tirsdag den 29. november 2011

I dag er det Majas fødselsdag...

I lørdags holdt Rasmus og jeg en helt fantastisk 25års-fødselsdag i fælleshuset. Næsten alle kom. Lige på nær min storebror (!!) og min fætter, som pga. den varslede storm sondag, valgte at blive på Sjælland - good choice!
Måske får jeg engang snøvlet mig sammen til at smide nogle billeder af festlighederne op, men først og fremmest...

DE FANTASTISKE GAVER.


Man kan altid regne med at min farmor sørger for noget julehygge, når man har fødselsdag den 29. nov. Det er simpelthen sådan nogle hyggelige ting hvert år, og i år var det dette kalenderlys.

Min mor havde også planer om at sætte kulør på dagen med denne dejlige buket.

Og samtidig fik jeg dette skønne sæt bestik, som naturligvis også kommer på ønskelisten til jul.

Rasmus' mor havde spurgt Rasmus, hvad jeg ønskede mig. "Noget piget", havde han svaret - og hun scorer højt med dette armbånd. Så højt, at Sara, min søster, ønsker at vide, hvor det er købt - For det er BARE fint!

Og Apropos Sara, så fik jeg to Spinning-ringe af hende. Der er kun en på billedet, men det er simpelthen fordi jeg blev nød til at bytte dem til en mindre (!!) størrelse. Og den ene skal bestilles hjem.

Her har vi så den gave jeg muligvis har glædet mig mest til. Den fra Rasmus. Det er et Krenz og Ziegler armbånd (som jeg har talt MEGET om på det sidste). Det hjerteformede vedhæng er en lille fødselsdagsgave fra mig selv.


Og sidst men ikke mindst har vi Elvis. Ham har jeg fået af min moster. Lige nu hænger han i gardinstangen - og det har han fået lov til - men lur mig om han ikke er en vildbasse, der kommer til at hænge forkskellige steder på kontoret. Han føler sig ihvertfald allerede HELT hjemme på tøsekontoret!

Udover alle disse skønne gaver er jeg blevet en god del rigere. Tak til alle som har deltaget i min fødselsdag. Jeg havde en vidunderlig dag og var meget træt søndag. Så Mission Accomplished!

mandag den 21. november 2011

Nu med Ganglion

Så. Nu er der et ting mere galt med mig. Jeg har nemlig fået en Ganglion. Ja, du læste rigtigt - en Ganglion.

Altså i det mindste er det se små ubetydelige og lidt finurlige ting, der rammer mig.

Status er altså at jeg lige pt. "lider" af løst øregrus og Ganglion (som er en harmløs cyste på håndleddet, som går væk af sig selv, og ikke gør andet end at se bulet ud)

Jeg er altså et omvandrende eksempel på små ubetydelige "lidelser", som ingen har hørt om og som ikke giver en ret til at trække sympatikortet.

Men egentlig er jeg meget tilfreds med, at jeg ikke fejler noget værre - min krop er en klovn, men imunforsvaret er i tip-top form!

torsdag den 17. november 2011

Åhh øresten

Atter og endnu engang har mit øregrus vildfaret sig ud af deres tilholdssted. Eller sagt med andre ord - nu er jeg svimmel igen...

Well. Der er vel ikke så meget andet for end at tage en slapper på sofaen og vente på, at jeg vender mig lidt mere til det, for det tager nok 2-4 mdr. at gå væk - igen. Det er meget forskelligt hvor voldsomt det er i starten af forløbet. Sidste gang det kom blev jeg nød til at blive i sengen en hel dag, fordi jeg blev meget svimmel hver gang jeg bevægede mig og fik kvalme. Denne gang er det heldigvis slet ikke så slemt. Det er kun lidt værre end det er når jeg har vendet mig til det. Jeg bliver kun svimmel når jeg ligger ned og drejer mig mod højre, men så kan jeg tilgengæld også godt få lidt kvalme.

