...jeg skrev speciale.
...jeg blev kandidat med et stur stur 12-tal.
...jeg blev moster til den lille Asger.
...jeg besøgte Geneve.
...jeg flyttede tilbage til Aalborg.
...min fremtid blev lidt mere tydelig - nu er jeg gymnasielærer.
...jeg havde min første undervisning.
...jeg skulle undvære Rasmus over to omgange. (Det var hårdt!)
...jeg hilste kort på det der arbejdsløshed. Det er ikke lige mig.
...jeg overlevede det første halve år i et fast arbejde...
2013 bliver forhåbentlig året hvor...
...mine tre uni-veninder får arbejde - og gerne snart, tak!
...jeg får en dejlig lang sommerferie.
...jeg kommer udenfor Europa for anden gang.
...jeg tjener seriøse penge og kommer på den rigtige side af nul på min konto.
...jeg får en form for kondi igen.
...og jeg taber mig lidt mere (gerne den obligatoriske julesul, tak!)
...jeg skal være fadder.
...min far fylder 60 år.
...noget stort sker...(!)
...vi ikke flytter.
...vi alle får et fantastisk spændende år med masser af medgang.
God nytår allesammen. Jeg håber vi alle får et dejligt år i 2013 - og hallo. Hvordan kan det blive andet med de kort, vi har på hånden :) Jeg håber jeg får set jer allesammen i det kommende år (også dig Astrid) og så må I alle få en dejlig aften i aften. I know I will.
mandag den 31. december 2012
søndag den 30. december 2012
De små ting
Jeg har oplevet det ypperste man som lærer kan opleve med en klasse - er jeg overbevist om. En af mine klasser har i ugerne op til jul arbejdet intenst med at skabe en blog - hele klassen. Det er naturligvis en kom/it-opgave, og de har haft timer til det, men det er alligevel blevet til mere end blot en opgave for dem - de har taget bloggen til sig!
Allerede her er det tydeligt, at vi sammen har ramt en højere dimension end jeg er vant til med opgaverne. Langt de fleste elever engagerer sig mere end normalt i opgaven, og dem der måske ikke brander så meget for bloggen, som de andre, gør sig alligevel umage, fordi de ved, hvad det betyder for klassen.
Men ikke nok med det. Klassen har virkelig taget bloggen til sig - det er deres blog nu, og ikke bare en kom/it-opgave. De har, udover at lave en blog fra bunden, oprettet en Facebookside, og arbejder ihærdigt sammen for at få den ud til deres venner og bekendte, så deres blog kan blive en succes, når den går i luften den 4. januar.
Allerede nu har klassen diskuteret, hvordan de får bloggen vedligeholdt, når de efter jul ikke får flere kom/it-timer til det, og det lader til, at der er en håndfuld, der gerne vil påtage sig ansvaret for at bloggen også bliver en realitet resten af deres HTX-tid.
Lige som jeg troede, at jeg ikke kunne blive mere stolt af mine elever, og deres engagement i bloggen, opdagede jeg lige nu, at de har været inde på bloggens Facebookside den 25. dec. og skrive god jul. Altså er de også bevidste om bloggen i Juleferien. Ikke alene viser det, at de gider bloggen. Det viser også, at de er ved at knække koden i forhold til, hvordan man fastholder brugere på de sociale medier.
Se det er de små ting, der giver overskud - nu gider jeg godt komme tilbage fra juleferien, for jeg glæder mig vildt meget til bloggen kommer online - og jeg skal nok vise jer derhen :)
Allerede her er det tydeligt, at vi sammen har ramt en højere dimension end jeg er vant til med opgaverne. Langt de fleste elever engagerer sig mere end normalt i opgaven, og dem der måske ikke brander så meget for bloggen, som de andre, gør sig alligevel umage, fordi de ved, hvad det betyder for klassen.
Men ikke nok med det. Klassen har virkelig taget bloggen til sig - det er deres blog nu, og ikke bare en kom/it-opgave. De har, udover at lave en blog fra bunden, oprettet en Facebookside, og arbejder ihærdigt sammen for at få den ud til deres venner og bekendte, så deres blog kan blive en succes, når den går i luften den 4. januar.
Allerede nu har klassen diskuteret, hvordan de får bloggen vedligeholdt, når de efter jul ikke får flere kom/it-timer til det, og det lader til, at der er en håndfuld, der gerne vil påtage sig ansvaret for at bloggen også bliver en realitet resten af deres HTX-tid.
Lige som jeg troede, at jeg ikke kunne blive mere stolt af mine elever, og deres engagement i bloggen, opdagede jeg lige nu, at de har været inde på bloggens Facebookside den 25. dec. og skrive god jul. Altså er de også bevidste om bloggen i Juleferien. Ikke alene viser det, at de gider bloggen. Det viser også, at de er ved at knække koden i forhold til, hvordan man fastholder brugere på de sociale medier.
Se det er de små ting, der giver overskud - nu gider jeg godt komme tilbage fra juleferien, for jeg glæder mig vildt meget til bloggen kommer online - og jeg skal nok vise jer derhen :)
lørdag den 22. december 2012
Gået i julestå
Kære alle
Jeg er midlertidigt ude af drift. Sådan rent blogmæssigt ihvertfald.
Rasmus er jo hjemme, og ham, julen og gymnasiet får al min opmærksomhed lige nu.
Vi ses senere.
Glædelig jul og godt nytår
Jeg er midlertidigt ude af drift. Sådan rent blogmæssigt ihvertfald.
Rasmus er jo hjemme, og ham, julen og gymnasiet får al min opmærksomhed lige nu.
Vi ses senere.
Glædelig jul og godt nytår
søndag den 2. december 2012
Indtil Rasmus kommer hjem
Nu er der alligevel sået tvivl om hvorvidt Rasmus kommer hjem på lørdag som planlagt, eller om han er nød til at blive der mindst(!) en uge mere. WHAT! No no no no no no. Hele min jul skal da ikke gå med at vente og savne?
Jeg har derfor forsøgt at udtænke en snedig plan som er en win win (for mig).
The Plan:
Fra 1. dec. (i går) og indtil den dag, Rasmus sætter sine fødder i lejligheden igen, skal jeg hver dag anskaffe et stk. julepynt. Altså udover det julepynt vi i forvejen ejer. Rasmus og jeg er nemlig lidt uenige om hvor meget man bør pynte til jul, så hvis han vil undgå amerikanske tilstande, må han jo bare komme hjem. Han er advaret.
I går blev det det obligatoriske kalenderlys
Jeg har derfor forsøgt at udtænke en snedig plan som er en win win (for mig).
The Plan:
Fra 1. dec. (i går) og indtil den dag, Rasmus sætter sine fødder i lejligheden igen, skal jeg hver dag anskaffe et stk. julepynt. Altså udover det julepynt vi i forvejen ejer. Rasmus og jeg er nemlig lidt uenige om hvor meget man bør pynte til jul, så hvis han vil undgå amerikanske tilstande, må han jo bare komme hjem. Han er advaret.
I går blev det det obligatoriske kalenderlys
Bloggen her bliver vidne til de fine ting der bliver anskaffet, og jeg lover, at det bliver både fint og smagfuldt, men det kan godt gå hen og blive dyrt.
Men det er da det mindste han kan gøre, at lade mig pynte lidt til jul, når det er hver morgen jeg skal mindes om hans fravær på denne symbolske måde...
Heldigvis hjælper vejret på julestemningen, og lige om lidt, når jeg er kommet i tøjet, sætter jeg julemusik på, og går i pyntemode.
Glædelig første søndag i advent allesammen.
Fødselsdag 2012
Siden sidst er jeg blevet 26 år gammel. Tænk sig, jeg kom helskindet igennem dagen, på trods af at Rasmus ikke var her til at synge for mig. Det klarede Sara med baggrundskor igennem telefonen senere :)
I får lige en billedserie der bærer præg af, at jeg har forsøgt at fotodokumentere hele dagen til ære for Rasmus. Han påstod, at han gerne ville have været der, så det var da det mindste jeg kunne gøre. Faktisk havde han ønsket at jeg filmede imens jeg pakkede gaven op, men der går grænsen altså. Jeg tog istedet en masse billeder - I får her et lille udpluk.
Her har jeg lige pakket gaven op. Læg venligst mærke til det søvndrukne ansigt og det lys der er udenfor - JA, jeg kunne sove længe på min fødselsdag :D
Æsken med øreringe er min gave fra Rasmus. De er vildt flotte, og lur mig om ikke de kommer til at dominere forbruget af øreringe i fremtiden.
Der er nu kommet lidt mere menneske over mig her. Jeg har iført mig øreringende og min fødselsdagsbluse, som jeg har fået i fødselsdagsgave af Sara. Poseringen er til ære for Rasmus.
Om aftenen fik jeg gæster, og jeg ville lave min egen kagemand.Sara har før lavet denne version til Sunes fødselsdag, og jeg er vild med den. Og se da også lige, hvor fin den er, når den ikke er bagt.
Imens kagemanden var i ovnen ringede det på døren. Derude stod der en fremmed mand og spurgte, om jeg var Maja. Ja, det måtte jeg erklære, og så rakte han mig disse fantastiske blomster.
Først var jeg overbevist om, at de var fra Rasmus, nu hvor han var SÅ langt væk. Så tænkte jeg at min mor også kunne have fundet på at sende en trøstebuket, når jeg nu var helt alene, men det viste sig at være fra de to piger, som havde måtte melde afbud til aftenens festivitas. Jeg blev meget rørt!
Kagemanden/konen kom ud af ovnen. Og den faldt næsten ikke sammen! Aftenen blev ovenud hyggelig med godt selskab og dejlig mad. Jeg manglede kun én ting til min fødselsdag - Rasmus - og han lover han er der næste år :)
onsdag den 28. november 2012
Noget klogt
Nu ville jeg komme med noget klogt. Lige nu her på falderæbet til jeg fylder år.. igen... Men der er ligesom ikke rigtig lige noget klogt eller lommefilosofisk der presser på.
Jeg har lige holdt konsultationer i en af mine 1.g klasser. Det var en spøjs oplevelse med en masse aha-oplevelser. Men mit moder-instinkt bliver til tider virkelig udfordret, når mine elever tydeligvis har det svært. Både når de viser det og når de ihærdigt forsøger at skjule det. Så får jeg bare lyst til at tage dem i lommen og med hjem.
Fik i forøvrigt set den der lidt voldsomt omtalte dokumentar om adoption? Altså jeg gjorde ikke, men min nysgerrighed er voldsomt pirret! Kan det virkelig være så slemt? Kan hende moderen virkelig være den heks, medierne gør hende til?
Jeg har lige holdt konsultationer i en af mine 1.g klasser. Det var en spøjs oplevelse med en masse aha-oplevelser. Men mit moder-instinkt bliver til tider virkelig udfordret, når mine elever tydeligvis har det svært. Både når de viser det og når de ihærdigt forsøger at skjule det. Så får jeg bare lyst til at tage dem i lommen og med hjem.
Fik i forøvrigt set den der lidt voldsomt omtalte dokumentar om adoption? Altså jeg gjorde ikke, men min nysgerrighed er voldsomt pirret! Kan det virkelig være så slemt? Kan hende moderen virkelig være den heks, medierne gør hende til?
Opdatering af ønskesedlen
Ja, nu er fødselsdagen lige på trapperne, men jeg har altså alligevel tilladt mig at tilføje et stort ønske. Nemlig Meyers Bagebog. Hvor vil jeg gerne lærer at bage brød som den mand :)
torsdag den 22. november 2012
November - vi bliver aldrig venner.
I ved jo, at november ikke er min favoritmåned.
Det gør det bestemt ikke bedre, at Rasmus bliver udstationeret til et hemmeligt sted i 2-3 uger fra på lørdag. Og højest sandsynligt 3 uger...
Den kvikke læser (eller den jeg allerede har brokket mig til utallige gange) har lagt mærke til, at han misser en helt speciel dag. MIN 26 ÅRS FØDSELSDAG!
Ja, det er uundgåeligt. Jeg forsøger at fortrænge det. Der er ikke så meget andet at gøre.
Men alt det brokkei til side. Det er ved gud ved at hænge mig selv langt ud af halsen.
Nej, på lørdag er, Rasmus' afgang til trods, en ganske særlig dag, som jeg faktisk glæder mig til. Jeg holder nemlig Thanksgiving for en ganske særlig flok dejlige mennesker fra fortiden. Altså min fortid. Ikke sådan en omgang fantasivenner, men helt rigtige, dejlige piger af kød og blod, og klædt ud som Bewerly Hills-figurer.
Jeg skal naturligvis være Cindie Walsh. Glæd jer. Jeg forsøger at forevige aftenen med billeder osv.
Det gør det bestemt ikke bedre, at Rasmus bliver udstationeret til et hemmeligt sted i 2-3 uger fra på lørdag. Og højest sandsynligt 3 uger...
