mandag den 31. januar 2011

Weekend i farver

Jeg har haft en rigtig god og hyggelig weekend.

Fredag bød på fantastisk solskinsvejr, så der gik jeg en lang tur for at få styr på nærområdet. Jeg har egentlig mest udforsket nabobyen Godthåb, men det er simpelthen sådan en smuk og fredelig by og der er hyggelige stier derhen. Her er lidt andebilleder:

Jeg havde egentlig medbrag Rasmus' kæmpe Nikonkamera, fordi jeg havde planer om at "fange" den helt fantastiske idyl... Osv. osv. Og ikke mindst måske få et billede af den første vintergæk. (Symbol på at vinteret er på vej væk...) Men det gik tør for strøm pænt kort tid efter vi havde forladt Runddyssen (kameraet og mig) Så disse jævnt elendige billeder er taget med mobilen. Deal with it... ;)

Anyway.
Senere på denne skønne start på weekenden var der filmhygge hos Karina. Jeg vil varmt anbefale både "How to train your dragon" og "dispicable me". Fantastisk underholdning!

Lørdag skulle vi til Brande for at besøge Rasmus´mormor. Inger og jeg havde for længst besluttet os for at tage forbi Grønhøj på vejen (det er næsten ingen omvej) Det resulterede i disse smukke køb. (Jeg bliver stadig helt euforisk af at se på dem - jeg er vist ikke helt rask..)

Første "sæt" skal blive til en lille hue.

Næste sæt bliver sandsynligvis til et ternet sjal :)

Tredje sæt bliver en større hue.

Og fjerde sæt - mit absolut yndlingsgarn - skal også blive til et sjal. Så nu er der arbejde til de næste par måneder.

Ja, der er jo nogen der vil påstå, at jeg har garn nok. I don't care - jeg glæder mig til at komme i gang! Men for jeres skyld (I ved godt hvem I er!) starter jeg ikke på noget af det nye, før jeg har færdiggjort mindst to at de igangværende projekter...

I morgen starter 8. semester. Det bliver godt og hårdt. Så dagen i dag skal hovedsageligt bruges på at lave. Lave madpakker til fryseren, lave projekter færdig og lave madplan. Forberedelse må derfor være the keyword for denne dag. Men solen skinner heller ikke her i verdens navle i dag, så en indedag på feriens allersidste krampetrækninger er vel ok?!


onsdag den 26. januar 2011

Lidt billeder

I mine tidligere indlæg har det lydt som om hele januar måned har været kedeligt og grå her i Svenstrup.
Jeg har altså lavet andet end at læse til eksamen, og her kommer et par beviser.

Vi var for eksempel til hundeskue med Odessa (tidligere kendt som Sif) Hun er den bagerste hvalp.

Her ligger hun sammen med sin søster. Beklager den dårlige billedkvalitet, men det er det eneste billede der er.

Jeg har også fået lidt forår ind i stuen. De klæder stuen rigtig godt.

I søndags var der fortrinligt vejr her i Svenstrup, så jeg ville selvfølgelig nyde det. Og på den tur, var der nogle ting der gik op for mig.


Man kan gå til Godthåb.. :)
Der er rigtig dejlig natur lige uden for min dør.

Der er stier, så en løbetur er nok ikke en helt umulig opgave.

Selv skiltene er lidt hyggelige..


Og.. Der er faktisk folk der bygger i Svenstrup - det er altså ikke en helt uattraktiv by!

tirsdag den 25. januar 2011

Faker overskud

Min plan for denne "ferie" er at manipulere et overskud frem i mig selv. Hvis jeg nu starter med at lade som om overskuddet er der, mon det så ikke lige så stille kommer snigende? Jeg vil ihvertfald give mig i kast med at male nogle (knap så smukke) billeder. For også her har jeg en teori om at jeg kan fake at være kunstnerisk og manipulere evnen frem i mig selv.

Jeg har faktisk lige været oppe og kaste noget guldmaling på et lærred oppe på kontoret. Ikke videre inspireret, men jeg lader som om jeg synes det er vildt flot - for så ender det nok med at jeg synes det... Kan I høre, jeg prøver virkelig på at vende det hele til noget positivt.

