tirsdag den 31. juli 2012
mandag den 30. juli 2012
Sune har fødselsdag, og det har han jo, og det er i dag..
Så kam den dag, Sune har talt ned til med spænding - eller en af dem ihvertfald. For i dag er det hans fire års fødselsdag. Altså, hvor er han bare blevet stor. Den anden begivenhed han glæder sig til er, at lillebror kommer ud, og nu er der 21 dage tilbage :)
Vi fejrede ham i går. Altså Sune. Han er så dejlig. Han fik en masse lego, for det havde han ønsket sig. Først fik han Mona og Lisettes gave, Lego Cars. "Men det er jo (som Sune siger)Vinnie McQueen!!" Han er stor fan!
Vi fik naturligvis serveret en lækker kagemand, og midt i den process forsvandt Sune ind i stuen. Kort efter lød der et hvin derindefra, og så kom han gående med gaven fra os - som han havde fundet og pakket op helt selv. Det var han vist ret stolt af.
Rasmus, som jo også er ganske udpræget Legofan, fandt sin indre dreng frem og legede hele dagen med Sune og Lauge, som kom på besøg. Jeg ligger et fint billede ud af det lidt senere. (lige nu er jeg nemlig ved at gå lidt i panik over i morgen!)
Vi fejrede ham i går. Altså Sune. Han er så dejlig. Han fik en masse lego, for det havde han ønsket sig. Først fik han Mona og Lisettes gave, Lego Cars. "Men det er jo (som Sune siger)Vinnie McQueen!!" Han er stor fan!
Vi fik naturligvis serveret en lækker kagemand, og midt i den process forsvandt Sune ind i stuen. Kort efter lød der et hvin derindefra, og så kom han gående med gaven fra os - som han havde fundet og pakket op helt selv. Det var han vist ret stolt af.
Rasmus, som jo også er ganske udpræget Legofan, fandt sin indre dreng frem og legede hele dagen med Sune og Lauge, som kom på besøg. Jeg ligger et fint billede ud af det lidt senere. (lige nu er jeg nemlig ved at gå lidt i panik over i morgen!)
søndag den 29. juli 2012
Fredag - ikke min dag
Nu har jeg fået fredag tilpas meget på afstand og kan fortælle lidt om den dramatiske dag.
Jeg stod tidligt op sammen med Rasmus for at tage ind og træne. (For søren det var hårdt - hvor forsvandt mine muskler hen?)
Da jeg gik ud af Fitness World skrev jeg en sms, og begyndte at bevæge mig mod bussen. På vejen skulle jeg have nogle tunbøffer med hjem, så jeg gik forbi fiskehandleren. Bagefter måtte jeg også lige ind i en kiosk, for jeg havde ikke flere klip til bussen.
Der var 20 minutter til min bus gik, så jeg gik op mod busterminalen - meget langsomt pga. meget trætte ben efter træning, da jeg pludselig var ved at blive kørt ned af en taxi. Han bremsede meget hårdt og stoppede 20 cm fra mine ben. Jeg var bare frosset fast og ved at dø af skræk. Han vinkede undskyldende, og jeg tror han forsøgte at mine noget med solen i øjnene osv. Jeg fortsatte, men var noget forfjamsket. Det var omkring her, jeg opdagede at min mobil var væk...
Jeg stoppede ved en bænk og begyndte at hive alt op at min sportstaske. Der var ingen mobil. Og mine lommer var også tomme.
Nå, jeg havde godtnok også være ret distræt på vejen væk fra fitness, så jeg kunne sagtens have lagt den i en af de butikker jeg havde besøgt. Jeg tog vejen tilbage til først kiosken og dernæst fiskehandlerne, men begge steder var nitter.
Så måtte jeg enten have tabt den eller også var der en der havde haft for lange fingre. Jeg var egentlig ret rolig på dette tidspunkt - var nok stadig for bombet efter fitness til at gå i panik, så jeg bestemte mig for at tage hjem og så klare alt derfra mht. spærring, forsikring osv, og jeg skulle også lige ringe til Fitness World, for måske havde jeg tabt den der.