Den kvikke læser (eller den jeg allerede har brokket mig til utallige gange) har lagt mærke til, at han misser en helt speciel dag. MIN 26 ÅRS FØDSELSDAG!
Ja, det er uundgåeligt. Jeg forsøger at fortrænge det. Der er ikke så meget andet at gøre.
Men alt det brokkei til side. Det er ved gud ved at hænge mig selv langt ud af halsen.
Nej, på lørdag er, Rasmus' afgang til trods, en ganske særlig dag, som jeg faktisk glæder mig til. Jeg holder nemlig Thanksgiving for en ganske særlig flok dejlige mennesker fra fortiden. Altså min fortid. Ikke sådan en omgang fantasivenner, men helt rigtige, dejlige piger af kød og blod, og klædt ud som Bewerly Hills-figurer.
Jeg skal naturligvis være Cindie Walsh. Glæd jer. Jeg forsøger at forevige aftenen med billeder osv.
torsdag den 8. november 2012
Jeg glæder mig til jul på gymnasiet
Vi er allerede kommet en uges tid ind i november, uden at det for alvor er gået op for mig, at julen er på trapperne..
Den har simpelthen sneget sig op på mig. Midt i travl planlægning af kommende uger, rettelse af tusindvis af opgaver og in between Rasmus-rejser, er der simpelthen ikke rigtig plads til jul - åbenbart.
Men i dag kom der en lille hyggelig reminder. Jeg blev spurgt om jeg måske kunne tænke mig at have 1.b i den aller sidste time den 21. dec, hvor de skal til juleafslutning i Budolfi? Øhh - HELL YEAH! Hvis der er noget jeg husker som det mest hyggelige i hele min skoletid, så var det juleafslutningen i skolen - det betød for alvor, at julen var på trapperne. Og nu kan jeg så få løn for det...
Jeg frygter lidt, at der med denne glædelige nyhed er sneget sig en snert af julestemning ind i mit sind, men lur mig, om ikke det bliver jaget ud igen så hurtigt som det kom ind - når travlhed, ensomhed og stress endnu engang melder sig på banen om nogle sekunder?
Nej, nu skal jeg jo også være ærlig og sige, at alt det der stress aftog en hel del, i takt med, at Rasmus kom hjem til mig igen. Jeg oser ikke ligefrem af overskud, men jeg kan da i det mindste overskue mere end det næste sekund frem i tiden.
Dog håber jeg gevaldigt at jeg kan formå at holde julestemningen for døren indtil omkring 1. dec. Og så vil jeg tilgengæld også gå ALL IN, så Rasmus tror han er gået forkert, når har kommer hjem fra ________!
Midlertidige julehilsner
Maja
Den har simpelthen sneget sig op på mig. Midt i travl planlægning af kommende uger, rettelse af tusindvis af opgaver og in between Rasmus-rejser, er der simpelthen ikke rigtig plads til jul - åbenbart.
Men i dag kom der en lille hyggelig reminder. Jeg blev spurgt om jeg måske kunne tænke mig at have 1.b i den aller sidste time den 21. dec, hvor de skal til juleafslutning i Budolfi? Øhh - HELL YEAH! Hvis der er noget jeg husker som det mest hyggelige i hele min skoletid, så var det juleafslutningen i skolen - det betød for alvor, at julen var på trapperne. Og nu kan jeg så få løn for det...
Jeg frygter lidt, at der med denne glædelige nyhed er sneget sig en snert af julestemning ind i mit sind, men lur mig, om ikke det bliver jaget ud igen så hurtigt som det kom ind - når travlhed, ensomhed og stress endnu engang melder sig på banen om nogle sekunder?
Nej, nu skal jeg jo også være ærlig og sige, at alt det der stress aftog en hel del, i takt med, at Rasmus kom hjem til mig igen. Jeg oser ikke ligefrem af overskud, men jeg kan da i det mindste overskue mere end det næste sekund frem i tiden.
Dog håber jeg gevaldigt at jeg kan formå at holde julestemningen for døren indtil omkring 1. dec. Og så vil jeg tilgengæld også gå ALL IN, så Rasmus tror han er gået forkert, når har kommer hjem fra ________!
Midlertidige julehilsner
Maja
torsdag den 1. november 2012
Ny uge - nye udfordringer
En ting er helt sikkert. Jeg keder mig ikke for tiden!
Også denne uge har budt på udfordringer, som har kostet halve nætter og urolig mave. I tirsdags havde jeg for første gang en vejleder (en kollega med forstand på pædagogikum) med på en kigger. Jeg har aldrig haft så lang en time!
Bagefter fik jeg konstruktiv kritik, og jeg vil godt lige klappe mig selv på skulderen. For på trods af at jeg er håbløs til at tage imod kritik, så holdt jeg mine øjne tørre... Jeg følte mig meget moden, professionel og... nøgen. Det var virkelig ubehageligt at sidde og få den kritik - det kan jeg ligeså godt være ærlig at indrømme. Jeg følte virkelig at jeg havde haft en god undervisningstime, men følte at kritikken vægtede imod at være mere kritisk end konstruktiv.. Og det var meget personligt.
Men jeg overlevede, og jeg har endda leet med denne kollega siden - nu er vi bare kollegaer igen, og det er skønt.
Der er mere. For i morgen skal jeg holde gæsteforelæsning på AAU.. Det er nok i virkeligheden derfor jeg sidder her og blogger. For jeg kan bare slet ikke tage mig sammen med at få det forberedt færdigt....
Der er bare ikke så meget at gøre nu, for jeg må ikke gå i seng før jeg kan sætte to streger under.
Well... Back to work.
Hvis det går godt i morgen, så skriver jeg nok lige igen.
Også denne uge har budt på udfordringer, som har kostet halve nætter og urolig mave. I tirsdags havde jeg for første gang en vejleder (en kollega med forstand på pædagogikum) med på en kigger. Jeg har aldrig haft så lang en time!
Bagefter fik jeg konstruktiv kritik, og jeg vil godt lige klappe mig selv på skulderen. For på trods af at jeg er håbløs til at tage imod kritik, så holdt jeg mine øjne tørre... Jeg følte mig meget moden, professionel og... nøgen. Det var virkelig ubehageligt at sidde og få den kritik - det kan jeg ligeså godt være ærlig at indrømme. Jeg følte virkelig at jeg havde haft en god undervisningstime, men følte at kritikken vægtede imod at være mere kritisk end konstruktiv.. Og det var meget personligt.
Men jeg overlevede, og jeg har endda leet med denne kollega siden - nu er vi bare kollegaer igen, og det er skønt.
Der er mere. For i morgen skal jeg holde gæsteforelæsning på AAU.. Det er nok i virkeligheden derfor jeg sidder her og blogger. For jeg kan bare slet ikke tage mig sammen med at få det forberedt færdigt....
Der er bare ikke så meget at gøre nu, for jeg må ikke gå i seng før jeg kan sætte to streger under.
Well... Back to work.
Hvis det går godt i morgen, så skriver jeg nok lige igen.
søndag den 28. oktober 2012
Jeg overlevede..
I kan ellers tro det jævn almindelige sygsomsforløb, med nogle dages dårlig mave, udviklede sig på en særdeles grotesk måde!
Onsdag var jeg rigtig skidtmads, og troede til tider jeg skulle dø. Næsten, ihvertfald. Torsdag morgen skulle jeg ikke i skole, så der var planlagt forberedelse, men først på formiddagen opdagede jeg en advarsel på min skoles hjemmeside. Der var en elev, der muligvis var smittet med en farlig colibakterie - så hvis man viste noget som helst tegn på at være smittet, skulle man søge læge NU!
Så et helt normalt og mere eller mindre uskyldigt dårlig mave forløb, som forøvrigt næsten var gået over, udviklede sig (inde i mit hovede) til en dødbringende virus. Afsted til lægen.
Hun var nu meget rolig hende lægen. Jeg tror faktisk måske hun misforstod mig, for jeg fik taget en blodprøve og en urinprøve, og så mærkede hun mig på maven, som var helt ok. Prøverne ville jeg få svar på dagen efter.
Nå, men hvad så egentlig med den undervisning jeg havde fredag, tænker I nok? Jeg skrev til min leder og vi blev enige om, at det nok var bedst jeg blev hjemme, selvom det sikkert ikke var noget. Så trylle trylle, så var der arbejd hjemmefra dag fredag.
Endnu en tur til lægen blev det til. De ville også gerne have en afføringsprøve (!!!!!) men heldigvis reddede min leder mig fra den situation, ved at skrive, at eleven IKKE havde den dødbringende bakterie alligevel.
Kaotisk - ja, og det gider jeg ikke igen!
Onsdag var jeg rigtig skidtmads, og troede til tider jeg skulle dø. Næsten, ihvertfald. Torsdag morgen skulle jeg ikke i skole, så der var planlagt forberedelse, men først på formiddagen opdagede jeg en advarsel på min skoles hjemmeside. Der var en elev, der muligvis var smittet med en farlig colibakterie - så hvis man viste noget som helst tegn på at være smittet, skulle man søge læge NU!
Så et helt normalt og mere eller mindre uskyldigt dårlig mave forløb, som forøvrigt næsten var gået over, udviklede sig (inde i mit hovede) til en dødbringende virus. Afsted til lægen.
Hun var nu meget rolig hende lægen. Jeg tror faktisk måske hun misforstod mig, for jeg fik taget en blodprøve og en urinprøve, og så mærkede hun mig på maven, som var helt ok. Prøverne ville jeg få svar på dagen efter.
Nå, men hvad så egentlig med den undervisning jeg havde fredag, tænker I nok? Jeg skrev til min leder og vi blev enige om, at det nok var bedst jeg blev hjemme, selvom det sikkert ikke var noget. Så trylle trylle, så var der arbejd hjemmefra dag fredag.
Endnu en tur til lægen blev det til. De ville også gerne have en afføringsprøve (!!!!!) men heldigvis reddede min leder mig fra den situation, ved at skrive, at eleven IKKE havde den dødbringende bakterie alligevel.
Kaotisk - ja, og det gider jeg ikke igen!
onsdag den 24. oktober 2012
Helvede
Jeg er alene hjemme, har fri i morgen og skulle have haft veninder på besøg til mad, strik og film. Så selvfølgelig skal jeg da være syg nu!!
Og ved I hvad?
Hvem er der til at have medlidenhed med mig??
INGEN!
Hvad betyder det?
Fucking meget selvmedlidenhed!
Jeg vender tilbage, når jeg er færdig med at vende vrangen ud på mig selv.
Og ved I hvad?
Hvem er der til at have medlidenhed med mig??
INGEN!
Hvad betyder det?
Fucking meget selvmedlidenhed!
Jeg vender tilbage, når jeg er færdig med at vende vrangen ud på mig selv.
søndag den 21. oktober 2012
Med jer som vidner...
Sætter jeg nu anden omgang af kuren igang. Må de sidste 5-10 kg forsvinde som dug for solen! :)
Det er nu jeg er motiveret. Julen bliver der sat pause på, men ellers er det på med løbeskoene og ud med chokoladen. Nu skal det være.
Og nu, hvor jeg har råd til det udlover jeg selv præmier denne gang.
5 kg = en shoppetur for 1000 kr - Sara er du frisk?
10 kg = ny mobil. Den gamle er begyndt at te sig underligt..
Sæt igang.
Det er nu jeg er motiveret. Julen bliver der sat pause på, men ellers er det på med løbeskoene og ud med chokoladen. Nu skal det være.
Og nu, hvor jeg har råd til det udlover jeg selv præmier denne gang.
5 kg = en shoppetur for 1000 kr - Sara er du frisk?
10 kg = ny mobil. Den gamle er begyndt at te sig underligt..
Sæt igang.
fredag den 19. oktober 2012
Ingen grund til panik.
Katastrofen udeblev. Jeg er hjemme - alene - og jeg nyder det. Ingen tvivl om, at jeg foretrækker, når Rasmus er hjemme sammen med mig. Og ingen tvivl om, at der har været nogle små opstartsudfordringer (sofaen holdt mig som gidsel hele dagen i går). Men i dag er jeg effektiv (siger vi lige!). I dag skal der forberedes. Der er jo for fanden næsten ikke noget ferie tilbage....
Jeg ville ønske, jeg kunne pynte mine indlæg med nogle spændende billeder, men jeg er simpelthen for doven til at få dem lagt over, så de bliver ordentlig kvalitet. Måske kommer det som en overspringshandling senere, for jeg har haft nogle super hyggelige dage i selskab med Sune, Far, Kristian og til tider Rasmus.
Nu må jeg simpelthen igang med forberedelserne.
BTW. Netflix - du stjæler mit liv.
Jeg ville ønske, jeg kunne pynte mine indlæg med nogle spændende billeder, men jeg er simpelthen for doven til at få dem lagt over, så de bliver ordentlig kvalitet. Måske kommer det som en overspringshandling senere, for jeg har haft nogle super hyggelige dage i selskab med Sune, Far, Kristian og til tider Rasmus.
