torsdag den 29. september 2011

Her sker der ikke noget

Jeg har jo ferie i denne uge. Det er stille og roligt. Dagene går med at passe ærinder der var blevet forsømt, løbe, strikke og vente og vente og vente på den mobil!

Nu vil jeg vande orkiderne og så vil jeg ellers tilbage til arbejdet - altså det at strikke. I kan nok fornemme at livet i Svenstrup er på et ret lavt blus for tiden.

lørdag den 24. september 2011

Så kan jeg bedre forstå det var hårdt...

Jeg er jo begyndt af løbe. Og mit mål indtil videre er, at jeg skal kunne følge med Sara (min søster) og Lisette (min kusine) på en 5 km tur, når turen går til Bornholm i efterårsferien.

Lisette påstår at hun løber 5 km på 30 minutter, så det er jo så det jeg stiler efter.
Sidst jeg løb 5 km - i fredags for 8 dage siden, gjorde jeg det på 33,40 minutter, så der er alligevel lige 3,40 minutter der skal barberes af. I dag da jeg så var ude på en 5'er igen (jeg har løbet tidligere i denne uge, men kun hhv. 3 og 4 km) var det bare hårdt - især den sidste km. Puha da. Jeg kunne rigtig mærke mine lårbasser. Men ved I hvad? Det er slet ikke så underligt, for jeg løb jo lige de 5 km på 33,19!

Hvis jeg bare barberer 20 sekunder af hver gang fra nu af, så er jeg nede på de 30 minutter om 10 løbeture - Det kan jeg da godt nå!

torsdag den 22. september 2011

En dag på kur

Der er mange, der ikke tror at jeg får nok at spise på en kur, hvor jeg må få 1200 kcal, så til ære for alle, vil jeg nu vise jer, hvordan en typisk dag med mad kan se ud. Her kommer hvad jeg fik i går:

Morgenmad kl 7.30 - Øllebrød. Og det gode ved øllebrød er, at jeg hver morgen glæder mig til at komme ned og få øllebrød fordi det minder mig om min mormor.
Kcal i alt: 231

Så omkring kl 10-10.30 er jeg ved at blive sulten igen. Så er det blevet tid til en snack. Faktisk er knækbrødet lidt eksklusivt - tit får jeg bare nogle gulerødder og noget agurk.
Kcal i alt: 122

Kl 13 er det blevet tid til frokost. Da jeg sidder hjemme og skriver opgave for tiden, står den især på madder. De er med hjemmelavet brød, så jeg har helt styr på hvad der er deri, og ellers bruger jeg philadelphia light som "smør".
Kcal i alt: 324

Mellemmåltidet kl 16-16.30 stykker er egentlig bare et måltid jeg skal huske, for jeg plejer ikke at være så sulten før en time inden aftensmad. Så der skal det gerne bare være let.
Kcal i alt: 81

Aftensmaden er der, hvor man kan trylle lidt. For selvom denne tallerken mad ser stor ud, og mætter godt, så er der ikke ret mange kcal i, fordi det mest er grønsager. Men det er også her, hvor det er sværest - for ingen tvivl om, at der er mange ting jeg ikke "har råd til". Så ofte ligner det denne anretning med en hel masse salat eller grønt og et lille stykke af noget andet - i aften bliver det for eksempel tærte.
Kcal i alt: 204


Egentlig burde jeg også spise et mellemmåltid efter aftensmaden, men jeg er aldrig sulten der, så det lader jeg oftest være med. Og hvis lækkersulten melder sig spiser jeg et kanelknækbrød.

Men her er beviset på, at jeg faktisk får mere end rigeligt at spise. Faktisk undrer jeg mig ofte over, hvor meget mad jeg egentlig godt må spise - det jeg spiser vil jeg våge at påstå at alle kunne leve af - og leve godt!

onsdag den 21. september 2011

Blind forelskelse

Jeg har prøvet det én gang før i mit liv. Jeg så ham, og så kunne jeg ikke leve uden ham! Han var ikke så nem at få fat i, og jeg endte med at betale dyrt (eller min far gjorde), men på intet tidspunkt fortrød jeg! Han var det hele værd!

På et tidspunkt kunne jeg ikke længere ignorere alle tegnene på, at han var ved at blive gammel og håbløst umoderne, men det var med et virkelig tungt hjerte at jeg lagde ham ned i skuffen.

Jeg måtte selvfølge finde en ny, men der var ingen model der kunne måle sig - end ikke det mindste - med min gamle kærlighed. Jeg tog ham tit frem og beundrede hans smukke design, og jeg er sikker på, at den nye godt vidste det, og følte sig overset.

Siden har jeg gået fra ny til ny med korte mellemrum. Ingen har endnu kunne udfylde det tomrum den første kærlighed havde efterladt, og ingen kunne slå benene væk under mig. Jeg måtte nøjes..

Men tro det eller ej. Nu er det sket igen! Jeg er på nettet og kigge på billeder af ham flere gange om dagen, og kan næsten ikke vente til han kommer på markedet! Til første oktober håber jeg. Jeg kan mærke hvordan jeg vil gøre alt for at han skal være min. Koste hvad det vil (heldigvis ikke voldsomt meget).

Men kære Sony Ericsson Experia Arc s - selvom vi kun har mødt hinanden ganske kort i Bilka i går, har du stjålet mit hjerte. Jeg må vente tålmodigt på, at du bliver ledig, men er ganske fortrøstningsfuld, for du har lovet mig, at det bliver omkring 1. okt. Skynd dig nu!

tirsdag den 13. september 2011

Nu skal I forresten høre noget sjovt...

