mandag den 29. august 2011

Jeg døber denne uge "motions-ugen"

I denne uge har jeg planer om at slå alle personlige rekorder mht. løb.

Jeg vil løbe længere på en uge end nogensinde, så jeg skal slå 10,6 km
Jeg vil forbrænde flere kalorier end nogensinde på en uge - det er 1200 kalorier eller derover..
Jeg vil løbe 3 km hurtigere end nogensinde - som betyder jeg skal løbe hurtigere end 6,27 m/km i gennemsnit.
OG jeg vil prøve at løbe 5 km i et stræk med et løbegennemsnit på omkring 7-7.30 m/km..
Desuden vil jeg prøve at cooperteste mig og Rasmus..

Her er dagens resultat

Jeg synes, at I alle skal tage imod udfordringen og slå nogle personlige rekorder sammen med mig i denne uge! :)

søndag den 21. august 2011

Lørdag når den er bedst!

Åhh, nu skal jeg fortælle jer om min dag i går.

Planen var, at jeg, sammen med Rasmus og far, skulle i Kattegatcenteret. På vejen hjem skulle vi på svampejagt, og til aften skulle vi spise overdådig mad. Og jeg siger jer, alt gik nøjagtig efter planen.

Kattegatcenteret var rigtig spændende. Jeg er ikke bedste venner med hajer, men ligesom med så meget andet, virker dyr, som jeg finder angstfremkaldende, sært tillokkende - så længe der er et tykt lag glas imellem os.

Så var der også et hypnotiserende ferskvandsakvarie. Det virker ligesom flammerne i et lejrbål - man kan stå i en evighed og stirre åndsfraværende på de fantastiske farver, der svømmer rundt. Her brugte vi især tid på at lokalisere Hugo. Ja, en fisk af arten Hugo, hvad ellers?! Ej, men jeg gik virkelig næsten i overload af hygge!

På turen hjem tog vi forbi Jenle Plantage for at kigge efter svampe. I lang tid fandt vi ikke noget som helst, men så, på et meget hemmeligt sted, var der oceaner af meget små kantareller. I virkeligheden burde vi have ventet til i morgen med at plukke dem, men med argumenter som, "hvis vi ikke plukker dem, er der helt sikkert andre der gør, for folk (og vi) er grådige" og "vi skal jo bruge dem i dag..." vandt jeg far og Rasmus over på min side. Men som den grådigste af os alle var der også mig, der plukkede de mindste svampe - og mig der endte med at slave over at få dem rene... Der kommer kantarel-billeder senere.

Måltidet blev til en fest med alle de kantareller og nej, jeg var vist ikke på kur i går.

Men som politikken uddeler hjerter ("for vi elsker nemlig film, ligeså meget som dig"), så ytrer jeg min tilfredshed i sang. Og da dagen i går bød på en konstant replay af hhv. "Buster", "Da Lotte blev usynlig" og en sang fra en reklame der lyder noget i stil med "Oh, I am so happy and I like to sing. No one teases me and no one yells at me..", må det da list svare til når politikken giver ♥♥♥♥♥♥.

torsdag den 18. august 2011

Sååå.. Det der praktik, ik..

Jeg skal præsentere spørgeskemaundersøgelsen for en masse mennesker i morgen. Med en masse mener jeg 4 eller 5, men det er stadig f...... vildt! Eller, jeg synes det er vildt. Jaa, to af dem kender godtnok resultaterne, og min præsentation er kun en procentdel af hvad mødet skal handle om. BUT STILL.. Jeg skal præsentere SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN i morgen!

Det er en underlig fornemmelse, at den ene del af mig har lyst til at danse en lille sejrsdans, mens den anden leder desperat efter et musehul.. Men altså det er sådan set det min hverdag handler om for tiden. Det og så kur, hvilket går forrygende. Sara, watch out - jeg kommer snart og invadere din fritid med krav om biftur og sushi.

mandag den 15. august 2011

Så må der gerne gå nogle uger inden næste familiefest, tak..

Denne weekend har budt på ikke mindre end 2 familiefester. Og er der noget der ikke kan holde ud til at være i samme rum, så er det slankekur og familiefest. Jeg lod (svag som jeg er) familiefesterne få overtaget, og der blev spist mere end 10 brikker begge dage..... :(

Meeen, jeg har gjort hvad jeg kunne for at få det til at gå op ved at tage lidt ekstra på motionskontoen. Dvs. en cykeltur til Aars lørdag (33,5 km) og løbetur og cykeltur i dag.. Der er ihvertfald også lidt til noget overskud på kontoen. Desværre ses det ikke på vægten, for når man går all in med motionen kommer der sjovt nok sådan noget som muskler.

Then again - de der kilo skal nok rasle af! Det ved jeg. Om det tager 4 eller 40 uger, så pyt. Jeg holder mig til kuren (når der ikke er familiefester) og så får jeg en masse motion oveni.. Så er det også retfærdiggjort overfor mig selv!

Og til alle jer, hvor jeg påstod, at jeg ville ramme de 8 kg søndag... Det gjorde jeg ikke. (Det er muskler der kom i vejen, jo)

fredag den 12. august 2011

Mit alter-ego...