Nu må jeg simpelthen igang med forberedelserne.
BTW. Netflix - du stjæler mit liv.
mandag den 15. oktober 2012
Angsten for at være alene
Hvad er det der sker inde i en, når man bliver panisk ved tanken om, at man skal være alene hjemme i 15 dage?
Her er et meget tydeligt eksempel på overjeg og underjeg, for mens overjeg forsøger sig med:
"Det bliver sgu da skide hyggeligt - så kan du gøre lige hvad du vil. Og så er det jo kun 14 dage!"
Så kvittere underjeg med..."
"14 dage siger du?! Nej, prøv med 15(!) dage. Altså en HALV måned! Jeg skal være mutters alene i en HALV MÅNED. Og sæt nu han aldrig kommer hjem. Har du tænkt på det måske?!
Overjeg forsøger ihærdigt.
"Har du nogensinde hørt om noget der ikke kom hjem fra deres rejse? Har Rasmus' virksomhed, som sender nogen afsted på daglig basis nogensinde oplevet, at en medarbejder ikke kom hjem igen? I think not!"
Et nu mere eller mindre hysterisk underjeg:
"Joey kom aldrig hjem fra Sverige!!
Jeg sidder med på sidelinjen og venter spændt på at se, hvem der vinder fighten. Hvis det er overjeg, bliver jeg hjemme og hygger mig, og hvis det bliver underjeg ender jeg nok hjemme hos far eller min moster lige som sidste år. Men jeg hepper på overjeg, for jeg vil jo gerne fremstå voksen og ansvarligt. Og der er en hel masse strikketøj der bare venter på at blive strikket.
God ferie allesammen.
Her er et meget tydeligt eksempel på overjeg og underjeg, for mens overjeg forsøger sig med:
"Det bliver sgu da skide hyggeligt - så kan du gøre lige hvad du vil. Og så er det jo kun 14 dage!"
Så kvittere underjeg med..."
"14 dage siger du?! Nej, prøv med 15(!) dage. Altså en HALV måned! Jeg skal være mutters alene i en HALV MÅNED. Og sæt nu han aldrig kommer hjem. Har du tænkt på det måske?!
Overjeg forsøger ihærdigt.
"Har du nogensinde hørt om noget der ikke kom hjem fra deres rejse? Har Rasmus' virksomhed, som sender nogen afsted på daglig basis nogensinde oplevet, at en medarbejder ikke kom hjem igen? I think not!"
Et nu mere eller mindre hysterisk underjeg:
"Joey kom aldrig hjem fra Sverige!!
Jeg sidder med på sidelinjen og venter spændt på at se, hvem der vinder fighten. Hvis det er overjeg, bliver jeg hjemme og hygger mig, og hvis det bliver underjeg ender jeg nok hjemme hos far eller min moster lige som sidste år. Men jeg hepper på overjeg, for jeg vil jo gerne fremstå voksen og ansvarligt. Og der er en hel masse strikketøj der bare venter på at blive strikket.
God ferie allesammen.
onsdag den 10. oktober 2012
opdatering
Som det svinger med mine følelser for jobbet. Lige nu kan jeg ikke få armene ned. Jeg skal måske ud at rejse til foråret og så skal jeg sammen med en god kollega starte en skoleavis. Altså en elevdrevet skoleavis. Jeg tror det bliver super fedt.
Der sker en masse i mit liv for tiden. Ferien står for døren - og sikke en velkommen ferie! Men inden da skal jeg på medarbejderseminar med alle mine kollegaer. Det glæder jeg mig også til. Og så var jeg inde og snakke med chefen i sidste uge. Der fik hun sagt noget i stil med "når du skal have PG (pædagogikum) næste år..." Jeg hørte "Du er så godt som fastansat."
Nå, jeg er vist ikke helt i humør til at lave et godt blogindlæg, så jeg vender tilbage, når jeg er dér.
Der sker en masse i mit liv for tiden. Ferien står for døren - og sikke en velkommen ferie! Men inden da skal jeg på medarbejderseminar med alle mine kollegaer. Det glæder jeg mig også til. Og så var jeg inde og snakke med chefen i sidste uge. Der fik hun sagt noget i stil med "når du skal have PG (pædagogikum) næste år..." Jeg hørte "Du er så godt som fastansat."
Nå, jeg er vist ikke helt i humør til at lave et godt blogindlæg, så jeg vender tilbage, når jeg er dér.
tirsdag den 2. oktober 2012
Kære alle.
Jeg elsker, når I skriver kommentarer.
Jeg elsker, at I bliver ved med at følge med.
Jeg elsker, at I er herinde engang imellem.
Mange tusind tak.
(Mor, jeg bliver nød til at vise dig, hvordan du kan skrive kommentarer - jeg ved jo, du følger med også)
Jeg elsker, at I bliver ved med at følge med.
Jeg elsker, at I er herinde engang imellem.
Mange tusind tak.
(Mor, jeg bliver nød til at vise dig, hvordan du kan skrive kommentarer - jeg ved jo, du følger med også)
Rasmus mener det er på tide at indføre "work in progress limit"..
For nogle år siden blev jeg enig med mig selv om, at jeg ikke skulle have mere end 5 strikkeprojekter igang ad gangen. Som I kan se, fejlede jeg grusomt...
Nyeste projekt - til Sara
Babytæppe eller sjal - I bestemmer
Sjal.
Sengetæppe. Optimistens projekt, hedder det.
Strømper. Sjovt nok også til Sara
Sjal. Byd ind.
Pude. Den er heldigvis snart færdig. Så skal der lige laves 2 mere...
Rør. Der er 800 masker..
Sjal. Byd ind.
Bluse jeg startede på for 4 år siden. Måske på tide at gøre færdig.
Stor hue.
Hue med dertilhørende (som på mirakuløs vis er færdigt) halstørklæde.
Nu er mit næste projekt, at jeg ikke må starte noget nyt, før jeg kun har fem ufærdige projekter liggende. Jeg skal nok lige holde jer opdateret..
mandag den 1. oktober 2012
Nu må det godt snart stilne af.
Hver ny uge føles som endnu en marathon der skal løbes. Og alle weekender siden jeg startede på mit arbejde har været booket af et eller andet.
Jeg plejer ellers at have mange friweekender, men lige nu synes jeg godt nok jeg mangler dem. Det er dejligt med alt det sociale. Og der er ikke noget af det, jeg har lavet i alle de forgående weekender, jeg ville have undværet. Men jeg kunne godt have tænkt mig at sprede aktiviteterne ud over et halvt år.
For hver mandag vågner jeg op med en følelse af, at jeg ikke helt har styr på den kommende uge. Der er ingen der forlanger at jeg har planlagt min undervisning en uge frem - kun mig. Men det er bare praktisk, når man gerne vil give lektier for, og gerne være lidt kreativ med lektierne. Sådan har det ikke været endnu. Og det bliver et heller ikke lige foreløbig.
Heldigvis nærmer vi os med heftige skridt en efterårsferie. EN meget kærkommen en af slagsen.
Jeg plejer ellers at have mange friweekender, men lige nu synes jeg godt nok jeg mangler dem. Det er dejligt med alt det sociale. Og der er ikke noget af det, jeg har lavet i alle de forgående weekender, jeg ville have undværet. Men jeg kunne godt have tænkt mig at sprede aktiviteterne ud over et halvt år.
For hver mandag vågner jeg op med en følelse af, at jeg ikke helt har styr på den kommende uge. Der er ingen der forlanger at jeg har planlagt min undervisning en uge frem - kun mig. Men det er bare praktisk, når man gerne vil give lektier for, og gerne være lidt kreativ med lektierne. Sådan har det ikke været endnu. Og det bliver et heller ikke lige foreløbig.
Heldigvis nærmer vi os med heftige skridt en efterårsferie. EN meget kærkommen en af slagsen.
mandag den 24. september 2012
Afslag fra job + guldfeber i Salling =
1 stk. frakke
6 par. strømper - 3 hvide og 3 sorte
3 stk. bluser med palietter til hverdag
1 stk. bluse med huller
1 stk. strikbluse
1 stk. undertrøje
1 stk. løbesæt
4 par løbestrømper.
Godt jeg snart får løn...
6 par. strømper - 3 hvide og 3 sorte
3 stk. bluser med palietter til hverdag
1 stk. bluse med huller
1 stk. strikbluse
1 stk. undertrøje
1 stk. løbesæt
4 par løbestrømper.
Godt jeg snart får løn...
Så blev skæbnen bestemt
Hen over weekenden blev jeg mere og mere hooked på idéen med job hos Desmi. Stillingen var spændende og det var lige det jeg havde taget uddannelsen for in the first place. Faktisk var jeg så småt begyndt at fantasere om det tøj jeg blev nød til at købe, når man sådan blev marketingkoordinator, for så kan man jo ikke klæde sig som en gymnasielærer!
Det tog så meget af min opmærksomhed, at jeg til sidst begyndte at bilde mig ind, at jeg da heller ikke rigtig dur til det der lærerhalløj. For så var det lettere at undskylde den mulige tidlige fratrædelse. Hvis jeg bare var en elendig lærer.
Så nu sidder jeg her med afslag fra Desmi og med en nyplantet idé om, at jeg er universets værste gymnasielærer og desuden slet ikke vil være lærer. Det der selvbeherskelse, det er jeg vist ikke videre god til.
Alle de undskyldninger jeg fandt frem til hvorfor det var ok at gå til samtale, at skifte job osv. kommer tilbage og bider mig i halen nu.
Op på hesten igen, Maja. Du har jo rent faktisk et job du er glad for - og hvis du får brug for det, så kan du jo skifte om nogle år, når du for alvor har fået prøvet dig selv af.
(Ja, ja og violinspil og det hele. Lige nu sucks det hele bare! SÅDAN ER DET)
Det tog så meget af min opmærksomhed, at jeg til sidst begyndte at bilde mig ind, at jeg da heller ikke rigtig dur til det der lærerhalløj. For så var det lettere at undskylde den mulige tidlige fratrædelse. Hvis jeg bare var en elendig lærer.
Så nu sidder jeg her med afslag fra Desmi og med en nyplantet idé om, at jeg er universets værste gymnasielærer og desuden slet ikke vil være lærer. Det der selvbeherskelse, det er jeg vist ikke videre god til.
Alle de undskyldninger jeg fandt frem til hvorfor det var ok at gå til samtale, at skifte job osv. kommer tilbage og bider mig i halen nu.
Op på hesten igen, Maja. Du har jo rent faktisk et job du er glad for - og hvis du får brug for det, så kan du jo skifte om nogle år, når du for alvor har fået prøvet dig selv af.
(Ja, ja og violinspil og det hele. Lige nu sucks det hele bare! SÅDAN ER DET)
lørdag den 22. september 2012
Sidste nyt
Det der med, at det er svært at få job i disse tider - det mærker jeg personligt ikke noget til. Jeg ved godt, at det er et reelt problem, for rigtig mange af mine aller nærmeste, og som jeg personligt ville ansætte på stedet har ikke så lev ved at finde noget.
Nu var jeg så heldig at få et underviserjob på AATG, som jeg er rigtig glad for. Det er udfordrende, der er søde elever og kollegaer, der er gode arbejdsforhold og så er der de famøse ferier. Hvad mere kunne jeg ønske mig.
Over sommeren var jeg arbejdsløs, og fik derfor sendt en håndfuld ansøgninger afsted før der var bid. Det tænkte jeg egentlig ikke så meget over da jeg blev ansat hos AATG før jeg i mandags blev ringet op af et af de andre firmaer, jeg for nogle måneder søgte hos. (Heldigvis svarede jeg ikke første gang - så jeg nåede lige at vende situationen i hovedet.)
Først blev jeg smigret.
Så blev jeg forlegen. Jeg måtte hellere bare fortælle, at jeg havde fået et andet job og derfor pænt ville takke nej, for jeg ville ikke spilde deres tid.
Så ringede jeg til far, som mente at jeg helt sikkert skulle sige ja tak til jobsamtalen - jeg lovede jo ikke noget ved at dukke op, og jeg ville fortryde det, hvis jeg ikke fandt ud af, hvad jeg havde sagt nej til.
Med en meget harsk smag i munden takkede jeg derfor ja tak til jobsamtalen dagen efter - dog fik jeg også fortalt, at jeg faktisk havde fået et job som jeg fandt interessant og udfordrende, men jeg ville gerne kende mine muligheder.