Nu vil jeg ud se hvor overskudsagtig min nye by er. Jeg håber på at finde et væld af hobby-strikke- og specialbutikker.. Urealistisk? Sikkert, men hvis de er her, så finder jeg dem nu.

mandag den 24. januar 2011

Eksamen vol. 2

Det var heldigvis slet ikke så slemt. Jeg var godt og grundigt nervøs, som jeg altid er, men projektet var jo skrevet, og der var i virkeligheden ikke så meget at gøre fra eller til i den sammenhæng. Andet end at holde et godt oplæg. Og det gjorde jeg så, og det gik godt! Jeg fik mit første 12-tal. Og vi fik ros for projektet. Det er i grunden dejligt, når jeg nu også havde en rigtig god fornemmelse med projektet.

Nu sidder jeg så her helt alene og synes jeg bør fejre den dejlige afslutning på 7. semester. I aften står den på bio-tur med Amalie fra studiet. Love and other drugs - lad os nu se, hvad det er for noget.

Nu står den på 7 dages intens ferie før jeg tager hul på 8. semester. Forhåbentlig kommer denne blog derfor til at handle om andet og mere end eksamen..!

Eksamen

Ja, i virkeligheden sker der jo meget mere i mit liv, end bare eksamen på eksamen, men det fylder bare så meget. Og så især nu, hvor jeg skal op kl 12.15 i dag.... Vil ikke, vil ikke, VIL IKKE..!

Jeg vender tilbage på den anden side - når resten af mit liv begynder, nemlig omkring kl. 13.

torsdag den 20. januar 2011

Dovenskaben længe leve

Med ugeopgaven overstået trædes der ind i et nyt afsnit af mit liv. Jeg prøver for tiden at forestille mig, at mit liv er en tv-serie - for at gøre det lidt mere spændende, men januar er og bliver lang, trist, mørk og kedelig. Og disse tillægsord er nok også dem der betegner dette afsnit!

I disse dage burde mit liv cirkulere rundt om en ting og KUN én ting. Eksamen på mandag. Men af urensagelige grunde er det næsten det der er mindst centralt i min hverdag for tiden.

Projektlæsning - ikke tjek
Planlægge fremlæggelse - ikke tjek
Læse teori - ikke tjek

Se "Battlestar Gallactica - Tjek, tjek og atter tjek
Surfe internettet tyndt - Jeps, tjek
Bage boller - Tjek
Overspringshandle - Tjek, jeg laver ikke andet..

I dag har jeg for eksempel brugt dagen på at panikke over, at jeg aldrig får et job! Hvad kan en oplevelsesdesigner med interesse indenfor marketing, som alle andre mennesker ikke kan? Argh, hvis jeg så bare kunne skabe en arbejdsplads der var skræddersyet til mig, men hvordan skræddersyer man noget, når man ikke har målene???

Det ender helt sikkert med at jeg får et job som overkvalificeret rengøringsassistent eller kassedame. Øv for nogle 5 år på UNI der lige blev spildt der...

mandag den 17. januar 2011

Magi i Svenstrup

På magisk vis lader det til at jeg alligevel når at færdiggøre opgaven. Alt det digitale bliver hermed erklæret for FÆRDIGT. Det er bestemt ikke smukt, men det er der!
Nu ved jeg så hvad jeg IKKE skal være - oplevelsesdesigner!

Fra nu af er det vigtigt at I alle sammen krydser fingrer for mig. Jeg gider nemlig ikke rigtig dumpe af den simple grund at jeg virkelig ikke gider lave endnu en opgave ligedan!!! Så kryds alt hvad I overhovedet kan indtil jeg ved om det er godt eller skidt. (Hvis I ikke hører noget de næste 10 år, er det nok fordi det er skidt)

søndag den 16. januar 2011

Det uendelige projekt

Med kun knap to dage til aflevering, burde jeg være godt i gang med at skrive de afsluttende bemærkninger i opgaven og bevæge mig over i rettefasen. MEN SÅDAN ER DET IKKE!

Det er kommet total bag på mig, hvor omfattende det her projekt er, og det bliver denne gang jeg kommer til at arbejde i døgndrift de sidste par dage for bagefter at krydse seriøst fingrer for, at den kommer over spærregransen. Men sådan skal det vel også være en gang i mellem?!

