Dagens lektie

Nårm, ved I hvad jeg fandt ud af i dag? Specialet - nej det er faktisk ikke så let som lige antaget. Det var ikke bare at lave en plan og så følge den fra A til B. Der sker ændringer og der skal tages forbehold. Nej, men hvad siger I?! Jeg havde lavet en plan, og nu holder den ikke en meter længere. Nej nu skal der inddrages ny teori og ny metode og fuck nu af....

Havde jeg vidst at denne dag ville blive den, hvor specialet gik fra næsten at skrive sig selv, til et krævende monster af en opgave, så var jeg nok blevet liggende i sengen. Og Thessa, hvad bilder du dig ind, at kræve at der rent faktisk skal være engagerede læsere til bloggen. Lad mig nu bare leve i den lyserøde verden, hvor alle elsker og engagerer sig i det jeg laver helt af sig selv.

Hvornår skulle jeg få tid til at lave en bloganalyse, undersøge hvad der ellers findes af gode idéer, brainstorme over, hvad der aktiverer de kære bloggere og Lys i Afrika-brugere, og sætte mig ind i Goffman og on-stage/off-stage-teorier osv. osv. Der er jo fuckind kun 3 måneder til jeg skal aflevere. Og inden da skulle jeg gerne have fundet et job også. Og have nyt det aller sidste af mit studietid, og strikket en give-away og og og og... Fra den ene dag til den anden blev det pludselig svært at være specialestuderende. Og så kan jeg kraft....... ikke engang tage mig sammen om at transskribere!

Den indledende kommentar til vejledermødet var forøvrigt. "Maja, du har et elendigt sprogbrug..." Så var tonen ligesom slået an, ik.

Men forstå mig ret - det bliver et langt bedre speciale af de punkter Thessa listede op i dag, men fuck hvor har jeg bare ikke overskudet til det lige nu. Jeg faldt faktisk i trøstespisefælden i dag fordi det hele pludselig føltes så uoverskueligt langt væk og så forbandet tæt på...

FAIL!

Piger. Nu skal jeg lige sørge for, at der kommer et lille smil på jeres mund på min bekostning.

Jeg har jo sendt et par ansøgninger afsted efterhånden, og jeg har læst dem allesammen igennem til hudløshed. Både for gramma- og tastefejl. MEN ÅBENBART IKKE NOK!

For jeg har formået at sende en ansøgning afsted, hvor jeg linker til min egen hjemmeside. Men istedet for at skrive majashjørne.dk, som den hedder (og lad nu lige være med at fare derind - der er virkelig ikke noget at komme efter, og den er yderst uinspirerende!) har jeg fået skrevet majashjerne.dk

Lille fejl, men har det sidste ikke lidt en klang af storhedsfornemmelse?

"Læs mere om mine erfaringer og projekter på min hjemmeside majashjerne.dk - nej vel?

Og nååh ja, hvor uprofessionelt er det ikke, at de åbner en side, som ikke findes? Nå. Bedre helt næste gang.

Når der er så meget andet, man burde lave

Du har set en edderkop!

Du er forårsforelsket

Du har et meget stort hoved - og er generelt ikke for snild.

Du er bedre end alle andre!

Kan du se den lille mand inde i kameraet?

Kære forår

Længe har vi ventet på dig.

På dine grønne knupper, på dine varme solstråler.

På din blå himmel og på din liflige duft.

På kærligheden som umiskendeligt hænger i luften, når du er her.

På farverne og fuglene.

På forventningen om sommeren, som følger dig.

På lyset, som du tager med dig og mørket, som du jager bort.

På den kildren i maven som du fremkalder.

På duften af grillet kød og kolde øl.

På muligheden for at have bare arme og ben.

På de sommerkjoler der har været pakket væk i mange triste måneder.

På det løfte om, at det altid bliver godt igen.

På lyden af legende børn og leende forældre.

På lykken.

På alle de helligdage du medbringer.

På små stævnemøder i parkerne og lange gåture i skovene.

Lad os ikke vente meget længere!