Føj, hvor havde jeg det dårligt med det. Jeg følte mig ussel fordi jeg synes at det, at takke ja var det samme som at sige, at jeg ikke er glad for mit nuværende job - og jeg er jo ovenud lykkelig for, at de har givet mig en chance! Jeg havde det som om alle ville tro, at jeg har travlt med at komme væk. Til sidst blev det for meget. Jeg var meget meget tæt på at ringe og annullere aftalen, men heldigvis kom jeg til at sidde på tomandshånd med en af mine mere erfarne kollegaer. Så jeg fortalte hende, at jeg var inviteret til samtale et andet sted. At min far synes jeg skulle sige ja, men også at jeg var meget i tvivl. Hun synes bestemt også jeg skulle tage afsted - for det var, om ikke andet, rigtig god erfaring - og netværk. Og hvis jeg så skulle blive glad for jobbet - og til med få det tilbudt - så skulle jeg heller ikke tøve med at takke ja. For det var jo ikke en helt ubetydelig ting i mit liv det handler om.
Jeg er så taknemmelig for den snak med hende. Jeg tror ikke hun er klar over, hvor meget hun hjalp mig den dag, men i går var jeg til samtalen - den gik SKIDE godt, og jobbet var sådan et job, som jeg startede på uni for at få til at starte med. Og takket være min søde og kloge kollega har jeg en god mavefornemmelse. Hvis jeg får jobbet, så siger jeg ja tak, med god samvittighed. Det er reelt nok at blive tilbudt et job man simpelthen ikke kan sige nej til. Hvis jeg ikke får tilbudt jobbet, så har jeg et ganske fantastisk job ved hånden med dejlige og hjælpsomme kollegaer. Hvad mere kan man ønske sig? Jeg vil ihvertfald kalde det et luksusproblem, hvis der overhovedet er et problem.
Det jeg frygter allermest er, hvis jeg skal ind og sige farvel til alle mine klasser... Det bliver... mærkeligt.
Nu var jeg så heldig at få et underviserjob på AATG, som jeg er rigtig glad for. Det er udfordrende, der er søde elever og kollegaer, der er gode arbejdsforhold og så er der de famøse ferier. Hvad mere kunne jeg ønske mig.
Over sommeren var jeg arbejdsløs, og fik derfor sendt en håndfuld ansøgninger afsted før der var bid. Det tænkte jeg egentlig ikke så meget over da jeg blev ansat hos AATG før jeg i mandags blev ringet op af et af de andre firmaer, jeg for nogle måneder søgte hos. (Heldigvis svarede jeg ikke første gang - så jeg nåede lige at vende situationen i hovedet.)
Først blev jeg smigret.
Så blev jeg forlegen. Jeg måtte hellere bare fortælle, at jeg havde fået et andet job og derfor pænt ville takke nej, for jeg ville ikke spilde deres tid.
Så ringede jeg til far, som mente at jeg helt sikkert skulle sige ja tak til jobsamtalen - jeg lovede jo ikke noget ved at dukke op, og jeg ville fortryde det, hvis jeg ikke fandt ud af, hvad jeg havde sagt nej til.
Med en meget harsk smag i munden takkede jeg derfor ja tak til jobsamtalen dagen efter - dog fik jeg også fortalt, at jeg faktisk havde fået et job som jeg fandt interessant og udfordrende, men jeg ville gerne kende mine muligheder.
Føj, hvor havde jeg det dårligt med det. Jeg følte mig ussel fordi jeg synes at det, at takke ja var det samme som at sige, at jeg ikke er glad for mit nuværende job - og jeg er jo ovenud lykkelig for, at de har givet mig en chance! Jeg havde det som om alle ville tro, at jeg har travlt med at komme væk. Til sidst blev det for meget. Jeg var meget meget tæt på at ringe og annullere aftalen, men heldigvis kom jeg til at sidde på tomandshånd med en af mine mere erfarne kollegaer. Så jeg fortalte hende, at jeg var inviteret til samtale et andet sted. At min far synes jeg skulle sige ja, men også at jeg var meget i tvivl. Hun synes bestemt også jeg skulle tage afsted - for det var, om ikke andet, rigtig god erfaring - og netværk. Og hvis jeg så skulle blive glad for jobbet - og til med få det tilbudt - så skulle jeg heller ikke tøve med at takke ja. For det var jo ikke en helt ubetydelig ting i mit liv det handler om.
Jeg er så taknemmelig for den snak med hende. Jeg tror ikke hun er klar over, hvor meget hun hjalp mig den dag, men i går var jeg til samtalen - den gik SKIDE godt, og jobbet var sådan et job, som jeg startede på uni for at få til at starte med. Og takket være min søde og kloge kollega har jeg en god mavefornemmelse. Hvis jeg får jobbet, så siger jeg ja tak, med god samvittighed. Det er reelt nok at blive tilbudt et job man simpelthen ikke kan sige nej til. Hvis jeg ikke får tilbudt jobbet, så har jeg et ganske fantastisk job ved hånden med dejlige og hjælpsomme kollegaer. Hvad mere kan man ønske sig? Jeg vil ihvertfald kalde det et luksusproblem, hvis der overhovedet er et problem.
Det jeg frygter allermest er, hvis jeg skal ind og sige farvel til alle mine klasser... Det bliver... mærkeligt.
onsdag den 19. september 2012
Hvorfor det er så fedt at være lærer
Der er så pisse mange fordomme overfor det at være lærer. Indtil videre er jeg stødt på en håndfuld - ikke ondskabsfulde - men nok nærmere bekymringer eller overvejelser fra mine venner og bekendte. Og hver eneste gang tager jeg dem op til overvejelse, og hver eneste gang betvivler jeg mit nye erhverv.
For eksempel hører jeg tit:
- Gymnasielærer? Jamen så får du da ikke den løn du skal have som akademiker?
Svar: Jo, lige nu får jeg faktisk mindst lige så meget som andre med min baggrund - i det private. Så pt. er jeg godt tilfreds. Og så er der jo også det der med, at lige meget hvor meget jeg får, så er det noget af en forbedring i forhold til SU, som jeg er vant til. Ergo - jeg er tilfreds med min løn.
- 15 undervisningstimer om ugen? Så kan man vel ikke rigtig kalde det fuldtidsarbejde?
Svar: Det skal jeg love for, at man kan. Først og fremmest så synes jeg ikke helt man kan sammenligne en undervisningstime men en arbejdstime på et "almindeligt" arbejde. Faktisk vil jeg påstå, at en undervisning burde tælle 1,5-2 timer pga. det energi det koster (det kommer selvfølgelig an på, om der er tale om tavleundervisning eller gruppearbejde) MEN DET GØR DET IKKE... Til gengæld er det meningen af de sidste 22 timer om ugen skal gå til forberedelse, møder, konsultationer osv. Og guess what - det gør de også!
- Når man først er blevet gymnasielærer som akademiker, så sidder man fast og kommer aldrig ud i et rigtigt erhvervsarbejde igen.
Svar: Det kan jeg af gode grunde ikke rigtig argumentere for eller imod. Men med så meget andet, så tror jeg ikke det handler så meget om det job man har haft, men om den holdning og indstilling man selv har til det. Hvis man selv synes, at man er groet fast med gymnasiet og sidder fast der - så gør man det sikkert også. Hvis man derimod mener, at de erfaringer man har fået igennem sit gymnasiejob, har gjort én en attraktiv leder, eller har givet én en helt unik evne til at strukturere sin tid - og derfor er man den perfekte kandidat - så er man det vel også? Jeg tror ikke jeg nogensinde kommer til at sidde fast - med mindre det er det jeg vil. Og lad os bare lave det til et lille væddemål - jeg giver flødeboller, hvis I nogensinde hører mig sige "jeg kommer aldrig ud herfra (om gymnasiet)".
Og alle disse spekulationer bliver gjort til skamme sådan en dag som i dag, hvor jeg mærker den fulde tilfredsstillelse med mit job. Når jeg mærker, at eleverne lærer noget, interesserer sig for noget nyt og kan lide undervisningen. Når mine elever griner af mit slideshow fordi jeg til girafaftenen bruger det samme powerpoint-design som til undervisningen, og de godt kan gætte det er mig der har lavet det. Når eleverne hilser på gaden. Og når kollegaerne gerne sætter en time af for at hjælpe eller fortælle om en ny undervisningstilgang.
Når alle disse episoder sker - og det er dagligt - så kan jeg mærke, at jeg er lige der, hvor jeg skal være. Jeg har fundet min parkeringsplads for den næste tid.
Men så er det heller ikke let, når man bliver inviteret til samtale hos et firma som marketingkoordinator. Så bliver der lige rystet op i alle tvivlene igen.
mandag den 17. september 2012
Aldrig mere tømmermænd!
Det er SÅ længe siden, jeg sidst har haft tømmermænd. Virkelig længe siden. Så lang tid siden, at jeg havde glemt præcis hvor hæsligt det er!
I lørdags var jeg til Marias fødselsdag, og der fik jeg sandt at sige en tand over tørsten! Det resulterede i, at jeg ikke var ret meget værd i går. Rasmus fik dog halet mig med i Ikea for at se på køkkenø osv. men jeg var nok det nærmeste man kommer en zombie - uden at være det. Jeg traskede troeligt efter ham som en tam, men noget gammel, hund igennem hele Ikea. Og da vi kom hjem igen faldt jeg i en komalignende søvn, og vågnede nogle timer efter op til, at Rasmus havde sat alt muligt op og på plads. Nogle ting lige ved siden af mig - uden at jeg havde vågnet.
Nå, men sådan gider jeg altså ikke have det. Jeg skulle have brugt søndag på spinning og på at forberede mig til ugen - det blev der ikke noget af. Overhovedet!
Så den hænger på mig i dag. Jeg gør det også gerne. Og det med et løfte til mig selv om, at de der tømmermænd. Dem gider jeg ikke stifte bekendskab med igen før det er noget vigtigt. Det er simpelthen ikke en hel søndag værd, at forgifte sin krop på den måde.
Og hvor har jeg alle de blå mærker fra?
Og hvorfor har jeg pletvist ondt på ryggen?
Se, det er simpelthen ikke det værd.
I lørdags var jeg til Marias fødselsdag, og der fik jeg sandt at sige en tand over tørsten! Det resulterede i, at jeg ikke var ret meget værd i går. Rasmus fik dog halet mig med i Ikea for at se på køkkenø osv. men jeg var nok det nærmeste man kommer en zombie - uden at være det. Jeg traskede troeligt efter ham som en tam, men noget gammel, hund igennem hele Ikea. Og da vi kom hjem igen faldt jeg i en komalignende søvn, og vågnede nogle timer efter op til, at Rasmus havde sat alt muligt op og på plads. Nogle ting lige ved siden af mig - uden at jeg havde vågnet.
Nå, men sådan gider jeg altså ikke have det. Jeg skulle have brugt søndag på spinning og på at forberede mig til ugen - det blev der ikke noget af. Overhovedet!
Så den hænger på mig i dag. Jeg gør det også gerne. Og det med et løfte til mig selv om, at de der tømmermænd. Dem gider jeg ikke stifte bekendskab med igen før det er noget vigtigt. Det er simpelthen ikke en hel søndag værd, at forgifte sin krop på den måde.
Og hvor har jeg alle de blå mærker fra?
Og hvorfor har jeg pletvist ondt på ryggen?
Se, det er simpelthen ikke det værd.
tirsdag den 11. september 2012
Still going strong - én dag ad gangen!
Hvordan går det hele så, Maja?
Tjo.. I sidste uge havde jeg en helvedesuge. Alt var kaos og jeg forberedte mig kl. 22 om aftenen dagen før, når jeg skulle møde kl. 8. Ikke optimalt - overhovedet. Eleverne er heldigvis rigtig søde, og hopper med på vognen hvad end opgaven er perfekt forberedt eller det modsatte.
Flytningen var ikke mindre kaotisk. Vi havde godtnok fået flyttet en hel masse da Klaus og Simon hjalp op lørdagen, men jeg havde fået lavet hele to biografaftaler den uge, så det var hele to dage, hvor jeg ikke kunne flytte og pakke. Det var altså en rædsom uge!
Er det så blevet bedre nu?
JA! bestemt. Først og fremmest kan jeg se en ende på flytningen. På Runddyssen vel at mærke. Jeg har stadig mine tvivl omkring, om vi nogensinde får alt på plads her det nye sted. F.eks. er der noget med køkkenet - men spørg lige ind til det senere...
Ok...!?
Jeg har ikke så mange timer i denne uge, så jeg kan rigtig få indhentet de opgaverettelser, jeg slet ikke fik lavet i sidste uge. Og få skrevet blogindlæg. Og faktisk har jeg haft to rigtig godt timer inde i 1.b i dag, fordi jeg havde tid og overskud til at forberede mig ordentligt i går. Det er simpelthen fedt!
Forresten var det en kanon flyttedag i lørdags med mange hjælpende hænder. Vi fik flyttet alt det vi havde håbet på ingen tid, og resten af tiden spiste vi kage og boller og drak sodavand.
Kommer du helskinnet igennem flytning/nyt job-situationen?