Jeg satte mig og ventede på bussen, der nu kun var 5 minutter væk, og jeg kiggede mine lommer og min taske igennem igen - det kunne godt ligne mig at sætte himmel og jord i bevægelse for ingen ting. Men der var ingen mobil - og der var heller ingen husnøgler nu, hvor jeg lige kom til at tænke over det.
Nej det var da egentlig klart, for de lå hvor de altid ligger - i min håndtaske - hjemme i køkkenet. Jeg var låst ude.
Nå, men så måtte jeg jo får fat i Rasmus. Men vent, jeg havde jo ikke noget telefon...
Nu kom panikken..
Hvem kender jeg, som bor i nærheden og som sandsynligvis er hjemme? Hvordan skal jeg få fat i dem? Hvordan skal jeg få fat i Rasmus? Hvad er hans nummer? Hvordan får jeg nøglen? Hvor er den forbandede mobil?
Man er virkelig hjælpeløs uden sin mobil!
Nå, men i et øjebliks klarhed bestemte jeg mig for først at gå op i Fitness World for at se om de tilfældigvis skulle have fået indleveret min mobil. (Det havde de ikke) Og derefter tog jeg ind på biblioteket, hvor jeg satte mig ved en computer og tjekkede, om der havde været noget uregelmæssig forbrug på mobilen. Det havde der ikke. Jeg spærrede den alligevel..
Herefter satte jeg himmel og jord i bevægelse, og det endte med, at jeg over Facebook fik fat i min fætter, som fik sendt min moster hen og hente mig.
Det hele endte selvfølgelig lykkeligt - min moster kom og jeg kom hjem til dem og hyggede indtil Rasmus fik fri.
Og mobilen? Ja, den dukkede naturligvis op. Den havde jeg lagt i en hidtil ukendt jakkelomme, og jeg var ved at dø af flovhed, da den pludselig var der alligevel. FML!
Jeg stod tidligt op sammen med Rasmus for at tage ind og træne. (For søren det var hårdt - hvor forsvandt mine muskler hen?)
Da jeg gik ud af Fitness World skrev jeg en sms, og begyndte at bevæge mig mod bussen. På vejen skulle jeg have nogle tunbøffer med hjem, så jeg gik forbi fiskehandleren. Bagefter måtte jeg også lige ind i en kiosk, for jeg havde ikke flere klip til bussen.
Der var 20 minutter til min bus gik, så jeg gik op mod busterminalen - meget langsomt pga. meget trætte ben efter træning, da jeg pludselig var ved at blive kørt ned af en taxi. Han bremsede meget hårdt og stoppede 20 cm fra mine ben. Jeg var bare frosset fast og ved at dø af skræk. Han vinkede undskyldende, og jeg tror han forsøgte at mine noget med solen i øjnene osv. Jeg fortsatte, men var noget forfjamsket. Det var omkring her, jeg opdagede at min mobil var væk...
Jeg stoppede ved en bænk og begyndte at hive alt op at min sportstaske. Der var ingen mobil. Og mine lommer var også tomme.
Nå, jeg havde godtnok også være ret distræt på vejen væk fra fitness, så jeg kunne sagtens have lagt den i en af de butikker jeg havde besøgt. Jeg tog vejen tilbage til først kiosken og dernæst fiskehandlerne, men begge steder var nitter.
Så måtte jeg enten have tabt den eller også var der en der havde haft for lange fingre. Jeg var egentlig ret rolig på dette tidspunkt - var nok stadig for bombet efter fitness til at gå i panik, så jeg bestemte mig for at tage hjem og så klare alt derfra mht. spærring, forsikring osv, og jeg skulle også lige ringe til Fitness World, for måske havde jeg tabt den der.
