Turen går til Svenstrup

Vi har nu boet i Svenstrup, og her er, hvad vi har fundet ud af indtil videre.

1: Ingen af dagligvarerbutikkerne har et ordentlig udbud i hverken frugt, grønt eller noget som helst andet.

2: De ryder ikke vejene for sne.

3: Man styrter på mirakuløs vis ikke på vej ned for at handle på cykel på de sjappede og spejlglatte veje, men man falder ned af trappen i sit eget hjem (hvor der ikke er sne!)

4: Der er INGEN garnforretninger!

5: Busserne lægger en ære i IKKE at komme til tiden.

6: Hele Svenstrup har bestemt sig for, at ciabatta betyder formbrød med mel ovenpå...?

7: Alle i Svenstrup (inklusiv mig, åbenbart) er hjemme i hverdagene.

Det er vist de observationer vi indtil videre har gjort os. Jeg glæder mig til at opleve forår og sommer her i denne sløve by. Måske vågner de op til dåd, når solen vinder magten på himmelen igen.

Forandring fryder

Så skulle der lige ske noget nyt. Jeg følte mig ikke lige så lyserød længere. Nu er jeg.... Brun.. (Hmm)

Jeg var i Århus for at besøge Sara i weekenden. Hvordan kan det være at de byture vi har sammen i Århus bare altid er en kæmpe succes? Er det fordi vi aldrig rigtig har planlagt det, men at det altid ender med druk alligevel? (Og hvis det er sandheden, hvad siger det så ikke om vores indflydelse på hinanden..!) Nej, vi hyggede, og jeg mødte hendes "nye" kæreste for første gang. "" er fordi de egentlig har været sammen i over ti måneder, men jeg har bare været usandsynligt sløv til at møde ham.. (Undskyld Sara)

Det var en rigtig vellykket aften. Som Sara skriver på hende blog, så spiste vi med Christian, skulle egentlig have været til indflytterfest med Kristian, men endte med at blive i Saras lejlighed og spille ølspil med Christian. Og der er vel at mærke tale om tre forskellige mænd!

Hvad sker der også lige for at alle i Danmark hedder det samme? Seriøst, jeg tror at mere end 50% af Danmarks befolkning er fordelt på 10 forskellige fornavne. Sara(h), (Ch/K)ristian, Kim, Katrine og Rasmus er nok de navne der optræder mest i mit liv. Her kommer lige en lille forvirrende remse. Min storesøster hedder Sara, og det gør to af mine veninder også. Min storebror hedder Kristian. Det samme gør min papbror. Min søster Sara har engang været kærester med en Christian og nu er min veninde Sara sørme kærester med en Christian - OG en af hendes nye samboer.. Saras (veninden) lillebror hedder Rasmus og gæt hvad min kæreste hedder! Så Sara har en kæreste der hedder det samme som min bror og jeg har en kæreste der hedder det samme som hendes... Seriøst!

I virkeligheden tror jeg simpelthen det i bund og grund handler om mangel på kreativitet når danskere skal navnegive deres børn. For eksempel har jeg lige læst om et forældrepar der navnegav deres baby Facebook - se det er da originalt.

Næsten-ferie og andre begivenheder

Vores forelæsere har i denne uge valgt at give os skemafri. Eller rettere, på skemaet står der projektarbejde. Problemet er bare at vi dannede grupper i fredags og knap nok ved, hvad vi skal skrive om endnu. Men jeg har Karina til at holde mig ved ilden, så her bliver der især tjekket hjemmeside ud - og ja, der sniger sig da et enkelt afsnit af dit og dat ind imellem al min flittighed..

Hvad får man så ellers tiden til at gå med her i Svenstrup?

Please tell me!

Ej, jeg har jo som sagt været lidt flittig, og så har der også været tid til at lave noget kreativt. Jeg er i den grad ved at have fået indviet mit hobby-kontor :)

Og så er der jo pludselig ikke så langt til city syd..

Rent helbredsmæssigt er der brudt et smukt forkølelsessår ud på min mund. Sexy! Jeg kæmper voldsomt imod med zovir, men det synes ikke at hjælpe det vilde. Men nu har jeg luret, hvordan jeg skal bekæmpe den tabre virus. Jeg har nemlig fået mig en appelsinpresser, og nu står den på hjemmepresset appelsinjuice. Det kan da kun få enhver virus ned med nakken. Håber jeg..

Men som I måske kan fornemme er mit liv ikke ligefrem til en oscar lige for tiden. Dagene går og det bliver lysere, men det er næsten også det mest spændende. Jeg hygger mig.