Ja, det tror jeg. Det nye job er stadig vildt hårdt, og måske i særdeleshed i disse flytteuger. Men jeg kom igennem - ihvertfald snart. Og så kan vi jo gå og tuldre rundt med at få det sidste på plads.
Jeg føler hele tiden, at det jeg har forberedt slipper op. Og jeg føler hele tiden, at jeg skal opfinde den dybe tallerken på 180 måder, men det er lige så stille begyndt at gå op for mig, hvor meget hjælp jeg har rundt omkring. Også eleverne vil hjertens gerne hjælpe, hvis de kan.. Og så var der en, der fortalte mig, at jeg er hans yndlingslærer i dag.. (Hvilket jeg tror han siger til alle) Men det er nu alligevel dejligt at forestille sig, at det måske faktisk er en mulighed. At jeg ikke allerede har fucket faget så meget op for mine elever, at de bare glæder sig til det ringer.
Hvordan med fremtiden?
Nu kan jeg jo ikke spå - men jeg spår nu alligevel, at det nok skal gå altsammen. Det hårdeste er overstået lige om lidt, og når jeg støder på faglige erfaringer med undervisningen *host*HTML*host*, så har jeg en masse omkring mig, der står i kø for at hjælpe. For sådan nogle dejlige mennesker er jeg nemlig omgivet af. Især min far og mor og søster er klar med de gode råd, når jeg er ved at miste balancen. Jeg er jo på deres hjemmebane nu. Og det er helt fantastisk - for gør nok processen en del længere, at være omgivet af folk, der har været der selv. Rasmus, kunne jeg forestille mig, har lidt svært ved at forstå, hvordan det kan være hårdt sådan en dag som i dag, hvor jeg har fri kl. 10.30, men jeg har jo ikke fri! Jeg sidder bare hjemme ogblogger retter opgaver..
Her til sidst må du hellere fortælle om det der køkken..
Ja, men det er bare fordi vi ikke kan sætte opvaskemaskinen ind. Varmemesteren havde fortalt, at det bare lige var til at poppe køkkenskabet ud - det var sågar indsat strøm og vand til en opvaskemaskine. Han havde bare ikke taget højde for, at køkkenet med stor sandsynlighed er indsat under enormt tidspres og højst sandsynligt af deres helt nye praktikant. Køkkenet er ihvertfald pil skævt - og der er ikke plads til opvaskemaskinen. Desuden er det køkkenskab, som skulle være lige til at poppe ud, limet og skruet fast efter alle kunstens regler. Så vi får ikke opvaskemaskine i lige foreløbigt..
Tjo.. I sidste uge havde jeg en helvedesuge. Alt var kaos og jeg forberedte mig kl. 22 om aftenen dagen før, når jeg skulle møde kl. 8. Ikke optimalt - overhovedet. Eleverne er heldigvis rigtig søde, og hopper med på vognen hvad end opgaven er perfekt forberedt eller det modsatte.
Flytningen var ikke mindre kaotisk. Vi havde godtnok fået flyttet en hel masse da Klaus og Simon hjalp op lørdagen, men jeg havde fået lavet hele to biografaftaler den uge, så det var hele to dage, hvor jeg ikke kunne flytte og pakke. Det var altså en rædsom uge!
Er det så blevet bedre nu?
JA! bestemt. Først og fremmest kan jeg se en ende på flytningen. På Runddyssen vel at mærke. Jeg har stadig mine tvivl omkring, om vi nogensinde får alt på plads her det nye sted. F.eks. er der noget med køkkenet - men spørg lige ind til det senere...
Ok...!?
Jeg har ikke så mange timer i denne uge, så jeg kan rigtig få indhentet de opgaverettelser, jeg slet ikke fik lavet i sidste uge. Og få skrevet blogindlæg. Og faktisk har jeg haft to rigtig godt timer inde i 1.b i dag, fordi jeg havde tid og overskud til at forberede mig ordentligt i går. Det er simpelthen fedt!
Forresten var det en kanon flyttedag i lørdags med mange hjælpende hænder. Vi fik flyttet alt det vi havde håbet på ingen tid, og resten af tiden spiste vi kage og boller og drak sodavand.
Kommer du helskinnet igennem flytning/nyt job-situationen?
Ja, det tror jeg. Det nye job er stadig vildt hårdt, og måske i særdeleshed i disse flytteuger. Men jeg kom igennem - ihvertfald snart. Og så kan vi jo gå og tuldre rundt med at få det sidste på plads.
Jeg føler hele tiden, at det jeg har forberedt slipper op. Og jeg føler hele tiden, at jeg skal opfinde den dybe tallerken på 180 måder, men det er lige så stille begyndt at gå op for mig, hvor meget hjælp jeg har rundt omkring. Også eleverne vil hjertens gerne hjælpe, hvis de kan.. Og så var der en, der fortalte mig, at jeg er hans yndlingslærer i dag.. (Hvilket jeg tror han siger til alle) Men det er nu alligevel dejligt at forestille sig, at det måske faktisk er en mulighed. At jeg ikke allerede har fucket faget så meget op for mine elever, at de bare glæder sig til det ringer.
Hvordan med fremtiden?
Nu kan jeg jo ikke spå - men jeg spår nu alligevel, at det nok skal gå altsammen. Det hårdeste er overstået lige om lidt, og når jeg støder på faglige erfaringer med undervisningen *host*HTML*host*, så har jeg en masse omkring mig, der står i kø for at hjælpe. For sådan nogle dejlige mennesker er jeg nemlig omgivet af. Især min far og mor og søster er klar med de gode råd, når jeg er ved at miste balancen. Jeg er jo på deres hjemmebane nu. Og det er helt fantastisk - for gør nok processen en del længere, at være omgivet af folk, der har været der selv. Rasmus, kunne jeg forestille mig, har lidt svært ved at forstå, hvordan det kan være hårdt sådan en dag som i dag, hvor jeg har fri kl. 10.30, men jeg har jo ikke fri! Jeg sidder bare hjemme og
Her til sidst må du hellere fortælle om det der køkken..
Ja, men det er bare fordi vi ikke kan sætte opvaskemaskinen ind. Varmemesteren havde fortalt, at det bare lige var til at poppe køkkenskabet ud - det var sågar indsat strøm og vand til en opvaskemaskine. Han havde bare ikke taget højde for, at køkkenet med stor sandsynlighed er indsat under enormt tidspres og højst sandsynligt af deres helt nye praktikant. Køkkenet er ihvertfald pil skævt - og der er ikke plads til opvaskemaskinen. Desuden er det køkkenskab, som skulle være lige til at poppe ud, limet og skruet fast efter alle kunstens regler. Så vi får ikke opvaskemaskine i lige foreløbigt..
mandag den 3. september 2012
Jeg står gerne ved det...
Alle har noget de bruger lidt for mange penge på. Noget de egentlig ikke vil undvære, men som andre pointere ud, er unødvendigt at købe endnu mere af. Det kan være film, tøj over nettet - eller i fysiske butikker, computerspil, robotdimser (ja, Rasmus, her er det dig jeg tænker på!), rejser, møbler, skrabelodder eller alt noget helt tredje. Alle har noget!
Fælles for os alle er, at ikke så mange kan forstå det. Det er ikke noget vi mangler, men vi får tilfredstillelse ved at købe mere. Og vi har egentlig ikke lyst til at lade være. Vi burde måske føle en form for fortrydelse, når dankortet glødede efter en transaktion, men tilfredsstillelsen er bare større end skammen.
Mit svage punkt er....
Garn!
I vidste det sikkert godt. Jeg har jo strikket og hæklet uendelige mængder alt muligt, og det er ofte jer, der står for skud, når der ikke er plads til det her.
For mig er køb af garn mere værdsat ens tøjshopping. Jeg bliver høj af at gå og forestille mig, hvad lige netop dette garn kan bruges til, hvilke farver der vil passe sammen osv. To gange om året har min personlige garnforretning garnudsalg. Og de dage burde efter min mening være hellige (Fuck pinsesøndag - lav den første uge i sep. hellig!) Og jeg glæder mig hele året til disse to begivenheder.
I dag var sådan en dag. (Havde i gættet det?)
Det ser ud af vildt meget ikke? Men hvis jeg nu siger, at der er økologisk uld, en masse ren uld, noget hør og ikke noget acryl (lige bortset fra effektgarnet nedderst i billedet) ALTSÅ KVALI-GARN. Og der er kun for sølle 1100 kr - ej men så må I da lige give mig ret i, at jeg har skudt papegøjen her!
Her ligger jeres julegaver mine damer og herre! Det kribler i hænderne for at gå igang - men først er der lige 6 opgaver der skal rettes.
Fælles for os alle er, at ikke så mange kan forstå det. Det er ikke noget vi mangler, men vi får tilfredstillelse ved at købe mere. Og vi har egentlig ikke lyst til at lade være. Vi burde måske føle en form for fortrydelse, når dankortet glødede efter en transaktion, men tilfredsstillelsen er bare større end skammen.
Mit svage punkt er....
I vidste det sikkert godt. Jeg har jo strikket og hæklet uendelige mængder alt muligt, og det er ofte jer, der står for skud, når der ikke er plads til det her.
For mig er køb af garn mere værdsat ens tøjshopping. Jeg bliver høj af at gå og forestille mig, hvad lige netop dette garn kan bruges til, hvilke farver der vil passe sammen osv. To gange om året har min personlige garnforretning garnudsalg. Og de dage burde efter min mening være hellige (Fuck pinsesøndag - lav den første uge i sep. hellig!) Og jeg glæder mig hele året til disse to begivenheder.
I dag var sådan en dag. (Havde i gættet det?)
Det ser ud af vildt meget ikke? Men hvis jeg nu siger, at der er økologisk uld, en masse ren uld, noget hør og ikke noget acryl (lige bortset fra effektgarnet nedderst i billedet) ALTSÅ KVALI-GARN. Og der er kun for sølle 1100 kr - ej men så må I da lige give mig ret i, at jeg har skudt papegøjen her!
Her ligger jeres julegaver mine damer og herre! Det kribler i hænderne for at gå igang - men først er der lige 6 opgaver der skal rettes.
søndag den 2. september 2012
Om at flytte (mens man tror man skal dø)
Vi flyttede i går. Eller vi begyndte på at flytte. For SØREN hvor har vi meget ragelse.
Nu sidder jeg her imellem flyttekasser i min sprit nye og super lækre lejlighed. Fuck hvor bliver det lækkert - men fuck hvor er det uoverskueligt lige nu...
Det gør det bestemt ikke lettere, at jeg igår nok burde være blevet liggende under dynen med 100 pakker kleenex og doping inden for rækkevidde. Det var ikke muligt - både fordi jeg jo skulle hjælpe med flytning, men endnu mere fordi sengen og dynen skulle flyttes.
Sygdommen gav dog mit slatne jeg en undskyldning for ikke at rette de ca. 100 opgaver jeg har hængende. Men ikke noget piv herfra. Jeg skal nok nå det hele (ikke?)
Vi (de) fik flyttet en hulans masse, og allerede nu er det til at ane, hvordan vi kommer til at bo her de næste mange år.
Nu vil jeg hen og spise morgenmad for første gang i vores nye luksuriøse lejlighed. Kombinationen af sygdommen og uoverskuelig lejlighed gjorde det forholdsvist let at overbevise Rasmus om, at vi skulle have chokopops til morgenmad - WIN! :)
Nu sidder jeg her imellem flyttekasser i min sprit nye og super lækre lejlighed. Fuck hvor bliver det lækkert - men fuck hvor er det uoverskueligt lige nu...
Det gør det bestemt ikke lettere, at jeg igår nok burde være blevet liggende under dynen med 100 pakker kleenex og doping inden for rækkevidde. Det var ikke muligt - både fordi jeg jo skulle hjælpe med flytning, men endnu mere fordi sengen og dynen skulle flyttes.
Sygdommen gav dog mit slatne jeg en undskyldning for ikke at rette de ca. 100 opgaver jeg har hængende. Men ikke noget piv herfra. Jeg skal nok nå det hele (ikke?)
Vi (de) fik flyttet en hulans masse, og allerede nu er det til at ane, hvordan vi kommer til at bo her de næste mange år.
Nu vil jeg hen og spise morgenmad for første gang i vores nye luksuriøse lejlighed. Kombinationen af sygdommen og uoverskuelig lejlighed gjorde det forholdsvist let at overbevise Rasmus om, at vi skulle have chokopops til morgenmad - WIN! :)
onsdag den 29. august 2012
Om at modnes
Selvom det egentlig føles som ganske kort tid siden jeg selv gik på gymnasiet - det er ikke engang 10 år siden jeg startede i 1.g - er jeg overvældet over, hvor kæmpe stor forskel der er på rigtig mange aspekter.