Det er heldigvis lige nu med den indstilling, at hvis den går så går den, og går den ikke, så prøver jeg igen. Jeg har jo heller ikke været helt på toppen, osv. Måske er det i virkeligheden ikke helt dumt, at jeg ikke har de store følelser for denne opgave, som jeg ellers plejer. Inspirationen udeblev i denne omgang. Sådan er det vel? Jeg har jo ikke tid til at sidde og vente på at den finder mig, og så er det vel bedre at skrive noget lidt juks end slet ikke at skrive og så krydse de før omtalte fingre så hårdt man kan?

Nu må jeg hellere "få fingeren ud" og komme omdrejninger igen.

torsdag den 13. januar 2011

Sif

Savner Sif

Ja, der er jo en masse drømme og fremtidsidéer der skal laves om nu. Jeg havde tænkt Sif ind i alle fremtidsscenarier, og nu er hun her ikke mere. Det er da bestemt ikke sjovt. Jeg er stadig helt sikker på, at det var det rigtige at gøre, at sende hende hjem til kennelen igen. Både for hende og for os. Men jeg havde glædet mig til at få hende, hygge med hende i sofaen om aftenen og komme hjem til hende og Rasmus efter en aften hos en veninde. Så en aften som i aften var det lidt sørgeligt at komme hjem til ingen Sif. I mine fremtidsforestillinger kom hun løbende ligeså snart hun hørte mig røre ved yderdøren. I virkeligheden er hun her ikke. Og hun kommer heller ikke. Så der er lidt et hul der, hvor hun har haft en plads i forestillingerne. Det vil der nok være i noget tid.

Til gengæld er det som sagt nogle dage siden sidste nedtur. Og Sif har det rigtig godt der hvor hun er nu, så mit savn er ene og alene en selvisk følelse, og det er der jo ingen grund til.


I bedring - forhåbentlig

Så er det endelig begyndt at gå den rigtige vej. Alle siger, at det var en hurtig omgang, og selv lægen påpegede, at der var jo kun ganske få uger, jeg har haft det skidt. Men lad mig endelig slå fast at få uger føles som en evighed, når man har det som jeg har haft det! Og jeg synes at når ordet uge skal bruges istedet for dage, og oven i købet i pluralis, så er det altså lang tid at døje med noget som helst. Ja, der er mange der har det meget værre, og for dælen hvor er jeg glad for, at mit var forholdsvist hurtigt væk (7,9,13)
Men summa summarum, så har det da også været en lærerig episode for mig og mine nærmeste, og hvor har det været dejligt med al den støtte jeg har fået. Jeg har i sandhed den bedste omgangskreds man kunne tænke sig!

Nu har virkeligheden så halet ind på mig. Med en mere overskuelig hverdag følger en uoverskuelig opgave. En eksamensopgave i digital design. Realiteten er, at der i dag skal skrives 5 siders opgave. Det er lige på og hårdt, og jeg han da godt mærke at jeg måske ikke er helt ovenpå endnu. Men modsat vil det være en uvurderlig følelse, at gennemføre noget planlagt, uden at gå ned med flaget, så det er min hovedmission for i dag.

Nu må jeg hellere komme tilbage til opgaven. Den skriver jo ikke sig selv. Desværre..

fredag den 7. januar 2011

Nedture

Som de fleste allerede ved, er Sif tilbage på gården sammen med sin mor og sin søster og hygger sig gevaldigt det.
Det forholder sig nemlig såden, at jeg.. Ja, jeg gik vel rent ud sagt ned med stress. Jeg har ihvertfald haft nogle nedture og det ville vi hverken byde mig eller Sif. Jeg har stadig nedture og har lige tilbragt nogle dage hos min mor og Kaare. Det var det helt rigtige. Nu er jeg hjemme igen og weekenden handler om at indrette os stille og roligt i den nye lejlighed.
Jeg vil gerne sende en kæmpe stor tak til jer alle sammen. I er guld værd! Jeg har det heldigvis rigtig godt det meste af tiden og jeg tror bestemt også det går fremad, ikke mindst på grund af al den dejlige støtte jeg får af jer allesammen. Nu går der nok noget tid før jeg blogger igen, for jeg foretrækker ærlig talt at tale med jer hver især igennem denne periode.

