Leder efter en udgang fra kulkælderen.

I dag er en af de der RIGTIG dumme dage. Jeg føler mig virkelig som verden dårligste underviser, og verdens dårligste hvad som helst næsten.

Jeg tror det med undervisningen kommer af, at jeg har en klasse, som virkelig er udfordrende. De støjer og afleverer noget crap (en god del af dem) og det ender efterhånden med, at jeg skælder mere ud end jeg reelt underviser. Og nu her i "my darkest moment" sidder jeg og får det helt dårligt over, at jeg skælder sådan ud. For hallo, hvis skyld er det lige, hvis de har misforstået opgaven. Ja, måske er det bare fordi de er dovne, men måske er det i virkeligheden fordi budskabet har været for utydligt. Så nu sidder jeg her med dårlig smag i munden over at jeg har skældt dem sådan ud og kaldt dem elendige. For det er jo mig der er elendig. Elendig til at fortælle hvad jeg forventer af dem, og måske også elendig til at vise dem det.

Men fuck for satan hvor er det svært at vise dem, hvordan man reflekterer - når det nu er en færdighed der kom af sig selv til mig - og det først flere år inde i min universitetsuddannelse.

Nå, men buttom line er, at jeg føler mig som en lortelærer med lort på i dag. Jeg har lige læst deres evalueringer og selvom de egentlig nok er gode og positive langt hen ad vejen kan jeg i dag kun fokusere på de steder, hvor der står at det er for lidt fagligt og for meget leg i timerne.

Og det aller værste er at jeg i skrivende stund nærer en meget reel mistanke om, at jeg simpelhen ikke er dygtig nok til at undervise på gymnasiet. Jeg kan simpelthen ikke.

Så jeg har brug for en venlig sjæl, der kan fortælle mig, at selvfølgelig er jeg god nok, og det i virkeligheden er en kæmpe udfordring med de materialer jeg har til rådighed, og at jeg ikke må måle mig med Mikkel, for han har jo undervist i 4 år, og har været alt det her igennem osv. osv. Udfordringen bliver ikke at fortælle mig det, for det gør jeg jo selv hele tiden. Udfordringen bliver at få mig til at tro på det.

Åh, hvor har hun ondt af sig selv.

Her i huset er vi syge på skift. Først mig, så Rasmus, så mig og nu Rasmus igen.

Og det er jo ikke fordi januar i forvejen er verdens dejligste måned. Så det her sydomshejs, det er virkelig ikke velkomment.

Nu for eksempel i denne uge startede jeg ud med at ligge på tværs hele weekenden. Jeg burde nok egentlig ikke have været på arbejde mandag og tirsdag, men med nogle korte dage, kunne jeg lige holde til det. Nu er forkølelsen endelig ved at være udholdelig. Ja, jeg kan godnok stadig fylde en pakke kleenex med snot på rekordtid, men min hals er da i det mindste holdt op med at skære sig selv op indefra, så i nat var en nat, jeg havde set frem til. En nat med det der nattesøvn (Hold kæft alle jer med små børn, for jeg nyder altså virkelig stadig at sove om natten og bliver pyldret, når jeg ikke kan!). Nå, men planen om nattesøvn fik Rasmus så forpurret. For det var jo hans tur til at være syg, og selvfølgelig skal han trumfe min forkølelse med en omgang opkast (influenza?). Og selvfølgelig skal det være en sygdem, som jeg endnu ikke har været slæbt igennem, så jeg vil æde min hat på, at jeg nu, for tredje gang denne måned, skal ligge vandret.

Well. Jeg hejser det hvide flag mod bakterierne og beder til, at det bliver en mild omgang (og at det venter til efter i morgen, hvor der er pædagogisk dag på skolen, som jeg virkelig gerne vil med til!)

Kommer I helskindet igennem denne forheksede januar anno 2013?

At nyde tid

Jeg har haft en heftig uge..

Eller i virkeligheden endte det mest med at blive i går der var mest heftig, for jeg havde bare udsat og udsat og udsat, hvilket resulterede i, at jeg sad oppe til kl. 23 med forberedelse i går. Så jeg havde ikke fået slappet af hele dagen. Det er nok hverdagskost for mange mennesker, men som en livsnyder som mig selv, er det noget nær verdens undergang, hvis jeg ikke får sluttet aftenen af med en selvvalgt hyggelig time.

Og så i dag skulle det heller ikke være særlig sjovt. Op kl. 8 til undervisning (som blev forberedt i går sent aften). To timer på den ene skole, så 2 mellemtimer, hvor jeg skulle snakke eksamen over telefonen med eksaminatoren for næste mandag, og så 2 timer på den anden skole - fri kl. 15.20 med et noget tæt pakket program. Uoverskuelig? Ja, tak!

Men det telefonmøde blev så overstået på 5 minutter, så nu sidder jeg her med 2 timer inden jeg skal undervise og en fornemmelse af, at min dag og weekend er reddet! Nu kan jeg slappe det af, jeg missede i går.

Jeg nyder det mere, end hvis jeg ikke havde haft det telefonmøde. Det er jo forfanden helt gratis tid.

Nå, men god weekend derude. Jeg håber I får en dejlig en.

Maja

januar = kronisk mangel på overskud.

Helt ærligt så er det ikke så sjovt for tiden. Eller ihvertfald i dag. Jeg har mest lyst til at ligge mig ind under dynen og sige "fuck dig" til hele verden.
Egentlig burde jeg forberede undervisning til sidst på ugen, men uoverskueligheden har overvældet mig i dag, og der er ikke rigtig noget der kan trække mig op igen. Så i min selvmedlidenhed kan jeg kun finde ud af én ting, nemlig at ligge på sofaen og have ondt af mig selv.

Der er så meget der falder sammen her efter jul. Jeg skal være censor på mandag, og jeg glæder mig egentlig. Jeg tror det bliver fint, og det er godt med noget variation i hverdagen. Men jeg har endnu ikke fået opgaverne som jeg skal orientere mig i, og på fredag skal jeg snakke med eksaminatoren om det....
Og så er der rundt regnet 64 opgaver der mangler min opmærksomhed. Nogle er mere kritiske end andre, men jeg har allerede rettet 30, og det hænger mig ud af halsen og tager desuden alt for lang tid!

Så skal alle mine klasser også begynde nye forløb nu. Og jeg har slet ikke overskudet til at planlægge nogle spændende forløb til dem. Denne uge må blive en stille opstarts uge, for weekenden er heldigvis fri - og jeg satser virkelig på at få samlet noget overskud og nyt mod på livet sammen inden da, og så ellers bare overleve ugen.

Det hjælper overhovedet ikke, at jeg er gået på kur igen, og derfor ikke må trøstespise. Nærmere tvært imod. Men på den anden side ville det nok tage lidt overhånd med det hul jeg befinder mig i i dag, hvis jeg måtte det.

Så sådan ser det ud her hos mig. Hvordan klarer du januar-krisen?