Reflektion er ikke noget man gør i - på gymnasiet - overhovedet. Og hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg ikke selv jeg fandt ud af at bruge begrebet før på kandidaten, og jeg forstod først vigtigheden af det et sted på 8. semester. Men ikke desto mindre er det et begreb, som jeg med næ og klør vil lærer mine elever at gøre brug af.
Vi kender alle sammen det der med, at man ikke helt kan sætte ord på, hvad man har lært igennem 5 år på universitetet. Men så skal man bare tage et par uger tilbage til gymnasiet og så kan man sætte ord på en 5-10 nye aspekter, man ikke kunne sætte fingeren på før.
Tilgengæld kan det også undrer mig, hvor al den energi og livsglæder man havde i gymnasiet er forduftet hen i løbet af de 5 år på universitetet?
Reflektion er ikke noget man gør i - på gymnasiet - overhovedet. Og hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg ikke selv jeg fandt ud af at bruge begrebet før på kandidaten, og jeg forstod først vigtigheden af det et sted på 8. semester. Men ikke desto mindre er det et begreb, som jeg med næ og klør vil lærer mine elever at gøre brug af.
Vi kender alle sammen det der med, at man ikke helt kan sætte ord på, hvad man har lært igennem 5 år på universitetet. Men så skal man bare tage et par uger tilbage til gymnasiet og så kan man sætte ord på en 5-10 nye aspekter, man ikke kunne sætte fingeren på før.
Tilgengæld kan det også undrer mig, hvor al den energi og livsglæder man havde i gymnasiet er forduftet hen i løbet af de 5 år på universitetet?
tirsdag den 28. august 2012
mandag den 27. august 2012
Pladask. Der faldt jeg lige ned fra den lyserøde sky..
Den første dag i mit nye job fortalte Mikkel (min mentor) mig, at jeg i starten ville komme ud for to scenarier.
At planlægge for meget materiale til en time og kun være halvt færdig, når eleverne gør opmærksom på, at der altså er frikvarter...
...Og at planlægge for lidt materiale og stå med intet imens der er 20 minutter tilbage...
I dag oplevede jeg det sidst nævnte scenarie..
"Bum bum.. Ja, det var egentlig det... Og I siger jo ikke så meget... Hvad skal vi så nu... Jamen, skal I så bare have fri? Nå.. Men så.. Jamen så hold da 20 minutters ekstra frikvarter.."
Og så listede jeg ned på lærerværelset i et ihærdigt forsøg på at være usynlig imens jeg følte at min uprofessionelle timing af ndervisningen lyste langt væk. Og da jeg bevægede mig ud af skolens område 15 minutter inden jeg egentlig havde fri, følge jeg mig både skyldig og til grin og turde ikke vende mig om af frygt for at se min rektor komme stormende efter mig med en fyreseddel i hånden.
Aldrig mere, blev jeg enig med mig selv om. Så nu skal jeg have lavet nogle opgaver, som eleverne kan få, hvis (når) jeg en anden gang skyder helt over mål tidsmæssigt.
Har I nogle idéer?
At planlægge for meget materiale til en time og kun være halvt færdig, når eleverne gør opmærksom på, at der altså er frikvarter...
...Og at planlægge for lidt materiale og stå med intet imens der er 20 minutter tilbage...
I dag oplevede jeg det sidst nævnte scenarie..
"Bum bum.. Ja, det var egentlig det... Og I siger jo ikke så meget... Hvad skal vi så nu... Jamen, skal I så bare have fri? Nå.. Men så.. Jamen så hold da 20 minutters ekstra frikvarter.."
Og så listede jeg ned på lærerværelset i et ihærdigt forsøg på at være usynlig imens jeg følte at min uprofessionelle timing af ndervisningen lyste langt væk. Og da jeg bevægede mig ud af skolens område 15 minutter inden jeg egentlig havde fri, følge jeg mig både skyldig og til grin og turde ikke vende mig om af frygt for at se min rektor komme stormende efter mig med en fyreseddel i hånden.
Aldrig mere, blev jeg enig med mig selv om. Så nu skal jeg have lavet nogle opgaver, som eleverne kan få, hvis (når) jeg en anden gang skyder helt over mål tidsmæssigt.
Har I nogle idéer?
tirsdag den 21. august 2012
Man bliver jo næsten religiøs.
Sådan så minutterne op til mine første lektioner ud. Det kunne da kun gå godt så. Og det gjorde det faktisk også.
mandag den 20. august 2012
Åh, de kære pus
Der er sket to HUMUNGUS ting i dag.. Jeg tager dem en ad gangen for at kunne rumme det hele.
Først har jeg i dag haft min første undervisning. Det var med en 1. klasse, og som alle I kloge hoveder allerede havde regnet ud, så havde de små poder ikke nogle forventninger til mig, og det gik alt i alt HELT VILDT GODT.
Dog lader det til, at jeg har haft for små forventninger til dem her i starten, for jeg har nemlig givet dem en opgave, som de får de næste par timer på klassen til at løse. Og opgaven skal så afleveres den 30. august. Der er så allerede to der har afleveret.... Jeg er i chok.
Nå, men den anden, og en smule mere epokegørende ting der er sket i dag er, at jeg er blevet moster igen. Til endnu en lille dreng. Det kribler ubeskriveligt i hænderne for at få lov at holde ham, kysse ham og nusse ham, men jeg må tålmodigt vente til på lørdag... Sådan er det åbenbart at have et job. Så kan man ikke bare sådan lige stille op med få timers varsel.
Nå, men har I haft lige så skør og dejlig dag?
Først har jeg i dag haft min første undervisning. Det var med en 1. klasse, og som alle I kloge hoveder allerede havde regnet ud, så havde de små poder ikke nogle forventninger til mig, og det gik alt i alt HELT VILDT GODT.
Dog lader det til, at jeg har haft for små forventninger til dem her i starten, for jeg har nemlig givet dem en opgave, som de får de næste par timer på klassen til at løse. Og opgaven skal så afleveres den 30. august. Der er så allerede to der har afleveret.... Jeg er i chok.
Nå, men den anden, og en smule mere epokegørende ting der er sket i dag er, at jeg er blevet moster igen. Til endnu en lille dreng. Det kribler ubeskriveligt i hænderne for at få lov at holde ham, kysse ham og nusse ham, men jeg må tålmodigt vente til på lørdag... Sådan er det åbenbart at have et job. Så kan man ikke bare sådan lige stille op med få timers varsel.
Nå, men har I haft lige så skør og dejlig dag?
fredag den 17. august 2012
Sådan ligger landet
Hele dene uge har gået med forberedelse. Der er især to ting, der slås om min opmærksomhed for tiden. Årsplaner og de første par timer med de fem forskellige klasser. Nu er det på mandag jeg begynder undervisningen, så nu er de mest planlægningen af de 13 undervisningstimer, jeg er fokuseret på.
De tre 1.g klasser skal først og fremmest introduceres til mig og til faget. Derfor går de to timer jeg har i de tre forskellige klasser med mig der snakker og en lille miniopgave, hvor de små pus skal lære at organisere deres skoledokumenter.
Men jeg har jo også to klasser, som jeg overtager. Begge disse klasser skal starte op med en opsamling fra tidligere år med dette fag.
2.g'ernes undervisning er især bygget op omkring før-under-efter-begreberne. De skal lære at lave forundersøgelser, konceptudvikling og test/reflektion af egne produkter. Og kort inde i skoleåret skal de lave en blog for skolen, hvor forskellige elever er ansvarlige for at bloggen om de forskellige fag. (Blogging - naturligvis)
3.g'erne skal først lave et portefolio om deres første to år i faget og fremlægge den på klassen. På den måde får vi både øvet eksamen (som de med høj sansynlighed skal op i) og jeg finder ud af, hvad de kan og hvad de kan lide at beskæftige sig med. Bagefter går vi igang med et stor projekt som inddrager før-under-efter, og dem skal de lave en 3-4stykker af igennem året.
Hvordan lyder det? Jeg synes det lyder skide spændende, og jeg kan ikke rigtig vente med at komme igang. (Kom mandag)
De tre 1.g klasser skal først og fremmest introduceres til mig og til faget. Derfor går de to timer jeg har i de tre forskellige klasser med mig der snakker og en lille miniopgave, hvor de små pus skal lære at organisere deres skoledokumenter.
Men jeg har jo også to klasser, som jeg overtager. Begge disse klasser skal starte op med en opsamling fra tidligere år med dette fag.
2.g'ernes undervisning er især bygget op omkring før-under-efter-begreberne. De skal lære at lave forundersøgelser, konceptudvikling og test/reflektion af egne produkter. Og kort inde i skoleåret skal de lave en blog for skolen, hvor forskellige elever er ansvarlige for at bloggen om de forskellige fag. (Blogging - naturligvis)
3.g'erne skal først lave et portefolio om deres første to år i faget og fremlægge den på klassen. På den måde får vi både øvet eksamen (som de med høj sansynlighed skal op i) og jeg finder ud af, hvad de kan og hvad de kan lide at beskæftige sig med. Bagefter går vi igang med et stor projekt som inddrager før-under-efter, og dem skal de lave en 3-4stykker af igennem året.
Hvordan lyder det? Jeg synes det lyder skide spændende, og jeg kan ikke rigtig vente med at komme igang. (Kom mandag)
tirsdag den 14. august 2012
Om lidt kommer der kode på
Hejsa allesammen.
Nu har jeg bestemt mig for at sætte kode på min blog, så det kun er jer jeg vælger, som kan læse med. Derfor har jeg brug for, at I lige sender en mail til mig eller skriver en besked på Facebook, hvis I vil fortsætte med at følge med. I er nogle stykker, som jeg tror følger mere eller mindre fast med. Sara, Tina, Mor, Mona, Astrid og Rasmus. Hvis ikke du indgår i denne liste, er det fordi jeg ikke er klar over, at du følger med, men det betyder bestemt ikke, at du ikke er velkommen, men så skriv lige - som sagt.
I har en uge.
Og så bagefter - så bliver der ikke holdt tilbage ;)
Nu har jeg bestemt mig for at sætte kode på min blog, så det kun er jer jeg vælger, som kan læse med. Derfor har jeg brug for, at I lige sender en mail til mig eller skriver en besked på Facebook, hvis I vil fortsætte med at følge med. I er nogle stykker, som jeg tror følger mere eller mindre fast med. Sara, Tina, Mor, Mona, Astrid og Rasmus. Hvis ikke du indgår i denne liste, er det fordi jeg ikke er klar over, at du følger med, men det betyder bestemt ikke, at du ikke er velkommen, men så skriv lige - som sagt.
I har en uge.
Og så bagefter - så bliver der ikke holdt tilbage ;)
mandag den 13. august 2012
Første dag på job
Nu skal I høre.
Jeg har haft en rigtig fin første dag. Virkelig! Jeg har mødt mine kollegaer og to af mine klasser.
Men jeg er blevet opmærksom på, at det kan være problematisk med denne blog og det, at jeg nu skal undervise. Så jeg skruer ned for blusset og skriver nok mest om kedelige ting som rejser, fester osv. Jeg håber ikke mine elever finder vej forbi - men hvis de gør, skal de ikke kunne læse om, hvor hård eller ikke hård en kamp det bliver at starte.
Så lige nu overvejer jeg to mulige senarier. Den ene mulighed er, at blogger får en kode på - os så kan I allesammen få en kode og jeg kan skrive som jeg plejer. Den anden er, at jeg kun skriver indlæg der omhandler andre aspekter af livet end job.
Har I nogle forslag?
lørdag den 11. august 2012
Jeg tager udfordringen op..
Kære alle
I forbindelse med det nye første rigtige job, vil jeg forsøge at give jer et indblik i, hvordan det hele forløber. Jeg vil den første måned simpelthen tvinge mig selv til at referere dagen mere eller mindre detaljeret og med mere eller mindre kig ind bag facaden.
I kommer nok højest sandsynlig til at opleve en Maja på randen af fornuft, for ikke alene skal jeg starte i nyt spændende, men også skræmmende, fuldtidsjob. Jeg skal også flytte.. Og nogle af jer husker måske, hvordan det gik sidste gang...
Jeg prøver at samle mig om det hele og tager her i starten en dag ad gangen.
Lige nu sidder jeg f.eks. og går i panik over, hvad jeg skal kunne.......
Nå, men adios amigos. Jeg vender stærkt tilbage (hvis jeg overlever)
I forbindelse med det nye første rigtige job, vil jeg forsøge at give jer et indblik i, hvordan det hele forløber. Jeg vil den første måned simpelthen tvinge mig selv til at referere dagen mere eller mindre detaljeret og med mere eller mindre kig ind bag facaden.
I kommer nok højest sandsynlig til at opleve en Maja på randen af fornuft, for ikke alene skal jeg starte i nyt spændende, men også skræmmende, fuldtidsjob. Jeg skal også flytte.. Og nogle af jer husker måske, hvordan det gik sidste gang...
Jeg prøver at samle mig om det hele og tager her i starten en dag ad gangen.