Kh Maja

mandag den 3. januar 2011

Anden dag med Sif

Dag to var: lærerig, grænseoverskridende, spændende, hård, sjov og meget mere. Rasmus og Sif stod op sammen ved 6.30 tiden. Jeg fik lov til at blive liggende, men hun blev ved med at pive, så jeg kunne selvfølgelig ikke ignorere det.
Hun puttede meget med os i løbet af denne anden dag. Hun var stadig ikke helt tryg, men hun var holdt om med at rende rundt og lede. Inden middag kørte Rasmus efter nogle småting som vi manglede. Blandt andet hegn til haven og potevoks. Ja det er sådan nogle ting jeg nu skal til at have med at gøre.
Inger kom på besøg og blev hurtigt accepteret af Sif, og som dagen skred frem, blev Sif mere og mere modig og hjemmevandt. Hun kom for eksempel hen og ville op til os i sofaen.
Det var også dagen, hvor Sif viste selvstændighed - og det er da egentlig hurtigt. Hun gik nemlig ud i gangen og lagde sig i sin kurv selvom vi rendte rundt i lejligheden. Det var virkelig dejligt at se den side :)
I går aftes fik jeg et mindre sammenbrud. Alle de forandringer vi har været igennem (fuldstændig frivilligt) påvirkede mig pludselig helt vildt og jeg kunne slet ikke overskue at skulle have en hund. Men jeg tror det er en blanding af alt muligt - nyt hjem, som endnu ikke helt er "hjemme", hund, bil, Svenstrup, hjemme i en måned mens Rasmus er på arbejde. Alt dette kørte pludselig rundt i mit hovede, og den eneste tanke jeg kunne producere var - tænk at der skal til at lugte af hund.
Rasmus og jeg har snakket om det, og planen er, at tage en dag ad gangen. Selvfølgelig er det overvældende, og set i lyset af at jeg endnu ikke har fået en base i den nye lejlighed, er det måske meget forståeligt.
Nu er det næste dag og det er ikke helt så uoverskueligt som i går, men det er heller ikke helt ok endnu. Det var hårdt da Rasmus tog afsted i morges, men det skal nok gå, hvis bare det starter med at gå fremad. Sif er jo som altid bedårende. Hun har ikke tisset på gulvet siden den første aften og vi er så småt begyndt at træne forskellige ting. Ligenu putter hun ved siden af mig på sofaen. Det er vist hendes yndlingsplads i dag.




- Posted using BlogPress from my iPad

Location:Hjemme

søndag den 2. januar 2011

Første dag med Sif

I går kl 17.30 kom vi hjem med Sif. Køreturen hjem havde været ok. Sif skiftedes mellem at være bange for at blive bortført og nysgerrighed, for det var en smule spændende at kigge ud af vinduet i bilen. Hun puttede pænt ved mig hele turen.

Da vi kom hjem, begyndte hun at lede og kalde på sin mor. Det var virkelige hjerteskærende, og kort tid efter ankomsten, kom det første uheld efterfulgt af et uheldt nummer to. Vi lagde et tæppe ud på gulvet, som hun har med hjemmefra, og det blev en base, hvor hun en gang imellem lagde sig for at slappe af. Det er åbenbart hårdt at flytte hjemmefra. Hun var stadig bange ofr Rasmus og mig, så hvis vi kom for tæt på hende når hun slappede af, hoppede hun væk og begyndte at pive igen. Sådan forløb den første del af aftenen.
Da x-faktor prydede skærmen tog vi hende og hendes tæppe op i sofaen, og så hyggede vi rigtig. Det var vist der hun kom over den første del af sin frygt, for hun er i virkeligheden en rigtig kælepot.
Vi blev også enige om at gå tidligt i seng, fordi hun var så træt, men først skulle hun lige ud, for vi håbede hun ville tisse inden sengetid. (vi havde ikke opdaget, at hun allerede havde klaret det på dørmåtten...)
Haven var en stor succes. Så stor, at hun ikke ville ind igen. Men det skulle hun, for der var mørkt, og hverken Rasmus eller jeg var særlig trygge ved situationen.

Klokken var omkring 23 da vi endelig kom i seng. Kurven fik plads ved siden af mig, og når bare jeg lagde en hånd ned i kurven til hende, havde hun der fint og hverken pev eller noget. Af en eller anden grund, resulterede det, på trods af at Sif var eksemplarisk stille i nat, i at jeg var den eneste der ikke rigtig sov. Jeg var utroligt opmærksom på Sifs bevægelser og turde ikke ligge med ryggen til hende.

Men hvor er det ellers en dejlig hund der er flyttet ind her :)


Location:Runddyssen