Hyggeaften

De fleste af jer har hørt historien om, hvordan Rasmus tog afsted efter en pizzasten og kom hjem med et fladskærms-tv. Den fantastiske mand.

Men vi faktisk et lille dilemma nu, for nu er det bedste tv pludselig det i soveværelset, hvilket betyder, at filmaftenen bliver nød til at blive holdt i sengen. Det er lidt rodet med popcorn og cola i sengen, men det er også hyggeligt, for det minder sådan om dengang Rasmus boede på Hobrovej og jeg boede i Lyngby. De gode gamle dage..

Men lur mig om ikke det næste vi køber bliver et fladskærms-tv ned til stuen nedenunder :)

Sune og Sara er på besøg.
De kom i lørdags sammen med far. Det var super hyggeligt. Vi var bl.a. ude at gå en lang tur i det dejlige vejr.
I går var vi hjemme og overraske mor med et besøg. Det var sørme også hyggeligt.
Men grunden til denne blog er helt speciel. For Sune har nemlig tilbragt lidt for meget tid sammen med "tante grøn og tante lilla" som Sara kalder os. Her er beviset:

At række en lillefinger..

Jeg har nu, på egen krop, erfaret, hvordan nogle mennesker tager hele armen, når man rækker dem en lillefinger. Her er historien.

Fredag efter en rigtig spændende undervisning i ledelse, skulle jeg med bussen hjem. Nede ved busstoppesteder stod der en afrikansk mand, som henvendte sig til mig og spurgte, hvor Sohngårdsholmvej lå. Jeg viste ham det på kortet, og han fortalte at han var kommet til Danmark for nogle få dage siden, og ikke rigtig kunne finde rundt endnu. Fair nok..

Jeg skulle med den samme bus og han satte sig ved siden af mig (selvom der var en million ledige pladser) Anyway, vi faldt i en lidt akavet snak, hvor ham spurgte ind til om jeg nogensinde havde være i afrika. Nej, det havde jeg ikke... Så spurgte han mig om jeg havde prøvet at spise afrikansk mad. Nej det havde jeg heller ikke.. Så inviterede han mig hjem til hjemmelavet afrikansk mad. Jeg takkede pænt nej.

Efter det var der lidt pinlig tavshed indtil han begyndte at snakke om, at han kun havde været i Aalborg siden onsdag, og at han ikke vidste noget om byen.

Jeg var alligevel på vej ned i byen for at hente noget, så jeg tilbød ham at vist ham midtbyen, hvis han var interesseret, men han havde ikke tid nu. Fair nok..

Men så ville han have mit telefonnummer, så kunne han jo lige ringe når han havde tid, og så kunne vi også finde ud af noget i weekenden. Nej tak, sagde jeg. Til sidst gav jeg ham dog min mail, og aftalte at vi kunne aftale en tid til at jeg kunne vise ham rundt engang i den kommende uge. SÅ stod han af og jeg fortrød med det samme at jeg ikke bare havde sagt, at det var nu eller aldrig han skulle vises rundt..

Da jeg kom hjem havde jeg fået en mail. Ja, det havde jeg egentlig allerede fået 20 minutter efter han var stået af bussen. Mailen lød noget a la.

Fra en ny busven (Nej - vi har snakket sammen i 5 minutter i en bus!)

"Hej

Jeg er ham, din nye ven du hjalp på uni til at komme hjem. Jeg vil meget gerne have at du bliver min ven og viser mig byen. Jeg har lige ringet til min mor og mine brødre og fortalt at jeg har fundet min en ven som skal vise mig rundt.

Please ring til mig når som helst og overvej også om ikke vi skulle lave noget i weekenden, for jeg er meget ensom. (og så skrev han sit nummer)

Jeg venter på at du ringer når du har læst mailen.

Hilsen...

SERIØST JEG VENTER PÅ DU RINGER."

Oh my god. En uskyldig rundvisning voksede lige til eneste ven i Aalborg.. Det kan jeg da bare overhovedet ikke rumme. Jeg ringede ikke til ham. Jeg ventede istedet til Rasmus kom hjem og fik ham til at strikke en meget høflig afvisning sammen.

Men det var ikke slutningen, for han responderede på oplysningen om at jeg har en kæreste med at inviterer os begge hjem til mad i weekenden. Endnu en gang må vi afvise ham. Vi vil gerne vise ham rundt fordi han er helt ny i byen, men vi har ikke tid eller overskud til mere.