Jeg satte mig og ventede på bussen, der nu kun var 5 minutter væk, og jeg kiggede mine lommer og min taske igennem igen - det kunne godt ligne mig at sætte himmel og jord i bevægelse for ingen ting. Men der var ingen mobil - og der var heller ingen husnøgler nu, hvor jeg lige kom til at tænke over det.
Nej det var da egentlig klart, for de lå hvor de altid ligger - i min håndtaske - hjemme i køkkenet. Jeg var låst ude.
Nå, men så måtte jeg jo får fat i Rasmus. Men vent, jeg havde jo ikke noget telefon...
Nu kom panikken..
Hvem kender jeg, som bor i nærheden og som sandsynligvis er hjemme? Hvordan skal jeg få fat i dem? Hvordan skal jeg få fat i Rasmus? Hvad er hans nummer? Hvordan får jeg nøglen? Hvor er den forbandede mobil?
Man er virkelig hjælpeløs uden sin mobil!
Nå, men i et øjebliks klarhed bestemte jeg mig for først at gå op i Fitness World for at se om de tilfældigvis skulle have fået indleveret min mobil. (Det havde de ikke) Og derefter tog jeg ind på biblioteket, hvor jeg satte mig ved en computer og tjekkede, om der havde været noget uregelmæssig forbrug på mobilen. Det havde der ikke. Jeg spærrede den alligevel..
Herefter satte jeg himmel og jord i bevægelse, og det endte med, at jeg over Facebook fik fat i min fætter, som fik sendt min moster hen og hente mig.
Det hele endte selvfølgelig lykkeligt - min moster kom og jeg kom hjem til dem og hyggede indtil Rasmus fik fri.
Og mobilen? Ja, den dukkede naturligvis op. Den havde jeg lagt i en hidtil ukendt jakkelomme, og jeg var ved at dø af flovhed, da den pludselig var der alligevel. FML!
torsdag den 26. juli 2012
Jeg har været til et meget grænseoverskridende møde med a-kassen i dag. Det var på mit eget initiativ og jeg er vildt glad for, at jeg tog dette møde i dag og ikke om 10 mdr. Men alligevel sidder jeg nu med en fornemmelse af at have været til en meget hård eksamen.
Mødet gik ud på, at jeg skal skrive bedre ansøgninger. Jeg har i foråret skrevet omkring 10 stk. og fået afslag på hver eneste, så jeg var/er begyndt at ane et mønster. Derfor bestemte jeg mig for at tage tyren ved hornene og tage imod tilbudet fra a-kassen om at få en personlig samtale.
Jeg sendte tre ansøgninger afsted i tirsdags. En som jeg har fået afslag på, en som jeg har sendt, men ikke fået svar på endnu, og hvor jobbet er meget tiltalende, og en som jeg endnu ikke har sendt afsted.
Som alle andre ligesom mig var jeg overbevist om, at jeg godt kunne skrive en god ansøgning. Ja, min mor synes ihvertfald de er gode. Og jeg har sikker på, at der nok bare lige var en ting eller to der skulle laves om, og så ville det være billetten ind til samtlige samtaler. (Hvor svært kan det lige være, når man er uddannet i kommunikation?!)
OH WELL. MEGET!
Den meget søde rådgiver jeg snakkede med var lige hvad jeg havde håbet på. Hun har selv tidligere været med i et utal af ansættelsesprocesser, så hun har en ret god idé om, hvad der ryger over i de repræsentative ja- og nejbunker. Og noget at det første hun sagde var noget i stil af. Jamen du har jo sendt 3 gode eksempler på, hvordan 80% af de ansøgninger de modtager ser ud. Det er bare desværre de 80% der ryger i nej-bunken..
