Det sociale strikkemedie - Ravelry - Here I come!

Det giver overhovedet ikke mening, at jeg først er stødt på geniale Ravelry.com i dag. Altså et online netværk hvor man har styr på sine projekter og sit garn og deler det med andre (Altså ikke garnet)

Skynd jer ind og se, hvad jeg er i gang med. Måske er der noget I senere kommer til at støde på i form af bløde pakker :)

Her er en lille frister.

Eksamen på den rigtige side af det grønne bord.

Det er en herlig tid her på min skole. Ikke så meget for eleverne, men for os lærere. Det er helt unikt og gå rundt og tale med de nervevrag der lige om lidt skal ind til eksamen. De plapre løs. Og har de nu husket dit og dat. Åh hvor er det let at glemme, hvordan det er. Åh hvor er det let at tænke - jamen det er jo bare eksamen.

Hvis jeg nu prøver at tænke et år tilbage på den store satans mur af en specialeeksamen der stod imellem mig og min fremtid, så kan det være jeg kommer forbi "bare eksamen"s-fornemmelsen og får en smule medfølelse for mine elever.

Jeg gør mit bedste for at skabe en god stemning inde ved bordet. Jeg smalltalker imens de sætter computeren til, og jeg tilbyder dem vand osv. Forsøger at få gjort situationen så uformel som mulig selvom det er den selvfølgelig ikke.

Jeg kan selv huske de do´s and dont´s som jeg har oplevet som elev/studerende. Jeg har prøvet eksamener, hvor min ekaminator og censor begge smilte og var rare, og så var stemningen også god - og jeg var tryg. Omvendt har jeg også prøvet situationer, hvor censor ikke kiggede på mig - det gjorde mig nervøs, eller hvor han/hun havde travlt med at skrive (hvilket viser sig, at det skal de) - også dette gjorde mig nervøs. Eller små ting som når de kigger på uret. Min dygtige vejleder på specialet havde en meget dårlig vane med at pege på uret mange gange i løbet af min præsentation - og jeg blev selvfølgelig stresset og missede en masse.

Der er så meget man kan gøre og ikke gøre, men hvad er den perfekte eksaminator/censor? Har I nogle opleveler eller råd til mig?

Jeg tror, jeg dør.

Er der nogen af jer, der har forstand på hold i nakken? Altså den virkelig slemme?

Jeg har møg ondt i nakken. Eller er den nakke? I virkeligheden føles det som om smerten kommer fra struben - for den er øm, når jeg trykker let på den og når jeg synker. Men når jeg bevæger mig det mindste får jeg jagende smerter i højre side af nakket. Treo virker ikke. Jeg kan ikke sove, og i morgen skal jeg have elever op til eksamen. Det bliver en fest...

Nå.. Nu vil jeg prøve, om Ipren virker, og så vil jeg tage denne manglende søvn, som jeg har fået i nat som en forsmag på det, at få børn.

Skriv, hvis I har prøvet noget lignende.

Mig og Grenå

I går kom jeg hjem fra Grenå. Min første gang som censor i mit eget fag. Det gik rigtig fint. Hvis man altså ser bort fra at jeg troppede op på den forkerte adresse først. Og at vi i samarbejde, eksaminator og jeg, tabte hele vores morgenmadsopstilling på gulvet foran de første elever, der skulle ind, så der var brød og porcelænsskår og kaffe over det hele. 

Det viste sig at vi også begge skal i pædagogikum efter sommerferien, så ingen af os er helt rigtige gymnasielærere endnu. Men mon ikke det er til elevernes fordel, at vi begge var så unge? 

I dag har jeg fri. Ligesom jer. Så jeg vil begive mig til Aars sammen med Hr. Pedersen og lave have og flyve med drage og hvad vi ellers kan komme i tanke om at lave sammen med far.

Jeg smider lige nogle stemningsbilleder fra den sidste tid her også.

Far og fætter udenfor afdød Onkels gamle hus

Dejlige Asger

Et billede som ikke gør mig mindre skruk,

Dette syn gør mig glad.

Rasmus' fødselsdag

Hårdt arbejde - vi glæder os til efteråret nu.

Karneval 2013

Karneval 2013

Hulahop-rings-mærker.

All time top score i bowling

Tøsetur med mor

Date med Hr. Pedersen

I lørdags havde vi besøg

Her har vi Grenå

Jeg blev lidt forskrækket, da jeg opdagede liget i båden. Det viste sig bare at være et par handsker.

Ikke overvældende god sushi fra en kinarestaurant i Grenå - tvært imod.

Hula hop

Der er stille og roligt her i huset for tiden. I dag har jeg købt en hula hop-ring. Magen til torturredskab har jeg sjældent mødt. Men jeg er stædig, så jeg fik rekorden op på 29 sving (jeg havde forestillet mig at jeg snilt kunne klare 100)

Da Rasmus kom hjem tvang jeg han til at prøve det nye legetøj. Ikke noget med at det føles som at blive slået med 100 hamre på maven og siden, når man står der og vrikker. Nej, det skulle han da selv have lov til at opleve. Men det var mig, der blev til grin. Det gjorde overhovedet ikke ondt på ham - siger han ihvertfald. Så her står jeg nu, som verdens mest pivede menneske. Er det bare mig? Har I prøvet at holde en 1,5 kg hula hop-ring kørende? Er det mon fordi fedt er mere ømt end muskler - og i så fald, hvor er det ironisk og unfair, når det jo lige netop er det selv samme fedt, der gerne skulle blive til muskler....

Det der med at løbe

Her har jeg gået og bildt mig selv ind, at jeg sidste år løb 5 km på under 30 minutter HVER GANG. Og så viser det sig, at det kun skete en enkelt gang. Altså, så kan jeg da sagtens indhente den gamle form. Min nuværende plan og det nuværende mål er, at jeg skal kunne løbe 5 km uden pauser og på omkring 32 minutter til limfjordsløbet den 26. maj og til Femina den 30. maj. Nu må vi se, om det er realistisk.

Det begynder at dufte af sommer.

Her i min by har solen skinnet i dag. Jeg har cyklet til og fra arbejde uden halstørklæde. Alle mine afsluttende klasser er begyndt på eksamensforberedelse. Luften dufter at planter, der springer ud. Kærligheden føles lidt mere varm og nærværende. Mine medmennesker trækker ud på gaden og bidrager til en vidunderlig stemning hvorend man befinder sig i min by. Fuglene kvidrer. Støvlerne bliver pakket væk. Tøjskabet bliver kritisk vurderet til at være for vinteragtigt. Den nye løn begynder at brænde i lommerne. jeg begynder at længtes efter den vidunderlige stemning, der er nede i byen. Den svage vind der sniger sig ind ad mit åbne vindue føles lun. Eller ihvertfald lidt lun. Min cykel kalder på mig. Sallings rivegilde kalder også.

Hej. Jeg hedder Maja. Jeg er afhængig af at shoppe. Eller jeg kan ihvertfald virkelig godt lide det!