Så kom det første afslag

For nogle uger siden sendte jeg en ansøgning til Hjørring Kommune. De skulle have samtaler i uge 6, og eftersom jeg ikke havde hørt fra dem, lagde jeg to og to sammen og konkluderede, at jeg nok ikke skulle ind og snakke med dem.

Men så i dag kom afslaget. Og på trods af, at jeg udemærket vidste, at jeg ikke var iblandt de fem de havde udtaget til samtale gjorde det stadig ondt at få det lige op i ansigtet. Min stolthed er såret.. I know - det er fjollet, for jeg vidste det jo godt, men nu har jeg det også på skrift.

Nå, men udfra dette kan jeg vel bare konkludere, at det bliver en meget hård og (forhåbentlig ikke) lang kamp at få et job...

Status: 2 ansøgninger ude, 1 afvisning...

Øhh - skal jeg alligevel til KBH?

Øh, hov..

Endnu et problem.

De fede job er i KBH eller omegn - jeg vil gerne bo i Aalborg. Hvor er den protal/det sorte hul der går fra min baghave til Københavns hovedbanegård, når man mangler den?

Ej, seriøst. Jeg har lige søgt det fedeste job - virkelig SPOT ON mht min uddannelse og mine interesser - men det er i Staden. Hvad skal man så vægte højest? Og hvordan får jeg lige Rasmus hevet med?

Stort dilemma

Åh åhh.. Der er stor risiko for, at jeg falder i "Der-er-to-ting-at-lave-og-eftersom-jeg-ikke-kan-vælge-laver-jeg-ikke-noget-fælden".

1: Jeg har fundet 6 jobopslag der kan søges. Ingen af dem passer hånd i handske med min uddannelse, men med lidt kreativ finesse kan de alle være spændende - alle er dog i Århus...

2: Jeg skal have skrevet metode til del 2 af projektet og forberedt et fokusgruppeinterview til onsdag...

What to do?

Jeg tror hellere jeg må tage en time out på 30 minutter, så ved jeg helt sikkert hvad jeg skal gøre...

En helt fantastisk følelse

Nu har jeg efterhånden været på on/off kur siden juli 2011, og det har resulteret i, at jeg er gået 2 størrelser ned i tøj. Ja, jeg ved det lyder voldsomt, men tænk så lige på, hvor fedt det er at prøve tøj - det bliver en dyr omgang for mor, som har sat en ny garderobe på højkant, når jeg når de 25 kg.

Jeg er der... snart... Derfor gik jeg i dag i gang med at ryde ud i tøjskabet. Alt tøj blev prøvet og der er en sort affaldssæk med tøj til genbrug og en sort affaldssæk med tøj jeg vil prøve at sælge.

DET VAR SÅ FEDT! Jeg tror simpelthen det er en helt unik følelse, den der med at komme i et par shorts der var for små da jeg startede på kuren og som er alt for store nu. Eller den der følelse, at regnjakken, som engang sat helt tæt om hofterne nu poser helt vildt. Faktisk kommer jeg snart til at mangle en forårsjakke, hvis ellers vejret vil fortsætte den positive udvikling.

Jeg elsker sådan som jeg ser ud nu! Jeg kommer aldrig til at falde i, det er jeg helt sikker på, for jeg er så tilfreds med resultatet og det er værd at kæmpe for!

Nå, men nu vil jeg ud og lave hvid pasta med masser af olivenolie osv. Kur - ja, på min måde.

Et stk. Ikke færdigbagt baby.

Så må jeg endelig sige det højt. Nu er mine lille niece/nevø nemlig over 1/3 færdig. Jeg er så spændt! Og lidt lettet. For Sara havde (i et svagt øjeblik) fået mig til at sværge, at jeg ville stå til rådighed det første halve år, hvis det var tvillinger. Det er det ikke. Så nu kan Spar Nord bare komme an. Og babyen også for den sags skyld. God weekend derude.

Det koster et stykke sjæl - hver gang

Jeg har så småt taget hul på jobsøgningen, som I også har kunnet læse i tidligere indlæg. Og ved I hvad jeg har lært indtil videre?