Ja, det var jo også det jeg havde oplevet, og det var fedt med en, der ikke lægger fingre imellem. Hun ved hvad der skal til, og hun kukke pege meget præcist på, hvor alle fejlene var. Og alle mine ansøgninger er virkelig gode kandidater til kliché-ansøgningerne, og hun kunne nok godt bruge dem som typiske "find-fem-fejl" i hendes ansøgningskursus. Til sidst blev et også så tydeligt for mig, at det var helt pinligt!
Nå, men for lige at ridse op, så er jeg helt enormt glad for, at jeg tog det møde så tidligt i min ledighedsperiode, for der er ganske tydeligt nogle fejl i mine ansøgninger og jeg ville have fortsat med afslagene, for mine ansøgninger ligner på mange måder hinanden på trods af alt.
Men jeg føler alligevel at jeg har fået 100 lussinger på 1 sekund, for det er immervæk hårdt at sidde og nikke godkendende til kritik af noget så personligt som en ansøgning, også selv om det var både meget konstruktivt, velment og ikke mindst nødvendigt. Nu må jeg hellere forsøge at skrive den sidste ansøgning om, så jeg kan se, om min samtale har virket. Men jeg har en rigtig god fornemmelse af, at hun virkelig ved, hvad hun snakker om. Og så må jeg jo bare acceptere, at jeg ikke har et naturligt talent til at skrive ansøgninger, men måtte bede om hjælp. Og hvor er jeg taknemmelig for, at jeg indså denne erkendelse i dette tidlige stadie!
Mødet gik ud på, at jeg skal skrive bedre ansøgninger. Jeg har i foråret skrevet omkring 10 stk. og fået afslag på hver eneste, så jeg var/er begyndt at ane et mønster. Derfor bestemte jeg mig for at tage tyren ved hornene og tage imod tilbudet fra a-kassen om at få en personlig samtale.
Jeg sendte tre ansøgninger afsted i tirsdags. En som jeg har fået afslag på, en som jeg har sendt, men ikke fået svar på endnu, og hvor jobbet er meget tiltalende, og en som jeg endnu ikke har sendt afsted.
Som alle andre ligesom mig var jeg overbevist om, at jeg godt kunne skrive en god ansøgning. Ja, min mor synes ihvertfald de er gode. Og jeg har sikker på, at der nok bare lige var en ting eller to der skulle laves om, og så ville det være billetten ind til samtlige samtaler. (Hvor svært kan det lige være, når man er uddannet i kommunikation?!)
OH WELL. MEGET!
Den meget søde rådgiver jeg snakkede med var lige hvad jeg havde håbet på. Hun har selv tidligere været med i et utal af ansættelsesprocesser, så hun har en ret god idé om, hvad der ryger over i de repræsentative ja- og nejbunker. Og noget at det første hun sagde var noget i stil af. Jamen du har jo sendt 3 gode eksempler på, hvordan 80% af de ansøgninger de modtager ser ud. Det er bare desværre de 80% der ryger i nej-bunken..
Ja, det var jo også det jeg havde oplevet, og det var fedt med en, der ikke lægger fingre imellem. Hun ved hvad der skal til, og hun kukke pege meget præcist på, hvor alle fejlene var. Og alle mine ansøgninger er virkelig gode kandidater til kliché-ansøgningerne, og hun kunne nok godt bruge dem som typiske "find-fem-fejl" i hendes ansøgningskursus. Til sidst blev et også så tydeligt for mig, at det var helt pinligt!
Nå, men for lige at ridse op, så er jeg helt enormt glad for, at jeg tog det møde så tidligt i min ledighedsperiode, for der er ganske tydeligt nogle fejl i mine ansøgninger og jeg ville have fortsat med afslagene, for mine ansøgninger ligner på mange måder hinanden på trods af alt.
