Nu ville jeg komme med noget klogt. Lige nu her på falderæbet til jeg fylder år.. igen... Men der er ligesom ikke rigtig lige noget klogt eller lommefilosofisk der presser på.
Jeg har lige holdt konsultationer i en af mine 1.g klasser. Det var en spøjs oplevelse med en masse aha-oplevelser. Men mit moder-instinkt bliver til tider virkelig udfordret, når mine elever tydeligvis har det svært. Både når de viser det og når de ihærdigt forsøger at skjule det. Så får jeg bare lyst til at tage dem i lommen og med hjem.
Fik i forøvrigt set den der lidt voldsomt omtalte dokumentar om adoption? Altså jeg gjorde ikke, men min nysgerrighed er voldsomt pirret! Kan det virkelig være så slemt? Kan hende moderen virkelig være den heks, medierne gør hende til?
onsdag den 28. november 2012
Opdatering af ønskesedlen
Ja, nu er fødselsdagen lige på trapperne, men jeg har altså alligevel tilladt mig at tilføje et stort ønske. Nemlig Meyers Bagebog. Hvor vil jeg gerne lærer at bage brød som den mand :)
torsdag den 22. november 2012
November - vi bliver aldrig venner.
I ved jo, at november ikke er min favoritmåned.
Det gør det bestemt ikke bedre, at Rasmus bliver udstationeret til et hemmeligt sted i 2-3 uger fra på lørdag. Og højest sandsynligt 3 uger...
Den kvikke læser (eller den jeg allerede har brokket mig til utallige gange) har lagt mærke til, at han misser en helt speciel dag. MIN 26 ÅRS FØDSELSDAG!
Ja, det er uundgåeligt. Jeg forsøger at fortrænge det. Der er ikke så meget andet at gøre.
Men alt det brokkei til side. Det er ved gud ved at hænge mig selv langt ud af halsen.
Nej, på lørdag er, Rasmus' afgang til trods, en ganske særlig dag, som jeg faktisk glæder mig til. Jeg holder nemlig Thanksgiving for en ganske særlig flok dejlige mennesker fra fortiden. Altså min fortid. Ikke sådan en omgang fantasivenner, men helt rigtige, dejlige piger af kød og blod, og klædt ud som Bewerly Hills-figurer.
Jeg skal naturligvis være Cindie Walsh. Glæd jer. Jeg forsøger at forevige aftenen med billeder osv.
Det gør det bestemt ikke bedre, at Rasmus bliver udstationeret til et hemmeligt sted i 2-3 uger fra på lørdag. Og højest sandsynligt 3 uger...
Den kvikke læser (eller den jeg allerede har brokket mig til utallige gange) har lagt mærke til, at han misser en helt speciel dag. MIN 26 ÅRS FØDSELSDAG!
Ja, det er uundgåeligt. Jeg forsøger at fortrænge det. Der er ikke så meget andet at gøre.
Men alt det brokkei til side. Det er ved gud ved at hænge mig selv langt ud af halsen.
Nej, på lørdag er, Rasmus' afgang til trods, en ganske særlig dag, som jeg faktisk glæder mig til. Jeg holder nemlig Thanksgiving for en ganske særlig flok dejlige mennesker fra fortiden. Altså min fortid. Ikke sådan en omgang fantasivenner, men helt rigtige, dejlige piger af kød og blod, og klædt ud som Bewerly Hills-figurer.
Jeg skal naturligvis være Cindie Walsh. Glæd jer. Jeg forsøger at forevige aftenen med billeder osv.
torsdag den 8. november 2012
Jeg glæder mig til jul på gymnasiet
Vi er allerede kommet en uges tid ind i november, uden at det for alvor er gået op for mig, at julen er på trapperne..
Den har simpelthen sneget sig op på mig. Midt i travl planlægning af kommende uger, rettelse af tusindvis af opgaver og in between Rasmus-rejser, er der simpelthen ikke rigtig plads til jul - åbenbart.
Men i dag kom der en lille hyggelig reminder. Jeg blev spurgt om jeg måske kunne tænke mig at have 1.b i den aller sidste time den 21. dec, hvor de skal til juleafslutning i Budolfi? Øhh - HELL YEAH! Hvis der er noget jeg husker som det mest hyggelige i hele min skoletid, så var det juleafslutningen i skolen - det betød for alvor, at julen var på trapperne. Og nu kan jeg så få løn for det...
Jeg frygter lidt, at der med denne glædelige nyhed er sneget sig en snert af julestemning ind i mit sind, men lur mig, om ikke det bliver jaget ud igen så hurtigt som det kom ind - når travlhed, ensomhed og stress endnu engang melder sig på banen om nogle sekunder?
Nej, nu skal jeg jo også være ærlig og sige, at alt det der stress aftog en hel del, i takt med, at Rasmus kom hjem til mig igen. Jeg oser ikke ligefrem af overskud, men jeg kan da i det mindste overskue mere end det næste sekund frem i tiden.