Vi aftaler at det skal være tirsdag kl 17. vi skal vise ham rundt. Jeg begynder så småt at glæde mig til at få det overstået så det er et overstået kapitel. Han bliver ved med at insistere på at vi skal ringe til ham inden vi mødes, og vi aftaler at det vil Rasmus så gøre, når han har fri. For han skal simpelthen ikke have mit telefonnummer!

Tirsdag kl 16.30 ringede Rasmus. Nummeret eksisterede ikke..

Vi stillede os alligevel og ventede det aftalte sted kl 17, men han dukkede ikke op (jeg var lettet - det havde vist taget overhånd!) Om aftenen får jeg en mail om, hvorfor vi ikke ringede og desuden vil han gerne have hjælp til at finde et job, så hvis vi lige vil ringe.. Nu er det nok! Vi skriver at vi ringede og var der på det aftalte sted og tidspunkt og vi giver ham et nummer på nogle der har med udenlandske studerende at gøre samt adressen til studenterhuset. Skriver at vi ikke kan gøre mere for ham, men dem han har fået nummeret på arbejder med det til daglig.

Jeg er aldrig mere sød overfor en fremmed!!!

Undskyld det rodede indlæg - jeg skulle altså ud med det. Især fordi det nu er overstået og jeg er simpelthen så lettet.

Tiden går

Tid:

Tid er en dejlig ting, når man føler man er gået i stå. For lige meget hvor træls og grå dagen kan fremstå, så går tiden med et sekund af gangen som den plejer. Og Når man glæder sig til noget i fremtiden, kan man være sikker på at dagen nok skal komme. Men tid er også en skræmmende faktor, for vi ved jo eksempelvis godt hvad det for os alle sammen ender ud i og at hvert sekund betydet et mindre sekund af ens liv. Og når dagen er god, har tiden tendens til at gå lidt hurtigere.

Hej, jeg hedder Maja. Jeg er lommefilosof. Jeg sidder lige nu og lommefilosoferer over tiden. Er den god eller ond? Er jeg venner eller fjender med begrebet? Er det godt eller skidt at jeg ikke kan styre den?

Jeg synes for eksempel, at det er dejligt at ugen snart er gået og det bliver weekend. Men efter weekenden kommer der en endnu hårdere uge og weekenden må derfor godt strække sig ud over nogle årtier. Men jeg har ikke sådan et skab som i Narnia, tiden går i skabet, men ikke udenfor. Faktisk har jeg egentlig ikke prøvet.. 2 sekunder..

Nej, jeg har ikke sådan et skab! Det kunne ellers være fedt, for ikke nok med, at man ville få ubegrænset tid til at læse op til eksamen. Man ville også kunne tage nogle tiltrængte ferier i ny og næ og det som jeg ser som det allerstørste plus. Hvis man bliver derinde i lang nok tid, finder man ud af hvordan man selv ser ud som gammel..

Hvad sker der i Svenstrup i dag?

Jo, jeg er jo egentlig ramt af strejke, men tilfældet gør, at jeg alligevel har undervisningsfri i dag. Den flittige elev i mig synes det er fantastisk at buschaufførene har valgt en dag, hvor jeg alligevel ikke skal på uni, men den dovne elev i mig ærgrer sig lidt over at de ikke valgte en anden dag, så jeg kunne få endnu en dag hjemme - uden dårlig samvittighed. Konflikt inde i mig. Jeg vælger at satse mine penge på den flittige elev.

Ellers er der sket det, at jeg blev klippet i går. Af en meget ny og uerfaren frisørelev.. Så har jeg også prøvet det. Nu læser jeg jo oplevelsesdesign og vælger derfor at fokusere på de oplevelser jeg fik med derfra, og der kan blandt andet nævnes lyden at hår der bliver skåret af af en saks på et tidspunkt, hvor jeg er ret sikker på at det ikke var planlagt, og udbrudet "ups" fra min elev. Desuden fik jeg med nød og næppe afværget et terroristangreb på mit hår med et glattejern med smeltet plastic på. For der var åbenbart ikke nogen der havde fortalt den bette pige, at når man lægger et tændt glattejern på en plasticpose, så smelter posen og det er ikke den bedste idé, at bruge det i en kundes hår, før man har fået ALT plasticen af igen! Som sagt fik jeg afværget katastrofen i sidste øjeblik med hentydningen: "Der er vist stadig noget plastic på det!"

Jeg har stadig 50 procent af mit hår, og det er heldigvis fordelt over hele hovedet, så jeg kan stadig bevæge mig ud i offentligheden - altså hvis ikke lige busserne strejkede...