Men jeg føler alligevel at jeg har fået 100 lussinger på 1 sekund, for det er immervæk hårdt at sidde og nikke godkendende til kritik af noget så personligt som en ansøgning, også selv om det var både meget konstruktivt, velment og ikke mindst nødvendigt. Nu må jeg hellere forsøge at skrive den sidste ansøgning om, så jeg kan se, om min samtale har virket. Men jeg har en rigtig god fornemmelse af, at hun virkelig ved, hvad hun snakker om. Og så må jeg jo bare acceptere, at jeg ikke har et naturligt talent til at skrive ansøgninger, men måtte bede om hjælp. Og hvor er jeg taknemmelig for, at jeg indså denne erkendelse i dette tidlige stadie!
tirsdag den 17. juli 2012
Temafest
Nå, men som lovet, får I her nogle billeder fra den fest jeg var til i Lørdags.
Læg venligst mærke til den FLOTTE nederdel!
Kan I se det er palietter!! Se, det troede I nok aldrig I skulle opleve..
Men det var en knald-god fest alligevel - tak Helena. As always a pleasure!
mandag den 16. juli 2012
Nu sparkes jobsøgningen for alvor i gang - igen.
De sidste tre uger har jeg semi-holdt-ferie sammen med Rasmus. Men nu hvor han er tilbage på jobbet er der vel ikke rigtig nogen undskyldninger for ikke at søge jobs?
Jeg sendte en ansøgning afsted til mit (på nuværende tidspunkt) drømmejob i sidste uge. Jeg holder lige kortene tæt på kroppen angående, hvad det er, for egoist eller ej, så har jeg ikke brug for at generere flere konkurenter om det job igennem denne blog.
Jeg får svar fra dem i starten af sep., og selvom det er mit drømmejob, tror jeg desværre ikke jeg er deres drømmekandidat. Eller de ved det nok ihvertfald ikke. Så jeg tør ikke sætte forventningerne for højt op.
Men skidt også med det, for jeg skal nemlig også snart ind til Energi Nord og præsentere mit speciale, og der er døren stadig åben for en jobmulighed. Og det kunne også være super fedt!
Den smule sommerferie vi har holdt i sidste uge er gået med at nyde det danske sommervejr på den bedst tænkelige måde. Vi er nået 2sæsoner ind i Chuck, og jeg er igang med nogle ret store strikkeprojekter, så vejret passer egentlig meget godt os. Selvfølgelig ville vi hellere se høj sol og 25 grader, men vi må jo tage til takke med, hvad vi kan få. Og så er sådan nogle dage i sofaen egentlig meget hyggelige.
Ellers er jeg så småt begyndt til spinning igen. Jeg forsøget at komme afsted 3 gange om ugen, hvilket betyder, at jeg ikke rigtig får løbet - så den interne konkurrence jeg har med min moster om først at løbe 100 km, den vinder hun. Og det er velfortjent! Næste gang skal vi konkurrere på kalorieforbrænding... (Hæhæ)
Jeg var forresten til temafest i weekenden , hvor temaet var pink, pallietter og leopard. I kan tro jeg var fin. Jeg vil lige forsøge at anskaffe et billede til senere. Lige nu må I nøjes med al denne tekst. Fortsat god sommer til jer alle.
Jeg sendte en ansøgning afsted til mit (på nuværende tidspunkt) drømmejob i sidste uge. Jeg holder lige kortene tæt på kroppen angående, hvad det er, for egoist eller ej, så har jeg ikke brug for at generere flere konkurenter om det job igennem denne blog.
Jeg får svar fra dem i starten af sep., og selvom det er mit drømmejob, tror jeg desværre ikke jeg er deres drømmekandidat. Eller de ved det nok ihvertfald ikke. Så jeg tør ikke sætte forventningerne for højt op.
Men skidt også med det, for jeg skal nemlig også snart ind til Energi Nord og præsentere mit speciale, og der er døren stadig åben for en jobmulighed. Og det kunne også være super fedt!