Dog håber jeg gevaldigt at jeg kan formå at holde julestemningen for døren indtil omkring 1. dec. Og så vil jeg tilgengæld også gå ALL IN, så Rasmus tror han er gået forkert, når har kommer hjem fra ________!
Midlertidige julehilsner
Maja
Den har simpelthen sneget sig op på mig. Midt i travl planlægning af kommende uger, rettelse af tusindvis af opgaver og in between Rasmus-rejser, er der simpelthen ikke rigtig plads til jul - åbenbart.
Men i dag kom der en lille hyggelig reminder. Jeg blev spurgt om jeg måske kunne tænke mig at have 1.b i den aller sidste time den 21. dec, hvor de skal til juleafslutning i Budolfi? Øhh - HELL YEAH! Hvis der er noget jeg husker som det mest hyggelige i hele min skoletid, så var det juleafslutningen i skolen - det betød for alvor, at julen var på trapperne. Og nu kan jeg så få løn for det...
Jeg frygter lidt, at der med denne glædelige nyhed er sneget sig en snert af julestemning ind i mit sind, men lur mig, om ikke det bliver jaget ud igen så hurtigt som det kom ind - når travlhed, ensomhed og stress endnu engang melder sig på banen om nogle sekunder?
Nej, nu skal jeg jo også være ærlig og sige, at alt det der stress aftog en hel del, i takt med, at Rasmus kom hjem til mig igen. Jeg oser ikke ligefrem af overskud, men jeg kan da i det mindste overskue mere end det næste sekund frem i tiden.
Dog håber jeg gevaldigt at jeg kan formå at holde julestemningen for døren indtil omkring 1. dec. Og så vil jeg tilgengæld også gå ALL IN, så Rasmus tror han er gået forkert, når har kommer hjem fra ________!
Midlertidige julehilsner
Maja
torsdag den 1. november 2012
Ny uge - nye udfordringer
En ting er helt sikkert. Jeg keder mig ikke for tiden!
Også denne uge har budt på udfordringer, som har kostet halve nætter og urolig mave. I tirsdags havde jeg for første gang en vejleder (en kollega med forstand på pædagogikum) med på en kigger. Jeg har aldrig haft så lang en time!
Bagefter fik jeg konstruktiv kritik, og jeg vil godt lige klappe mig selv på skulderen. For på trods af at jeg er håbløs til at tage imod kritik, så holdt jeg mine øjne tørre... Jeg følte mig meget moden, professionel og... nøgen. Det var virkelig ubehageligt at sidde og få den kritik - det kan jeg ligeså godt være ærlig at indrømme. Jeg følte virkelig at jeg havde haft en god undervisningstime, men følte at kritikken vægtede imod at være mere kritisk end konstruktiv.. Og det var meget personligt.
Men jeg overlevede, og jeg har endda leet med denne kollega siden - nu er vi bare kollegaer igen, og det er skønt.
Der er mere. For i morgen skal jeg holde gæsteforelæsning på AAU.. Det er nok i virkeligheden derfor jeg sidder her og blogger. For jeg kan bare slet ikke tage mig sammen med at få det forberedt færdigt....
Der er bare ikke så meget at gøre nu, for jeg må ikke gå i seng før jeg kan sætte to streger under.
Well... Back to work.
Hvis det går godt i morgen, så skriver jeg nok lige igen.
Også denne uge har budt på udfordringer, som har kostet halve nætter og urolig mave. I tirsdags havde jeg for første gang en vejleder (en kollega med forstand på pædagogikum) med på en kigger. Jeg har aldrig haft så lang en time!
Bagefter fik jeg konstruktiv kritik, og jeg vil godt lige klappe mig selv på skulderen. For på trods af at jeg er håbløs til at tage imod kritik, så holdt jeg mine øjne tørre... Jeg følte mig meget moden, professionel og... nøgen. Det var virkelig ubehageligt at sidde og få den kritik - det kan jeg ligeså godt være ærlig at indrømme. Jeg følte virkelig at jeg havde haft en god undervisningstime, men følte at kritikken vægtede imod at være mere kritisk end konstruktiv.. Og det var meget personligt.
Men jeg overlevede, og jeg har endda leet med denne kollega siden - nu er vi bare kollegaer igen, og det er skønt.
Der er mere. For i morgen skal jeg holde gæsteforelæsning på AAU.. Det er nok i virkeligheden derfor jeg sidder her og blogger. For jeg kan bare slet ikke tage mig sammen med at få det forberedt færdigt....
Der er bare ikke så meget at gøre nu, for jeg må ikke gå i seng før jeg kan sætte to streger under.
Well... Back to work.
Hvis det går godt i morgen, så skriver jeg nok lige igen.
Abonner på:
Opslag (Atom)