Man skal ikke bare copy-paste fra tidligere ansøgninger - no no! Man skal lægge hele sit hjerte og sjæl og en lille smule egoisme ned i hver evig eneste ansøgning. Og det gør lige ondt hver gang man ikke får et ja (ind til videre er det én gang...)

Det er lidt lige som at være forelsket. Jeg har lige sent en uopfordret ansøgning afsted. Eller faktisk nærmere en ansøgning om at sende en ansøgning.. Til en direktør.. Det var SÅ grænseoverskrivende. Oprindeligt var det min plan og ringe for at spørge, om jeg måtte sende en ansøgning, men det var lidt for meget af det gode, og opgav dette scenarie da jeg var ved at kaste op af nervøsitet ned i min mobil. Jeg blev hurtigt enig med mig selv om, at det var bedst at sende ham en mail, for så kan han jo læse den, når han har tid - og så forstyrre jeg ikke på den der irriterende måde. Egentlig ville sms måske have været endnu bedre, men der var kun et fastnummer. Så det blev som sagt en mail.

Nu har jeg så de der sommerfulge i maven som minder uhyggeligt meget om dem der er, når man har sendt en sms til en sød dreng man kan li'.. Og lur mig om ikke også jeg tjekker min indbakke med de der halvt lukkede øjne, som for at beskytte mig selv fra skuffelsen over at der ikke er noget/spændingen over hvad svaret er.

Og når der så er gået en uge, og han stadig ikke har svaret, så begynder jeg at fortælle mig selv, at jeg slet ikke gider have et svar.

Og alligevel gør det ondt når afvisningen så endelig tikker ind.. Eller også, hvilket jeg naturligvis håber, begynder det hele forfra når jeg får et positivt svar tilbage.

Jamen det er da teenageforelskelsen all-over? Og hvordan kan man undgå at give et stykke Maja med i hver ansøgning? Og hvor mange stykker Maja er der plads til at undværre? Det finder vi forhåbentlig ikke ud af, men jeg skal nok holde jer opdateret.

Kh Maja

Give away

Jeg strikker og strikker i dette kolde vejr. Og der bliver lavet så meget, som bare kommer til at ligge og flyde, og med inspiration fra andre (noget mere læser-besøgte) blogs, har jeg fået en idé.

Ville I (3-4 faste læsere) kunne bruge en give away? Et sjal, tørklæde, halsklud el.l? Eller er det bare alt for dumt når jeg nu kun har en håndfuld der læser med? Ej, kunne det ikke være meget sjovt (og kun lidt sølle) alligevel?

Hvis I ikke kommenterer, så bliver det helt sikkert ikke til noget!

Tillykke med de 21, Karina

Karina, som jeg deler kontor med her på nordkraft, har fødselsdag i dag. Så jeg har været på fastelavnsbollejagt. Ganske fin overspringshandling ;-) nu må jeg komme videre med analysen. Hygget jer allesammen.

Så blev det fredag

Puha. Hvor er fredag bare træg at trække sig igennem.

Jeg startede dagen ud i fitnessworld med en omgang Puls/Styrke. Det var sådan set meget fint og jeg var overrasket over, at det ikke var hårdere - men bilder mig selv ind, at det er fordi jeg er i ok form :)

Nu skal der så skrives speciale. Og selvom tiden er der - jeg skal alligevel bare sidde og vente til klokken bliver 12.13, så er min hjerne bare ikke min ven i dag. Den er SÅ sløv. Den kan kun fantasere om, hvordan det ville være at ligge og plaske rundt i et spa-bad. Eller måske nærmere ligge og flade ud i et spa-bad. Heldigt for mig bliver fantasien udfriet i morgen. Sammen med søs. Det bliver helt igennem fantastisk.

Vi tager til Løgstør Parkhotel, hvor vi får en overnatning, aftensmad, morgenmad, fri adgang til spa og wellness OG 30 minutters massage.. Det er... Perfekt! Jeg kan ikke komme i tanke om noget som helst jeg trænger mere til lige nu. Efter 14 dage med konstant frost og kolde næser. Efter den første måned med specialet. Efter en lang og trist januar og efter lidt over en uge på Nupo. Det er selvforkælelse, og det er fortjent!

God weekend til alle. I know I will.. Eller noget..