Åhh. Hvis jeg bare havde et alter-ego. Altså sådan en der kunne rende rundt og rette op på alt det dårlige i verden i nattens mulm og mørke.. Jeg ved ikke hvad hun skulle hedde eller hvordan hun skulle se ud. Men hendes hobby skulle være Brian-slapping!

tirsdag den 9. august 2011

Achievements igen

Jeg mangler stadig at finde på nogle gode måder at forkæle mig selv på, når jeg er dygtig..

Nogen forslag?

Her er den foreløbige liste:

1 uge: Jeg må spise alm. aftensmad. - DONE
2 uger: Jeg må spise pasta (Mmmm, gær hvad Rasmus fik til aftensmad i går!) - DONE
3 uger: Sushi til aftensmad. . DONE
4 uger: Rom :) - DONE
1 uges pause... Mens jeg er i Rom - Dobbelt DONE
5 uger: Løbesko sponsoreret af far :) - DONE
6 uger: Bif-tur med far - Done
7 uger: Udflugt til enten Grenå eller Silkeborg med far og Rasmus med efterfølgende svampeplukning og hygge i Aars
8 uger: Sushi og kærestehygge, hvor jeg bestemmer filmen!
1 uges pause
9 uger: (mangler)
10 uger (mangler)
11 uger (mangler)
12 uger (mangler)

1 kg: 100 kr til lige hvad jeg vil - DONE
5 kg: 30 minutters massage doneret af Rasmus :) - DONE
10 kg: Bif og sushi i Aarhus med den altid dejlige Sara Øvad Pedersen
15 kg: Tøsehygge med moster og Lisette med bif-tur og mad :)
20 kg: Shopping - sponsoreret af mor :)

onsdag den 3. august 2011

Rom inside out - vol. 3

Af en eller anden forunderlig grund, var jeg voldsomt imponeret over samtlige skulpture Rom kunne sende min vej - og det er vel at mærke en sjat. Og der stod jeg flittigt og knipsede billeder af dem allesammen. Her er vi ved et prægtigt palads. Aj, men er det ikke smukt?

Lad os dvæle lidt ved fantastiske ting ved Rom, eller Italien, om man vil. PASTA. Pasta er guds gave til almindelige mennesker og djævelens gave til folk på slankekur. Heldigvis har jeg et almindeligt menneske i Rom, så jeg lod mig friste... Og friste... Og friste.. Og..

Nu går jeg meget op i, at det skal være random med disse billeder her på bloggen. Jamen, fordi jeg siger det! Så BAM - her er den Spanske Trappe! Klistret ind i turister..

tirsdag den 2. august 2011

Rom inside out - vol. 2

Her er lige et passende aftenbillede - jeg savner Rom - især når man kan få det til at se sådan her ud!

Rom - Inside out vol. 1

Her er lige lidt totalt random billeder med forklaringer:

Først har vi den mest fantastiske skulptur (eller hvad søren det ellers er) Trevi-fontænen. Den var kraftigt ladet med turister, men det er forståeligt nok, når der er 30+ grader, og fontænen i sig selv ligner et lille paradis! Vi blev her ikke ret længe, for selvom synet var guderne værdig, så var der ikke rigtig nogen skygge at finde, og det er åbenbart forbudt at stikke fødderne ned i vandet.

Her har vi en lille special-produceret vinkande til pizzariaet "Baffetto", som efter sigende skulle lave Roms bedste pizzaer. Det rygte havde spredt sig, for der var kø til at komme ind på over 20 minutter. Men vi var enige om, at det var ventetiden værd, for pizzaerne var papirtynde og himmelske! Minusset var, at vi var pakket 68 mennesker ind i et rum max dobbelt så stort som vores stue og man fik ikke sit eget bord. Rasmus synes det var en sjov oplevelse, jeg synes det var grænseoverskridende!

Over alt i Rom kunne man finde disse små vandposter, som man faktisk godt kunne drikke af. De var vældig behjælpelige på økonomien, da vi ikke behøvede at købe vand så. Og så er de da lidt hyggelige. Vores "turen går til Rom" fortalte os, meget behjælpeligt, at man måske ikke skulle røre ved hanen med munden, for de hjemløse hunde havde også set det snilde ved disse anretninger.

Åhh Rom

Jamen det var sådan en god tur.

Ja, der var øjeblikke, hvor jeg mest af alt bare ønskede at sætte mig på den nærmeste flyver, som da vores lidt dyre "Roma-pass" ikke ville virke, men de øjeblikke er stærkt i undertal overfor alle de hyggelige/romantiske/storslåede/måløse øjeblikke, som der var mange af.

Der er en masse historier at fortælle, som for eksempel hvordan Italien har en quizvært der øjensynlig er tvilling til Bengt Burg, eller hvordan vi så en lommetyv blive bustet på højlydt manér. Eller hvordan maden nogle gange blæste benene væk under os hvor jeg andre gange spiste noget, bare for at være høflig (hvordan skulle jeg kunne regne ud, at seafood-salad er skalddyrssalat. As in blæksprutter, muslinger og noget der ligner viskelæder og smager endnu værre? Og ikke det der luksuriøse noget, nej, nej. Det kom tydeligvis fra en pose der hed "alt godt fra havet" fra det lokale supermarked, og var kun lige vendt ud på min tallerken - det var den forberedelse...) Jeg håber jeg får mig taget sammen til at fortælle dem allesammen i løbet af nogle dage.

Billeder? Tjaa, vi har over 4 gigabyte - så der er lidt at tage af. Men jeg tror jeg gør det, at jeg lægger en masse ind senere i dag, for om lidt skal jeg på arbejde..