Lige nu sidder jeg f.eks. og går i panik over, hvad jeg skal kunne.......
Nå, men adios amigos. Jeg vender stærkt tilbage (hvis jeg overlever)
fredag den 10. august 2012
Hopper med hovedet først ned i ansvaret
Hej med jer.
Jeg har fået et job.
Ja, ikke hvilket som helst job faktisk. For jeg er blevet gymnasielærer. Ja sgu!
Jeg har virkelig aldrig været så sikker på noget som jeg var i går på, at jeg IKKE fik jobbet. Jeg var ikke helt tilfreds med samtalen, jeg hørte ikke fra dem og jeg kunne jo ikke på nogen måde være den bedste kandidat til jobbet...
Men her står jeg. Med en kontrakt på et fuldtidsjob i den by, som jeg elsker. I det fag jeg elsker. Ved I hvad? Det er sgu da så tæt på perfekt som det kan blive! (Ja ja. Jeg ved godt at jeg begynder at brokke mig præcis 1 minut inde i jobbet - Det er hårdt, de larmer osv.)
Jeg har fået et job.
Ja, ikke hvilket som helst job faktisk. For jeg er blevet gymnasielærer. Ja sgu!
Jeg har virkelig aldrig været så sikker på noget som jeg var i går på, at jeg IKKE fik jobbet. Jeg var ikke helt tilfreds med samtalen, jeg hørte ikke fra dem og jeg kunne jo ikke på nogen måde være den bedste kandidat til jobbet...
Men her står jeg. Med en kontrakt på et fuldtidsjob i den by, som jeg elsker. I det fag jeg elsker. Ved I hvad? Det er sgu da så tæt på perfekt som det kan blive! (Ja ja. Jeg ved godt at jeg begynder at brokke mig præcis 1 minut inde i jobbet - Det er hårdt, de larmer osv.)
søndag den 5. august 2012
Nu med bygningsfejl..
Jeg kan næsten ikke vente til disse ankommer. Jeg føler mig helt blind uden, hvilket er lidt skørt fordi jeg for to dage siden (før synsprøven) så ganske udmærket.
torsdag den 2. august 2012
I dag er jeg effektiv. Basta!
Jeg kunne slet ikke tage mig sammen til noget i går. En meget svag hovedpine havde sneget sig ind i min hjerne, og jeg ved ikke om det var derfor, jeg var ekstra god til at synes, at alt jeg skrev, var noget selvhøjtideligt lort...
Men i dag skal være anderledes. I dag skal jeg have skrevet en knaldgod ansøgning - og jeg er godt i gang. Jeg vil forsøge så vidt muligt at integrere de redskaber jeg fik ved mødet for en uge siden. Det er vist også på tide.
Nå, men send lige noget god karma i min retning, så jeg kan få strikket en god ansøgning sammen i dag.
Men i dag skal være anderledes. I dag skal jeg have skrevet en knaldgod ansøgning - og jeg er godt i gang. Jeg vil forsøge så vidt muligt at integrere de redskaber jeg fik ved mødet for en uge siden. Det er vist også på tide.
Nå, men send lige noget god karma i min retning, så jeg kan få strikket en god ansøgning sammen i dag.
tirsdag den 31. juli 2012
mandag den 30. juli 2012
Sune har fødselsdag, og det har han jo, og det er i dag..
Så kam den dag, Sune har talt ned til med spænding - eller en af dem ihvertfald. For i dag er det hans fire års fødselsdag. Altså, hvor er han bare blevet stor. Den anden begivenhed han glæder sig til er, at lillebror kommer ud, og nu er der 21 dage tilbage :)
Vi fejrede ham i går. Altså Sune. Han er så dejlig. Han fik en masse lego, for det havde han ønsket sig. Først fik han Mona og Lisettes gave, Lego Cars. "Men det er jo (som Sune siger)Vinnie McQueen!!" Han er stor fan!
Vi fik naturligvis serveret en lækker kagemand, og midt i den process forsvandt Sune ind i stuen. Kort efter lød der et hvin derindefra, og så kom han gående med gaven fra os - som han havde fundet og pakket op helt selv. Det var han vist ret stolt af.
Rasmus, som jo også er ganske udpræget Legofan, fandt sin indre dreng frem og legede hele dagen med Sune og Lauge, som kom på besøg. Jeg ligger et fint billede ud af det lidt senere. (lige nu er jeg nemlig ved at gå lidt i panik over i morgen!)
Vi fejrede ham i går. Altså Sune. Han er så dejlig. Han fik en masse lego, for det havde han ønsket sig. Først fik han Mona og Lisettes gave, Lego Cars. "Men det er jo (som Sune siger)Vinnie McQueen!!" Han er stor fan!
Vi fik naturligvis serveret en lækker kagemand, og midt i den process forsvandt Sune ind i stuen. Kort efter lød der et hvin derindefra, og så kom han gående med gaven fra os - som han havde fundet og pakket op helt selv. Det var han vist ret stolt af.
Rasmus, som jo også er ganske udpræget Legofan, fandt sin indre dreng frem og legede hele dagen med Sune og Lauge, som kom på besøg. Jeg ligger et fint billede ud af det lidt senere. (lige nu er jeg nemlig ved at gå lidt i panik over i morgen!)
søndag den 29. juli 2012
Fredag - ikke min dag
Nu har jeg fået fredag tilpas meget på afstand og kan fortælle lidt om den dramatiske dag.
Jeg stod tidligt op sammen med Rasmus for at tage ind og træne. (For søren det var hårdt - hvor forsvandt mine muskler hen?)
Da jeg gik ud af Fitness World skrev jeg en sms, og begyndte at bevæge mig mod bussen. På vejen skulle jeg have nogle tunbøffer med hjem, så jeg gik forbi fiskehandleren. Bagefter måtte jeg også lige ind i en kiosk, for jeg havde ikke flere klip til bussen.
Der var 20 minutter til min bus gik, så jeg gik op mod busterminalen - meget langsomt pga. meget trætte ben efter træning, da jeg pludselig var ved at blive kørt ned af en taxi. Han bremsede meget hårdt og stoppede 20 cm fra mine ben. Jeg var bare frosset fast og ved at dø af skræk. Han vinkede undskyldende, og jeg tror han forsøgte at mine noget med solen i øjnene osv. Jeg fortsatte, men var noget forfjamsket. Det var omkring her, jeg opdagede at min mobil var væk...
Jeg stoppede ved en bænk og begyndte at hive alt op at min sportstaske. Der var ingen mobil. Og mine lommer var også tomme.
Nå, jeg havde godtnok også være ret distræt på vejen væk fra fitness, så jeg kunne sagtens have lagt den i en af de butikker jeg havde besøgt. Jeg tog vejen tilbage til først kiosken og dernæst fiskehandlerne, men begge steder var nitter.
Så måtte jeg enten have tabt den eller også var der en der havde haft for lange fingre. Jeg var egentlig ret rolig på dette tidspunkt - var nok stadig for bombet efter fitness til at gå i panik, så jeg bestemte mig for at tage hjem og så klare alt derfra mht. spærring, forsikring osv, og jeg skulle også lige ringe til Fitness World, for måske havde jeg tabt den der.
Jeg satte mig og ventede på bussen, der nu kun var 5 minutter væk, og jeg kiggede mine lommer og min taske igennem igen - det kunne godt ligne mig at sætte himmel og jord i bevægelse for ingen ting. Men der var ingen mobil - og der var heller ingen husnøgler nu, hvor jeg lige kom til at tænke over det.
Nej det var da egentlig klart, for de lå hvor de altid ligger - i min håndtaske - hjemme i køkkenet. Jeg var låst ude.
Nå, men så måtte jeg jo får fat i Rasmus. Men vent, jeg havde jo ikke noget telefon...
Nu kom panikken..
Hvem kender jeg, som bor i nærheden og som sandsynligvis er hjemme? Hvordan skal jeg få fat i dem? Hvordan skal jeg få fat i Rasmus? Hvad er hans nummer? Hvordan får jeg nøglen? Hvor er den forbandede mobil?
Man er virkelig hjælpeløs uden sin mobil!
Nå, men i et øjebliks klarhed bestemte jeg mig for først at gå op i Fitness World for at se om de tilfældigvis skulle have fået indleveret min mobil. (Det havde de ikke) Og derefter tog jeg ind på biblioteket, hvor jeg satte mig ved en computer og tjekkede, om der havde været noget uregelmæssig forbrug på mobilen. Det havde der ikke. Jeg spærrede den alligevel..
Herefter satte jeg himmel og jord i bevægelse, og det endte med, at jeg over Facebook fik fat i min fætter, som fik sendt min moster hen og hente mig.
Det hele endte selvfølgelig lykkeligt - min moster kom og jeg kom hjem til dem og hyggede indtil Rasmus fik fri.
Og mobilen? Ja, den dukkede naturligvis op. Den havde jeg lagt i en hidtil ukendt jakkelomme, og jeg var ved at dø af flovhed, da den pludselig var der alligevel. FML!
Jeg stod tidligt op sammen med Rasmus for at tage ind og træne. (For søren det var hårdt - hvor forsvandt mine muskler hen?)
Da jeg gik ud af Fitness World skrev jeg en sms, og begyndte at bevæge mig mod bussen. På vejen skulle jeg have nogle tunbøffer med hjem, så jeg gik forbi fiskehandleren. Bagefter måtte jeg også lige ind i en kiosk, for jeg havde ikke flere klip til bussen.
Der var 20 minutter til min bus gik, så jeg gik op mod busterminalen - meget langsomt pga. meget trætte ben efter træning, da jeg pludselig var ved at blive kørt ned af en taxi. Han bremsede meget hårdt og stoppede 20 cm fra mine ben. Jeg var bare frosset fast og ved at dø af skræk. Han vinkede undskyldende, og jeg tror han forsøgte at mine noget med solen i øjnene osv. Jeg fortsatte, men var noget forfjamsket. Det var omkring her, jeg opdagede at min mobil var væk...
Jeg stoppede ved en bænk og begyndte at hive alt op at min sportstaske. Der var ingen mobil. Og mine lommer var også tomme.
Nå, jeg havde godtnok også være ret distræt på vejen væk fra fitness, så jeg kunne sagtens have lagt den i en af de butikker jeg havde besøgt. Jeg tog vejen tilbage til først kiosken og dernæst fiskehandlerne, men begge steder var nitter.
Så måtte jeg enten have tabt den eller også var der en der havde haft for lange fingre. Jeg var egentlig ret rolig på dette tidspunkt - var nok stadig for bombet efter fitness til at gå i panik, så jeg bestemte mig for at tage hjem og så klare alt derfra mht. spærring, forsikring osv, og jeg skulle også lige ringe til Fitness World, for måske havde jeg tabt den der.
Jeg satte mig og ventede på bussen, der nu kun var 5 minutter væk, og jeg kiggede mine lommer og min taske igennem igen - det kunne godt ligne mig at sætte himmel og jord i bevægelse for ingen ting. Men der var ingen mobil - og der var heller ingen husnøgler nu, hvor jeg lige kom til at tænke over det.
Nej det var da egentlig klart, for de lå hvor de altid ligger - i min håndtaske - hjemme i køkkenet. Jeg var låst ude.
Nå, men så måtte jeg jo får fat i Rasmus. Men vent, jeg havde jo ikke noget telefon...
Nu kom panikken..
Hvem kender jeg, som bor i nærheden og som sandsynligvis er hjemme? Hvordan skal jeg få fat i dem? Hvordan skal jeg få fat i Rasmus? Hvad er hans nummer? Hvordan får jeg nøglen? Hvor er den forbandede mobil?
Man er virkelig hjælpeløs uden sin mobil!
Nå, men i et øjebliks klarhed bestemte jeg mig for først at gå op i Fitness World for at se om de tilfældigvis skulle have fået indleveret min mobil. (Det havde de ikke) Og derefter tog jeg ind på biblioteket, hvor jeg satte mig ved en computer og tjekkede, om der havde været noget uregelmæssig forbrug på mobilen. Det havde der ikke. Jeg spærrede den alligevel..
Herefter satte jeg himmel og jord i bevægelse, og det endte med, at jeg over Facebook fik fat i min fætter, som fik sendt min moster hen og hente mig.
Det hele endte selvfølgelig lykkeligt - min moster kom og jeg kom hjem til dem og hyggede indtil Rasmus fik fri.
Og mobilen? Ja, den dukkede naturligvis op. Den havde jeg lagt i en hidtil ukendt jakkelomme, og jeg var ved at dø af flovhed, da den pludselig var der alligevel. FML!
torsdag den 26. juli 2012
Jeg har været til et meget grænseoverskridende møde med a-kassen i dag. Det var på mit eget initiativ og jeg er vildt glad for, at jeg tog dette møde i dag og ikke om 10 mdr. Men alligevel sidder jeg nu med en fornemmelse af at have været til en meget hård eksamen.