Så fordi jeg ikke helt stoler på mig selv i dag, bruger jeg det som undskyldning til at sidde i sofaen og lave nogle julegaver færdige.


tirsdag den 15. november 2011

Smily-junkie

Jeg har fået endnu en vane - jeg overklistrer alle sms'er, mails, statusopdateringer og blogindlæg med smilyer - om de passer ind eller ej. Ja, selvfølgelig er det en sød og uskyldig lille vane, men når nu jeg snart skal til at krydse af i 25-30 aldersmuligheden i diverse spørgeskemaer og ikke > 19, så er der en alarmklokke der ringer. Eller det burde der være, for jeg propper gladeligt og helt uden at være bevidst om det gerne 5-10 smilyer i sådan en enkelt sms.

For fusck sake. Forestil jer lige mine jobansøgninger. Eller mit praktikprojekt. For slet ikke at tale om mit speciale. Virkelig professionelt Maja! Virkelig!

Jeg går hermed på smily-afvending. Det betyder at jeg altså ikke at jeg ikke kan li' jer, når der fra nu af ikke findes en eneste smily i noget som helst - og hvis der gør, så send gerne en reprimande!

(så tager vi udråbstegnene en anden gang, ok?)

tirsdag den 8. november 2011

I forlængelse af det tidligere indlæg..

Nordbrandt har skrevet et digt, der bærer titlen “Året har 16 måneder” (fraHåndens skælven i november, 1986). Det lyder sådan her:

“Året har 16 måneder: November
december, januar, februar, marts, april
maj, juni, juli, august, september
oktober, november, november, november, november.”
Og han har så ret!

mandag den 7. november 2011

November, november, november...

Vi er nu for alvor trådt ind i den måned som varer fire måneder. Den måned, hvor solen ikke skinner. Overhovedet. Den måned hvor dagenen bare blever længere og længere, men der er for lang tid til jul til at det er hyggeligt. Den måned der villeblive stemt ud af året, hvis vi kunne. Ja, jeg er ikke stor fan af november! Heller ikke selv om jeg har fødselsdag i slutningen.

Jeg har prøvet at begrave mig i projekt i sidste uge. Jeg fik derfor set en hel masse serier! Nu prøver jeg igen. Og da det er tydeligt, at selvdisciplinen ikke rækker til, at jeg kan sidde derhjemme på det fine kontor og skrive, har jeg forsøgt mig med at sætte mig ud på uni.

Jeg tror ikke det virker, for selvom jeg har slæbt i omegnen af 100kg bøger med mig, har jeg glemt at tage de få sider, der trods alt er blevet skrevet, med mig. De putter sig på den fine, nye, store computer, som jeg ikke gad slæbe herud.

Jeg havde lavet en aftale med en fra studiet om, at vi skulle sidde herude sammen, men hun er ikke dukket op endnu - måske er det et tegn på, at jeg alligevel bare skal tage mig sammen og lære at skrive projekt hjemme på mit fine og rene kontor?!

tirsdag den 1. november 2011

Penge sparet er lig med penge tjent...

Her er logikken bag det jeg gjorde i dag.


Og så i dag, på vej på café med en fra studiet, var jeg lidt for tidligt på den. Så kunne jeg da også lige gå ind i zjoos og se, om de havde de NOME støvler jeg længe har savlet over. Det havde de ikke. Tilgengæld havde de to for en's tilbud, og naturligvis var skoene, som jeg før har været lige ved at købe, med i tilbudet.

Så skulle jeg jo bare finde et par sko mere, så jeg kunne få det ene par gratis. Ejmen natürlich!

for jeg mangler jo i virkeligheden et par varme støvler til vinter.

Logikken går ud på, at jeg fik det jeg manglede - støvler til 600 kr, og et par vildt fede sko GRATIS! Hvilket i mit leksikon betyder at jeg i dag har tjent 500 kr! Ikke en dårlig timeløn for 10 minutters shopping.

Hvad, er det ikke sådan det fungerer?