Den smule sommerferie vi har holdt i sidste uge er gået med at nyde det danske sommervejr på den bedst tænkelige måde. Vi er nået 2sæsoner ind i Chuck, og jeg er igang med nogle ret store strikkeprojekter, så vejret passer egentlig meget godt os. Selvfølgelig ville vi hellere se høj sol og 25 grader, men vi må jo tage til takke med, hvad vi kan få. Og så er sådan nogle dage i sofaen egentlig meget hyggelige.
Ellers er jeg så småt begyndt til spinning igen. Jeg forsøget at komme afsted 3 gange om ugen, hvilket betyder, at jeg ikke rigtig får løbet - så den interne konkurrence jeg har med min moster om først at løbe 100 km, den vinder hun. Og det er velfortjent! Næste gang skal vi konkurrere på kalorieforbrænding... (Hæhæ)
Jeg var forresten til temafest i weekenden , hvor temaet var pink, pallietter og leopard. I kan tro jeg var fin. Jeg vil lige forsøge at anskaffe et billede til senere. Lige nu må I nøjes med al denne tekst. Fortsat god sommer til jer alle.
tirsdag den 10. juli 2012
Onsdag - CERN
Onsdag var vi på CERN. Det var tilfældigvis (Not) den dag, hvir Higgs-partiklen blev erklæret så godt som fundet. Så det pressemøde skulle vi da naturligvis se inde på CERN. Først prøvede vi at få en plads i et lokale, hvor der var sat en storskærm op, men det var ret umuligt. Så det endte med vi satte os ned i kantinen og så det på Io's computer.
Her er vi på vej ind til en af de udstillinger der er på CERN.
Inde i den kuple er der en anden udstilling, men mere spændende er det, at kuplens placering er lige over ALICE - som er et element i den store accelerator under jorden. Mere om det senere
Her er vi inde i den første udstilling igen.
Denne plakat er jeg ret vild med. For helt tilfældigt viser den meget godt, alle de ting vi har oplevet. Nemlig bjergene i baggrunden, byen og nu også CERN. Desuden giver den et godt billede af, hvor enorm den største accelerator er.
Far fandt en (synes han) flot kaktus.
Det blå rør er en lille bitte del at den førnævnte accelerator - den buer en lille smule.
Inde i udstilling nummer 2. Meget flot og det var nogle imponerende udstillinger set i lyset af, at de var/er gratis.
Tilbage i Geneve. Aftenen rundede vi af med at vandre op i den gamle by. Der blev tordenvejr, men vi kan heldigvis i ly på en restaurant.
søndag den 8. juli 2012
Geneve - Mer de Glace
Tirsdag på vores tur lejede vi en bil, krydsede grænsen til Frankrig og besøgte Mer de Glace. Den var vist omkring 60 km fra Geneve. Io, som vi havde kontaktet for at få en rundvisning på CERN inviterede vi med, for der var plads til 4 i bilen.
Vi var meget imponerede af udsigten
Derfor de mange udsigtsbilleder...
Det der bugter sig er Mar de Glace - Europas største gletsjer (tror jeg)
Man kunne også komme ind i den. Det tydelige hul er fra sidste år, og der hvor der er noget jernstakit, er dette års hul. Så kan man se hvor meget (eller lidt) den bevæger sig om året.
Inde i Mar de Glace
Vandet er så rent, at vi fylder vores vandflasker med det. Mmm. Det smagte dejligt :)
Toget som bragte os 1900 meter over jorden. Til tider var det nogle lidt stejle skrænter.
Nede i byen igen kan man se smeltevandet. Det var helt hvidt. Faktisk løber dette vand ned i Genevesøen.
Virkelig hyggelig by med bjerge hele vejen rundt.
Meget (lidt for) spændende vej..
Genevesøen ved solnedgang
Jet D'eau - I får mange flere billeder af dette140 meter høje springvand senere.
Geneve - Botanisk have
I den kommende tid får I nogle ikke kronologiske billeder vist. Her er en håndhuld fra vores besøg i Botanisk Have i Geneve. Den sejeste botaniske have!
Abonner på:
Opslag (Atom)