Den der uge, hvor jeg ville slå alle rekorder, ik? Det gjorde jeg ikke.. Men jeg slog faktisk de fleste af dem i sidste uge - altså ugen efter.. Ja, skinnebensbetændelsen ligger stadig lige under overfladen, men jeg gider altså ikke begrænse sig før den tager sig sammen!

Så i sidste uge løb jeg længere på en uge end nogensinde før, nemlig 11,65 km.

Og jeg løb 5 km i et stræk for første gang!

Og jeg løb 3 km med 6,21 min/km i gennemsnit!

Sååå deet..

Så er vi selvfølgelig trådt ind i en uge ud, hvor vejrguderne har lavet et væddemål om, om de kan få mig til at blive indendøre hele ugen. Men de kan tro NEJ! - Det bliver bare ikke liiige nu jeg kommer ud.. Men lige om lidt måske..

De sidste par uger i billeder.

Først og fremmest har jeg været umådeligt heldig med svampejagten i år. Og jeg håber bestemt der er mere for mig derude, for det er virkelig lækkert!


Jeg har også forsøgt at starte en rigtig husmor-tradition med mig selv. Hver lørdag formiddag skal jeg bage - mens jeg lytter til Mads og Monopolet. Det gik godt de første to lørdage, men i lørdags var der ganske enkelt ikke plads i fryseren, så der blev i stedet gjort hovedrent. Tilgengæld har jeg haft nogle helt fantastiske boller til madpakken og til den lille lækkersult. På billedet ses mine helt eminente osteboller. Jeg har også bagt nogle lækre madpakkeboller med masser af bid i, men dem er der desværre ikke billeder af.

Så var der det forbandede/fantastiske garnudsalg. Her er det meste af fangsten (for jeg tog jo afsted igen...) Men er det ikke fantastisk? Og glæder I jer ikke til at få julegaver i år :)

Samme weekend - søndag d. 4, tog mor og Kaare mig med til fåredag i Hassel. Først og fremmest skal I lægge mærke til den fænomenale udsigt.

Der var selvfølgelig også før... Med og uden uld.

Og her er lige endnu et bevis på en gunstig svampejagt. Far og jeg fik os lige en svampemad med kantareller og Carl Johanner :)

Her er så den første færdige udgave af det store garnkøb!

F...... blæsevejr!

Øjh hvor jeg bare hater det blæsevejr langt væk! Jeg prøver jo ligesom at opretholde en ny livsstil som indeholde en stor del udendørs aktiviteter. Men der skal kæmpes ekstra meget for motivationen i disse dage pga vejret.

Jeg tager ud og løber i dag, ingen tvivl om det. Men om det bliver en fornøjelig tur tør jeg ikke sige. Det gør det nok ikke.

Nu skal det også lige først holde op med at regne!

søndag den 11. september 2011

FYI

Jeg er gået strikke-amok i denne weekend. For nu er der jo lidt ekstra garn der skal laves noget fedt ud af. Billede på vej :)

tirsdag den 6. september 2011

Sikken dejlig dag det er i dag.

Det går simpelthen så godt her for tiden. Altså for mig. Rasmus har været nedlagt med influenza i en uge nu, og det er ikke sådan rigtig fordi der er noget bedring.

Men jeg har det godt. Det går godt med at tabe mig, det går godt med at løbe (jeg kan næsten li' det), det går godt med praktikken og det går godt med UNI.
Derfor skal dette indlæg være et modstykke til alle de brokindlæg I har været vidner til fra tid til anden.

Jeg har det så dejligt lige for tiden, at jeg ikke kan forstå depressioner. Jeg kan ikke forstå at alle mennesker ikke er lige så glade og livstilfredse som mig. Jeg har ikke super travlt, men jeg har alligevel noget at lave.

Nu, hvor I alle er ved at brække jer over min øjeblikkelige lykketilværelse, så husk at jeg er på kur. Det betyder at jeg ikke kan gøre det som jeg elsker aller mest i hele verden, nemlig spise god mad. Jeg kan tæske den ene oversøde nuposhake efter den anden ned i halsen, men ved I hvad. Det er det hele værd, for selv de bukser jeg købte i weekenden, som er et nummer mindre end de plejer at være, sidder løst. Knogler begynder så småt at komme frem fra deres skjul og muskler begynder at lave de rigtige former. Derfor kan jeg faktisk godt undværre maden - lidt endnu.

mandag den 5. september 2011

Nu skulle jeg lige kigge bloggen igennem efter en cykeltur jeg bloggede om sidste år, og så kom jeg lige til at læse lidt blogindlæg. Hvor er jeg bare begyndt at slække på blog-jobbet. Det er simpelthen ikke ok. Min eneste (og ufatteligt dårlige) undskyldning er, at der lige nu er to ting der fylder rigtig meget i mit til. At blive gift og få børn........

..... HA, der fik du nok lige kaffen galt i halsen, Rasmus!


Nej, det er selvfølgelig kuren og praktikken. Også selvom jeg faktisk er studerende i denne måned. Og hvor er det dejligt at være omringet af mennesker jeg kender, på min egen alder og med mine interesser. No offence Energi Nord..

Jeg skal nok lige prøve at tage mig lidt sammen og få blogget noget mere nu. Og med billeder, for hvor er det da hyggeligt, når der er billeder :)