onsdag den 27. april 2011

Så er vi nået til uge 9.1

Her kan I se vores tur fra i dag :)

9.1 by mhegelund at Garmin Connect - Details

Skæbne?

Ville det ikke være død ærgerligt, hvis jeg skulle til at døje med skinnebensbetændelse nu, hvor løbeprogrammet går så godt. Vi har lige passerer den milesten der hedder halvvejs, men jeg er begyndt at have ondt i mit ene skinneben (der hvor der sjovt nok ikke rigtig er noget muskel på forsiden) når vi har været ude at løbe. Det gør ikke ondt mens vi løber, men skal det nu sætte en stopper for min ellers så gode vane?
Jeg tror hellere jeg må investere i et par møgdyre løbesko :(

(Men vi er alligevel seje!)

torsdag den 21. april 2011

Lidt i tekstform

Ja, billederne fra tidligere i dag taler jo næsten for sig selv. Vi har begge ferie nu, og hvor er det bare skønt. Jeg har brugt de sidste fire timer på at læse skønlitteratur - hvor er det bare dejligt at gøre med god samvittighed :)

Rasmus, som har fået et nyt tv, er ved at gøre i stand, så vores stue bliver super dejlig. I aften skal vi grille burgere og drikke asti og øl. Det er altså ren idyl her i Svenstrup. Gid alle dage kunne være sådan, men nu kan vi ihvertfald nyde dem, hvor det kan.

Det er også dage som denne, at jeg ville ønske alle mine nærmeste venner var lige i nærheden, så man kan invitere dem over til en øl. Eller samle nogle stykker og spille rundbold. Eller hvad som helst. Livet er lidt præget af tosomhed i Svenstrup, men det er ok. Det er dejligt at være alene, men det er ikke altid jeg er særlig god til at underholde mig selv (spørg bare min familie) og så ville det være så nemt, hvis jeg lige kunne ringe til Sara: "Hej, kan du lege i dag" også smutte hen til hende. Men et smut på 1,5 timer hver vej - det er lige i overkanten..

Men lad os nu se om ikke det ender med, at Sara flytter til Aalborg når hun er færdig - det tror jeg! :)

Påskebrunch i haven



søndag den 17. april 2011

Sibirisk skovkat

For ikke så lang tid siden fik jeg at vide, at Sibiriske skovkatte er allergivenlige, eller ihvertfald overfor nogle allergikere. Men jeg slog tanken væk, fordi jeg ikke rigtig troede på det.
I dag har jeg så kigget lidt på internettet, og besluttet mig for at teste Rasmus, om han er en af de heldige, der ikke er allergisk overfor disse katte, eller om jeg simpelthen skal leve i et katteløst hjem resten af mine dage.

Men tænk lige. Måske kan jeg ende med et par stykker af disse her:
Jeg håber, jeg håber, jeg håber!

torsdag den 14. april 2011

onsdag den 13. april 2011

Yay mig!

Jeg ved, at det der løberi tager noget overhånd på denne blog, men i dag nåede vi milestenen 10 løb, 2 gå og 10 løb - og vi gjorde det - og jeg havde en puls på under 180 hele vejen, hvor jeg plejer at dingle rundt oppe omkring 190. Så seriøst - YAY MIG!

OG så for lige at slutte af med en rigtig lækkerbisken så fik jeg samlet 1316,25 kr ind til kræftens bekæmpelse for nogle weekender siden. Jeg tror, min gamle rekord er 1100, så det er jo også godt. At der er nogen, der har smidt en 25 øre i, er lidt ironisk, og også det at de har talt den med. Men jeg er ret sikker på at de, pga. min indsats - og alle de andre der trodsede vind og kulde søndag d 3. april, får fundet kuren mod kræft. Sooner rather than later!

Tilgengæld er der ikke noget yay angående praktik - endnu. De slyngler sagde, de ville give besked inden 14 dage, og nu er der gået 15! Men jeg mistede et opkald fra et hemmeligt nummer i dag, så måske var det dem. Så siger min analytiske sans mig, at siden de ikke ivrigt har forsøgt igen og igen, er det nok ikke godt nyt. Så nu er anden ansøgning i bryggen.. :) Også et dejligt praktiksted.

søndag den 10. april 2011

De seje mennesker bor i Svenstrup!

Nu er det vist på tide at jeg fortæller jer lidt om to seje mennesker fra Svenstrup.

Der var engang to seje mennesker. En dreng (eller mand, om man vil) og en pige (eller kvinde). De var for nylig flyttet til en lille provinsby ved navn Svenstrup, på trods af alskins advarsler fra forskellige sider. De flyttede ind i et rækkehus-kvarter, hvor der boede en masse forskellige mennesker. Store og små. Unge og gamle. Sorte og hvide.
Da de havde boet der i lidt tid besluttede de sig for, at nu ville de for alvor være en del af den gruppe der indeholdt de små, så de ville begynde at løbe. Drengen (eller manden, om man vil) fandt en god løberute frem til dem, købte sig et par smarte løbesko og så drog de afsted på deres rejse (fordelt over 3 gange i 16 uger)
Den første dag var hård! Programmet dikterede
5 min gang, 1 min løb, 3 min gang, 1 min løb, 3 min gang, 1 min løb.
Og sådan blev det.
Mange gange måtte drengen (eller manden, om man vil) stædigt trække den lidt dovne pige (eller kvinde, om man vil) med ud under protester, men ud kom de. Og på en smuk forårssøndag kl. 20.00 løb de deres tur nummer 18.
5 min løb, 2 min gang, 6 min løb, 2 min gang, 7 min løb!
Og det var hårdt! Men stolte var de, for nu var de næsten halvvejs igennem deres træningsprogram, og når de nåede til den sidste tur, ville de kunne løbe i 50 min i træk.


lørdag den 9. april 2011

Sorry...

Men efter cirka 80 forsøg på at smide billeder ind, efterfulgt af beskeden "bad request" (Hvad fanden bilder de sig ind, det er nogle udemærkede billeder!) smider jeg håndklædet i ringen. I må simpelthen vente med at se de fine ting i lejligheden til I kommer og besøger mig.

God weekend.

onsdag den 6. april 2011

Efter en længere pause..

..Er jeg tilbage.

Der er sket så meget siden sidst, at jeg nok hopper en hel masse over. For jeg vil nemlig bare lige give et livstegn, og så smutte igen. Planen er, at jeg vil poste nogle billeder af lejligheden, for den har fået et ordentligt sving med hyggepaletten. Nu er der for eksempel spisebord i køkkenet - for det er der nemlig plads til - og lampe over spisebordet i stuen. Lilla lampe, vel at mærke. Og grønt sofabord.
Ja, jeg kunne blive ved, men jeg vil hellere vise jer det i billeder, eller live, hvis nogen af jer tager imod sådan en invitation. :)
Jeg har også sat fut i en ny hobby - eller måske en sidegren til en af de andre tusinde hobbyer jeg har. Hvad det går ud på, vil jeg også vise jer via foto, men jeg kan allerede nu fortælle at det på ingen måde gør mig mindre bedstemor-agtig end jeg er i forvejen.

Glæd jer til billederne kommer.