fik. Sune var faktisk den eneste der ikke måtte ty til søsygepillerne.

mandag den 18. oktober 2010

Weekend i Fredericia

Jeg var lige en tur i Fredericia i weekenden for at besøge Sara, Dennis og Sune. Der er lidt billeder:

Jeg vil prøve at få den herind, men det kræver lidt mere tid, end jeg har lige nu. Jeg er nemlig på vej hjem til min mor for at hente bilen, så vi kan komme til London i morgen :)

Maja