Mødet gik ud på, at jeg skal skrive bedre ansøgninger. Jeg har i foråret skrevet omkring 10 stk. og fået afslag på hver eneste, så jeg var/er begyndt at ane et mønster. Derfor bestemte jeg mig for at tage tyren ved hornene og tage imod tilbudet fra a-kassen om at få en personlig samtale.
Jeg sendte tre ansøgninger afsted i tirsdags. En som jeg har fået afslag på, en som jeg har sendt, men ikke fået svar på endnu, og hvor jobbet er meget tiltalende, og en som jeg endnu ikke har sendt afsted.
Som alle andre ligesom mig var jeg overbevist om, at jeg godt kunne skrive en god ansøgning. Ja, min mor synes ihvertfald de er gode. Og jeg har sikker på, at der nok bare lige var en ting eller to der skulle laves om, og så ville det være billetten ind til samtlige samtaler. (Hvor svært kan det lige være, når man er uddannet i kommunikation?!)
OH WELL. MEGET!
Den meget søde rådgiver jeg snakkede med var lige hvad jeg havde håbet på. Hun har selv tidligere været med i et utal af ansættelsesprocesser, så hun har en ret god idé om, hvad der ryger over i de repræsentative ja- og nejbunker. Og noget at det første hun sagde var noget i stil af. Jamen du har jo sendt 3 gode eksempler på, hvordan 80% af de ansøgninger de modtager ser ud. Det er bare desværre de 80% der ryger i nej-bunken..
Ja, det var jo også det jeg havde oplevet, og det var fedt med en, der ikke lægger fingre imellem. Hun ved hvad der skal til, og hun kukke pege meget præcist på, hvor alle fejlene var. Og alle mine ansøgninger er virkelig gode kandidater til kliché-ansøgningerne, og hun kunne nok godt bruge dem som typiske "find-fem-fejl" i hendes ansøgningskursus. Til sidst blev et også så tydeligt for mig, at det var helt pinligt!
Nå, men for lige at ridse op, så er jeg helt enormt glad for, at jeg tog det møde så tidligt i min ledighedsperiode, for der er ganske tydeligt nogle fejl i mine ansøgninger og jeg ville have fortsat med afslagene, for mine ansøgninger ligner på mange måder hinanden på trods af alt.
Men jeg føler alligevel at jeg har fået 100 lussinger på 1 sekund, for det er immervæk hårdt at sidde og nikke godkendende til kritik af noget så personligt som en ansøgning, også selv om det var både meget konstruktivt, velment og ikke mindst nødvendigt. Nu må jeg hellere forsøge at skrive den sidste ansøgning om, så jeg kan se, om min samtale har virket. Men jeg har en rigtig god fornemmelse af, at hun virkelig ved, hvad hun snakker om. Og så må jeg jo bare acceptere, at jeg ikke har et naturligt talent til at skrive ansøgninger, men måtte bede om hjælp. Og hvor er jeg taknemmelig for, at jeg indså denne erkendelse i dette tidlige stadie!
Mødet gik ud på, at jeg skal skrive bedre ansøgninger. Jeg har i foråret skrevet omkring 10 stk. og fået afslag på hver eneste, så jeg var/er begyndt at ane et mønster. Derfor bestemte jeg mig for at tage tyren ved hornene og tage imod tilbudet fra a-kassen om at få en personlig samtale.
Jeg sendte tre ansøgninger afsted i tirsdags. En som jeg har fået afslag på, en som jeg har sendt, men ikke fået svar på endnu, og hvor jobbet er meget tiltalende, og en som jeg endnu ikke har sendt afsted.
Som alle andre ligesom mig var jeg overbevist om, at jeg godt kunne skrive en god ansøgning. Ja, min mor synes ihvertfald de er gode. Og jeg har sikker på, at der nok bare lige var en ting eller to der skulle laves om, og så ville det være billetten ind til samtlige samtaler. (Hvor svært kan det lige være, når man er uddannet i kommunikation?!)
OH WELL. MEGET!
Den meget søde rådgiver jeg snakkede med var lige hvad jeg havde håbet på. Hun har selv tidligere været med i et utal af ansættelsesprocesser, så hun har en ret god idé om, hvad der ryger over i de repræsentative ja- og nejbunker. Og noget at det første hun sagde var noget i stil af. Jamen du har jo sendt 3 gode eksempler på, hvordan 80% af de ansøgninger de modtager ser ud. Det er bare desværre de 80% der ryger i nej-bunken..
Ja, det var jo også det jeg havde oplevet, og det var fedt med en, der ikke lægger fingre imellem. Hun ved hvad der skal til, og hun kukke pege meget præcist på, hvor alle fejlene var. Og alle mine ansøgninger er virkelig gode kandidater til kliché-ansøgningerne, og hun kunne nok godt bruge dem som typiske "find-fem-fejl" i hendes ansøgningskursus. Til sidst blev et også så tydeligt for mig, at det var helt pinligt!
Nå, men for lige at ridse op, så er jeg helt enormt glad for, at jeg tog det møde så tidligt i min ledighedsperiode, for der er ganske tydeligt nogle fejl i mine ansøgninger og jeg ville have fortsat med afslagene, for mine ansøgninger ligner på mange måder hinanden på trods af alt.
Men jeg føler alligevel at jeg har fået 100 lussinger på 1 sekund, for det er immervæk hårdt at sidde og nikke godkendende til kritik af noget så personligt som en ansøgning, også selv om det var både meget konstruktivt, velment og ikke mindst nødvendigt. Nu må jeg hellere forsøge at skrive den sidste ansøgning om, så jeg kan se, om min samtale har virket. Men jeg har en rigtig god fornemmelse af, at hun virkelig ved, hvad hun snakker om. Og så må jeg jo bare acceptere, at jeg ikke har et naturligt talent til at skrive ansøgninger, men måtte bede om hjælp. Og hvor er jeg taknemmelig for, at jeg indså denne erkendelse i dette tidlige stadie!
tirsdag den 17. juli 2012
Temafest
Nå, men som lovet, får I her nogle billeder fra den fest jeg var til i Lørdags.
Læg venligst mærke til den FLOTTE nederdel!
Kan I se det er palietter!! Se, det troede I nok aldrig I skulle opleve..
Men det var en knald-god fest alligevel - tak Helena. As always a pleasure!
mandag den 16. juli 2012
Nu sparkes jobsøgningen for alvor i gang - igen.
De sidste tre uger har jeg semi-holdt-ferie sammen med Rasmus. Men nu hvor han er tilbage på jobbet er der vel ikke rigtig nogen undskyldninger for ikke at søge jobs?
Jeg sendte en ansøgning afsted til mit (på nuværende tidspunkt) drømmejob i sidste uge. Jeg holder lige kortene tæt på kroppen angående, hvad det er, for egoist eller ej, så har jeg ikke brug for at generere flere konkurenter om det job igennem denne blog.
Jeg får svar fra dem i starten af sep., og selvom det er mit drømmejob, tror jeg desværre ikke jeg er deres drømmekandidat. Eller de ved det nok ihvertfald ikke. Så jeg tør ikke sætte forventningerne for højt op.
Men skidt også med det, for jeg skal nemlig også snart ind til Energi Nord og præsentere mit speciale, og der er døren stadig åben for en jobmulighed. Og det kunne også være super fedt!
Den smule sommerferie vi har holdt i sidste uge er gået med at nyde det danske sommervejr på den bedst tænkelige måde. Vi er nået 2sæsoner ind i Chuck, og jeg er igang med nogle ret store strikkeprojekter, så vejret passer egentlig meget godt os. Selvfølgelig ville vi hellere se høj sol og 25 grader, men vi må jo tage til takke med, hvad vi kan få. Og så er sådan nogle dage i sofaen egentlig meget hyggelige.
Ellers er jeg så småt begyndt til spinning igen. Jeg forsøget at komme afsted 3 gange om ugen, hvilket betyder, at jeg ikke rigtig får løbet - så den interne konkurrence jeg har med min moster om først at løbe 100 km, den vinder hun. Og det er velfortjent! Næste gang skal vi konkurrere på kalorieforbrænding... (Hæhæ)
Jeg var forresten til temafest i weekenden , hvor temaet var pink, pallietter og leopard. I kan tro jeg var fin. Jeg vil lige forsøge at anskaffe et billede til senere. Lige nu må I nøjes med al denne tekst. Fortsat god sommer til jer alle.
Jeg sendte en ansøgning afsted til mit (på nuværende tidspunkt) drømmejob i sidste uge. Jeg holder lige kortene tæt på kroppen angående, hvad det er, for egoist eller ej, så har jeg ikke brug for at generere flere konkurenter om det job igennem denne blog.
Jeg får svar fra dem i starten af sep., og selvom det er mit drømmejob, tror jeg desværre ikke jeg er deres drømmekandidat. Eller de ved det nok ihvertfald ikke. Så jeg tør ikke sætte forventningerne for højt op.
Men skidt også med det, for jeg skal nemlig også snart ind til Energi Nord og præsentere mit speciale, og der er døren stadig åben for en jobmulighed. Og det kunne også være super fedt!
Den smule sommerferie vi har holdt i sidste uge er gået med at nyde det danske sommervejr på den bedst tænkelige måde. Vi er nået 2sæsoner ind i Chuck, og jeg er igang med nogle ret store strikkeprojekter, så vejret passer egentlig meget godt os. Selvfølgelig ville vi hellere se høj sol og 25 grader, men vi må jo tage til takke med, hvad vi kan få. Og så er sådan nogle dage i sofaen egentlig meget hyggelige.
Ellers er jeg så småt begyndt til spinning igen. Jeg forsøget at komme afsted 3 gange om ugen, hvilket betyder, at jeg ikke rigtig får løbet - så den interne konkurrence jeg har med min moster om først at løbe 100 km, den vinder hun. Og det er velfortjent! Næste gang skal vi konkurrere på kalorieforbrænding... (Hæhæ)
Jeg var forresten til temafest i weekenden , hvor temaet var pink, pallietter og leopard. I kan tro jeg var fin. Jeg vil lige forsøge at anskaffe et billede til senere. Lige nu må I nøjes med al denne tekst. Fortsat god sommer til jer alle.
tirsdag den 10. juli 2012
Onsdag - CERN
Onsdag var vi på CERN. Det var tilfældigvis (Not) den dag, hvir Higgs-partiklen blev erklæret så godt som fundet. Så det pressemøde skulle vi da naturligvis se inde på CERN. Først prøvede vi at få en plads i et lokale, hvor der var sat en storskærm op, men det var ret umuligt. Så det endte med vi satte os ned i kantinen og så det på Io's computer.
Her er vi på vej ind til en af de udstillinger der er på CERN.
Inde i den kuple er der en anden udstilling, men mere spændende er det, at kuplens placering er lige over ALICE - som er et element i den store accelerator under jorden. Mere om det senere
Her er vi inde i den første udstilling igen.
Denne plakat er jeg ret vild med. For helt tilfældigt viser den meget godt, alle de ting vi har oplevet. Nemlig bjergene i baggrunden, byen og nu også CERN. Desuden giver den et godt billede af, hvor enorm den største accelerator er.
Far fandt en (synes han) flot kaktus.
Det blå rør er en lille bitte del at den førnævnte accelerator - den buer en lille smule.
Inde i udstilling nummer 2. Meget flot og det var nogle imponerende udstillinger set i lyset af, at de var/er gratis.
Tilbage i Geneve. Aftenen rundede vi af med at vandre op i den gamle by. Der blev tordenvejr, men vi kan heldigvis i ly på en restaurant.
søndag den 8. juli 2012
Geneve - Mer de Glace
Tirsdag på vores tur lejede vi en bil, krydsede grænsen til Frankrig og besøgte Mer de Glace. Den var vist omkring 60 km fra Geneve. Io, som vi havde kontaktet for at få en rundvisning på CERN inviterede vi med, for der var plads til 4 i bilen.
Vi var meget imponerede af udsigten
Derfor de mange udsigtsbilleder...
Det der bugter sig er Mar de Glace - Europas største gletsjer (tror jeg)
Man kunne også komme ind i den. Det tydelige hul er fra sidste år, og der hvor der er noget jernstakit, er dette års hul. Så kan man se hvor meget (eller lidt) den bevæger sig om året.
Inde i Mar de Glace
Vandet er så rent, at vi fylder vores vandflasker med det. Mmm. Det smagte dejligt :)
Toget som bragte os 1900 meter over jorden. Til tider var det nogle lidt stejle skrænter.
Nede i byen igen kan man se smeltevandet. Det var helt hvidt. Faktisk løber dette vand ned i Genevesøen.
Virkelig hyggelig by med bjerge hele vejen rundt.
Meget (lidt for) spændende vej..
Genevesøen ved solnedgang
Jet D'eau - I får mange flere billeder af dette140 meter høje springvand senere.
Abonner på:
Opslag (Atom)